Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær søges til et helt nyt bosteds team i Psykiatrien Syd, Vordingborg

Er du lægesekretær eller SAK og vil du være med til at opstarte bosteds team Syd – så se her.

Teamet arbejder efter F-ACT modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), hvor vi tilbyder behandling af både høj og lav intensitet på flere bosteder.

Teamet vil adskille sig fra andre bostedstilbud, idet teamet vil have tætsamarbejde med det nuværende F-ACT bipolare team.

Pr. 1/1-25 vil disse to teams forenes i samme hus i Psykiatrien Syd, Vordingborg og du vil indgå på tværs af begge teams, men primært i bostedsteamet.

Vores team vil være helt nystartet, og der er meget vi ikke har opfundet endnu. Så har du kreative og innovative ideer til arbejdsgange, så er de mere end velkomne og du vil have mulighed for at udvikle dem hos os.

Du vil blive en del af et team, hvor vi prioriterer hinandens ønsker og faglige kompetencer!

Hvem er vi?

Vi er et lille nystartet ambulatorie bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver, fysioterapeut og oversygeplejerske.

Gennemgående for vores team er, at vi altid hjælpes ad. Det gælder både de opgaver, som vi er sikre i, men også de helt nye opgaver, som vi ikke har opfundet arbejdsgangen for endnu. Du vil kunne finde sparring i de mange lægesekretærer, som arbejder på matriklen.

Om dig:

Du har stor selvstændighed, kan navigere i en travl og ikke altid ens hverdag. Vi har en god og sjov tone i teamet og du skal have lyst til aktivt at bidrage til et fortsat godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Vi har en fleksibel og positiv tilgang til opgaveløsningen, og vi er vilde med finde på nye måder at gøre det hele på.

Vi vægter:

  • Du har et solidt kendskab til de klinisk systemer og er erfaren bruger af Sundhedsplatformen.
  • Kan lide at have patientkontakt og brænder for at yde god service for patienterne.
  • Har lyst til at indgå i en teamstruktur og tæt samarbejde med forskellige faggrupper.
  • Kan lide udfordringer, afvekslende arbejdsopgaver og ansvarsområder.
  • Har kendskab til patientrettigheder og korrekt registrering og kan lide at være med i kvalitetsoptimeringer.
  • Du vil i den grad blive en del af teamet, hvor din opgave vil blive prioriteret.
  • At du er god til at danne dig overblik og have en ”finger med i spillet”, så det holder teamet sammen.

Dine arbejdsopgaver:

  • Håndtering af arbejdslister, kalenderopbygning, rapportopbygning, ydelsesregistrering, henvisninger og bookinger samt andre opgaver i Sundhedsplatformen
  • Håndtering af anmodninger til og fra kommuner.
  • Bookninger af kørsel til patienter
  • Telefonbetjening i vores åbningstid 8-15
  • Datatræk (til tavlemøder og andet)
  • Booking af mødelokaler og forplejning
  • Håndtering af sagsbehandling i GO (retslige patienter)
  • Deltagelse ved F-ACT-møder, konferencer

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 22 timer om ugen og vi ser gerne, at du kan starte den 1.marts 2025 eller snarest derefter.

Ansættelse er efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelse skal der, jf. Regionernes politik herom, indhentes straffeattest.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne på alle hverdage og hvordan timerne fordeles må aftales nærmere ved ansættelse.

Ansøgningsprocedure

Søg via linket på siden senest den 1. januar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 6/1-25

Du bedes uploade CV og relevante uddannelsesbeviser sammen med din ansøgning.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mikala Bak på 2082 6247, mail mikba@regionsjaelland.dk eller lægesekretær Dianna Nielsen på 58537027 eller mail dni@regionsjaelland.dk

Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe/te og en snak

 

I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.

 PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien Syd

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Mikala Bak
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    038637
  • Quick-nr.
    470080
  • Indrykningsdato
    28-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2025 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Mikala Bak
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    038637
  • Quick-nr.
    470080
  • Indrykningsdato
    28-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2025 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Hjerteambulatoriet på Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus  |  Akacievej 9, 4300 Holbæk
Lægesekretær

Opslået
06-11-2025

Ansøgningsfrist
20-11-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Øjenafdelingen Sjællands Universitetshospital, Næstved, åbner en Anti-VEGF klinik og søger derfor en ny kollega pr. 1. januar 2026

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Lægesekretær

Opslået
04-11-2025

Ansøgningsfrist
18-11-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær med stærk faglighed søges til Distriktspsykiatrien Næstved, Psykiatrien Syd

Psykiatrien  |  Ringstedgade 41, 4700 Næstved
Lægesekretær

Opslået
03-11-2025

Ansøgningsfrist
23-11-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/SAK med funktion som superbruger og SAK-vejleder søges til Apopleksi-sengeafsnit, Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Lægesekretær

Opslået
23-10-2025

Ansøgningsfrist
09-11-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Kirurgisk Afdeling, Endoskopiafsnittet, SUH, Køge (Genopslag)

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Lægesekretær

Opslået
23-10-2025

Ansøgningsfrist
23-11-2025