Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev

Steno Diabetes Center Copenhagen søger sygeplejerske

Vil du være med til at udvikle fremtidens patientforløb inden for diabetesbehandling? Har du erfaring med eller interesse for diabetesområdet både inden for behandling og undervisning af personer med diabetes, så er du måske vores nye kollega.
 

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en sygeplejerske til vores afdeling for diabetesbehandling i vores type 2 team pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.

SDCC er et af de få centre globalt, som kun fokuserer på diabetes og som har forskning, uddannelse og sundhedsfremme tæt forbundet med patientbehandlingen. Derfor har vi mange undervisnings- og udviklingsaktiviteter på tværs af enhederne i vores organisation.

 Afdeling for diabetesbehandling er organiseret i behandlerteams: type 1-diabetesteam, type 2-diabetesteam, Børn – og unge team, samt kliniske specialistteams med øjenklinik, fodklinik samt ernæring og træning. Vi har derudover eget laboratorium og klinisk fysiologi.Patientbehandlingen foregår på det nybyggede diabeteshospital ved Herlev Hospital.
Det tværfaglige samarbejde mellem læger, kliniske diætister, patientkoordinatorer, bioanalytikere, forskere m.fl. prioriteres og værdsættes højt.
 

Om jobbet

Opgaverne som diabetessygeplejerske i type 2-diabetesteamet består primært af ambulante forløb med selvstændige konsultationer med bl.a.  screening for komplikationer, vejledning og undervisning, behandling og justering af insulin samt telefonrådgivning.

Du tilbydes at indgå i et kompetenceudviklingsprogram til diabetessygeplejerske på SDCC, hvor du får en grundig indføring i specialet. Du får tilknyttet to mentorer. Desuden forventer vi at kunne tilbyde moduler i diabetessygepleje på diplomniveau.  

Kvalifikationer

Vi forstiller os, at du har flere års erfaring som sygeplejerske inden for det medicinske speciale. Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • sygepleje til personer med diabetes
  • at varetage selvstændige konsultationer
  • at undervise patienter individuelt såvel som i gruppe
  • brugerinddragelse som en naturlig og nødvendig tilgang i patientbehandlingen

Du skal være indstillet på et højt arbejdstempo i et spændende og tværfagligt inspirerende miljø, hvor vi er meget ambitiøse om at yde den bedste behandling og pleje til personer med diabetes. Du skal derfor have lyst til at bidrage til udvikling og nytænkning, som en naturlig del af dit arbejdsliv her på SDCC.

Løn og ansættelsesforhold   

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. marts 2025

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende regional overenskomst.

Kontakt

Er du blevet nysgerrig og gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rikke Molin Grue på telefon 21426096 eller mail: rikke.molin.grue.01@regionh.dk

Ansøgning  

Jeg vil glæde mig til at modtage din ansøgning. Ansøgningen bedes indeholde: Kort motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side), CV og dokumentation for kvalifikationer og uddannelser. 

Ansøgningsfrist er d. 16. december 2024.

Ansættelsessamtaler vil finde sted torsdag den 9. januar 2025

 

Om Steno Diabetes Center Copenhagen   

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der har tilknyttet omkring 9.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Kontaktperson
    Rikke Grue
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    259415
  • Quick-nr.
    469611
  • Indrykningsdato
    15-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Rikke Grue
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    259415
  • Quick-nr.
    469611
  • Indrykningsdato
    15-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

På grund af opnormering søger vi en erfaren sygeplejerske til Afsnit for Rygmarvsskader

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
19-03-2026

Ansøgningsfrist
12-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist til åbent rehabiliterende afsnit på Psykiatrisk Center Sct. Hans

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
01-04-2026

Ansøgningsfrist
23-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv nattevagt i Børne- og ungdomspsykiatrien på vores åbne afsnit B103 – Gør en forskel, når roen sænker sig

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
23-03-2026

Ansøgningsfrist
06-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du arbejde i en afdeling på Hillerød hospital med stærkt kollegialt fællesskab og faglig udvikling? Vi har plads til dig!

Nordsjællands Hospital  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
19-03-2026

Ansøgningsfrist
15-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi opnormerer! - Interesserer du dig for psykiatri og omsorg for ældre? – Bliv sygeplejerske på Afsnit D4, Glostrup!

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 30, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
27-03-2026

Ansøgningsfrist
12-04-2026