Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev

Stråleterapeut eller s- radiograf til fast stilling eller vikariat i Stråleterapien

Vi søger en uddannet stråleterapeut eller s-radiograf til en fast stilling eller et vikariat i Stråleterapien, Afdeling for Kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital med start den 1. februar 2025 eller efter aftale.

Vil du arbejde med teknik, kvalitetssygepleje og kortidskontakt med kontinuitet inden for kræftbehandling? - så er der nu en enestående mulighed for denne unikke kombination i vores spændende speciale.

Stråleterapi er et speciale i konstant udvikling, hvor flere faggrupper sammen har opgaven at planlægge og varetage strålebehandling og pleje til patienter med kræft. Vi arbejder på hele tiden at være i front med udvikling af nye behandlingsmetoder og deltager i projekter/forskning med både sygeplejefagligt og teknisk fokus. Vores fælles mål er at give den enkelte patient den bedste behandling og den bedste understøttende pleje. 

Vi har en uhøjtidelig og venlig omgangstone, der sammen med vores høje faglige niveau er grundlaget for god behandling af vores patienter, deres pårørende og os selv. Vi er en stor gruppe engagerede og kompetente medarbejdere, som arbejder sammen om et godt arbejdsmiljø, hvor vidensdeling og sparring mellem alle faggrupper er karakteristisk for os.

Du får mulighed for at:

  • arbejde med patienters behov for behandling og pleje, da patientforløberne ofte strækker sig over flere uger
  • arbejde i en teamstruktur med 3-6 stråleterapeuter, hvor alle er opmærksomme på at gøre deres bedste
  • arbejde med avanceret teknisk udstyr og præcision i et tæt tværfagligt samarbejde med radiografer, fysikere, læger, dosisplanlæggere og teknikere
  • blive en del af en velfungerende og imødekommende personalegruppe
  • arbejde i tidsrummet fra klokken 7.00 – 20.00 med få vagter på lørdage, søn- og helligdage.

Vi kan tilbyde:

  • god oplæring, tilpasset dine erfaringer
  • en stor tværfaglig gruppe af samarbejdspartnere
  • en arbejdsplads i konstant udvikling
  • indflydelse på vagt- og ferieplanlægning
  • et udfordrende og ansvarsfuldt job
  • nem adgang til arbejdsstedet med offentlig transport og gratis parkering i parkeringshus.

Din profil:

  • du er uddannet stråleterapeut eller s-radiograf og har dansk autorisation
  • du har lyst til at arbejde med kompleks sygepleje til patienter med kræft
  • vægter tværfagligt samarbejde højt
  • du har personlige ressourcer til at indgå i de faglige og menneskelige problemstillinger, som behandling og pleje af patienter i alle stadier af kræftsygdomme kræver
  • du er fleksibel, serviceminded og ansvarsbevidst.

Vil du vide mere:

Vil vi gerne tilbyde dig et besøg, hvor du kan opleve vores hverdag. Er det noget, du har lyst til, eller har du spørgsmål til os, så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Nana Hviid Dinesen på telefon 38 68 23 77 eller overradiograf Anja Nielsen på telefon 38 68 25 15

Ansøgningsfristen er den 4. december 2024. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 50 og 51 2024.

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Anja Nielsen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    259333
  • Quick-nr.
    469457
  • Indrykningsdato
    12-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    04-12-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Anja Nielsen
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    259333
  • Quick-nr.
    469457
  • Indrykningsdato
    12-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    04-12-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job