Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Oplæringsstilling til sonograf til Center for Føtalmedicin og Graviditet på Rigshospitalet, Juliane Marie Centret
Har du interesse indenfor føtalmedicin og ønsker du at arbejde i en højt specialiseret afdeling? Vi søger en dedikeret jordemoder eller sygeplejerske til en oplæringsstilling som sonograf i Center for Føtalmedicin og Graviditet på Rigshospitalet, med ansættelse pr. 1. februar 2025. Stillingen er på 30-37 timer ugentligt.
Om Center for Føtalmedicin og Graviditet
Rigshospitalet er nationalt førende indenfor føtalmedicin og har ansvaret for screening, diagnostik og behandling af højrisikotilstande hos fostre, herunder invasive procedurer og føtalkirurgiske indgreb under graviditeten. Vi modtager gravide med komplekse graviditetsforløb fra hele Danmark og Norden.
Vores center omfatter følgende enheder:
- Føtalmedicinsk ultralydsafsnit
- Svangreambulatorium
- Diabetesambulatorium
- Center for sårbare gravide
Afdelingen varetager årligt omkring 5.400 fødsler og har et højt flow af uddannelsessøgende læger, sonografer og sundhedsfagligt personale. Hos os får du mulighed for at deltage i forskningsprojekter og samarbejde med Ph.d.-studerende.
Dit kommende team
Som en del af vores team bliver du en del af en engageret og passioneret personalegruppe, der skaber et stærkt læringsmiljø. Vi afholder daglige morgenkonferencer, hvor cases drøftes, og der er mulighed for undervisning på tværs af specialer. Vi værdsætter forskelligheder og arbejder sammen om at skabe et dynamisk og udviklende arbejdssted med høj faglig kvalitet.
Om dig
Vi søger en autoriseret jordemoder eller sygeplejerske, der ønsker at blive en del af vores team. Du vil få fokuseret oplæring, både gennem sidemandsoplæring og teorikurser, som vil sikre, at du bliver grundigt klædt på til de specifikke arbejdsopgaver. Vi tilbyder et intensivt læringsforløb i en højt specialiseret afdeling, hvor du vil få mulighed for at udvikle dine faglige færdigheder i et trygt og støttende miljø.
Som sonograf vil dine arbejdsopgaver blandt andet være:
- Selvstændigt at udføre 1. og 2. trimester-skanninger samt tilvækstskanninger
- Assistere ved moderkage- og fostervandsprøver
- Indgå i vores ”akut-team” i tæt samarbejde med føtalmedicinere
- Med tiden være en del af vores ”indgrebs-team”, som blandt andet udfører fosterblodtransfusioner, anlæggelse af dræn og laserbehandling ved tvillingetransfusionssyndrom
Vi ønsker, at du efter endt oplæring, indgår i en kombinationsstilling, hvor du hver 6. weekend går i vagt på fødegangen, fødemodtagelsen eller barselsgangen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Din arbejdsplads vil være under Afdeling for fertilitet, gynækologi og fødsler.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest d. 11. dec. 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 51.
Vil du vide mere?
Kontakt Louise Erin-Mielke på mail: louise.erin-mielke@regionh.dk eller telefon: 3545 5230 for yderligere information.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til vores team!
Søg stillingen via linket på siden.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Louise Erin-Mielke - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
259569 - Quick-nr.
469909 - Indrykningsdato
25-11-2024 -
Ansøgningsfrist
11-12-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Louise Erin-Mielke - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
259569 - Quick-nr.
469909 - Indrykningsdato
25-11-2024 -
Ansøgningsfrist
11-12-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Bliv jordemoder på Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 36, 2650 Hvidovre
JordemoderOpslået
03-01-2025Ansøgningsfrist
21-01-2025 -
Amager og Hvidovre Hospital søger sygeplejerske/jordemoder til barselsafsnit
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
JordemoderOpslået
07-01-2025Ansøgningsfrist
16-02-2025 -
Jordemødre til fødegangen på Herlev Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
JordemoderOpslået
23-12-2024Ansøgningsfrist
01-03-2025 -
Sygeplejerske eller jordemoder til barselsafsnit fra 1. marts 2025 eller efter aftale
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
JordemoderOpslået
10-01-2025Ansøgningsfrist
23-01-2025 -
5 Jordemødre til faste stillinger på fødeafdelingen, Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
JordemoderOpslået
09-01-2025Ansøgningsfrist
31-01-2025