Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev

Har du kendskab til procesteknologi, levnedsmiddelproduktion og/eller kemi?

Så læs videre…

Vi søger en produktionsorienteret medarbejder med teknisk flair, til en nyoprettet stilling i Substratafdelingen. I afdelingen producerer vi agarplader og reagenser til identifikation af bakterier. Afdelingen er en selvstændig del af Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, som i alt beskæftiger ca. 160 medarbejdere, og er placeret på Herlev Hospital.

Substratafdelingen er en mindre afdeling i afdelingen, hvor du vil blive beskæftiget med stort set alle typer af opgaver samt indgå i den daglige produktion på lige fod med dine kollegaer.
Vi ønsker en medarbejder, der kan udarbejde/revidere og validere forskrifter og arbejdsgange, både på nye og eksisterende produkter.
Derudover vil dine opgaver omfatte håndtering af forespørgsler på ad hoc produkter fra vores kunder samt varetagelse af den faglige vurdering ved afvigelser fx temperaturudsving på medier eller uregelmæssige kørsler på autoklaverne.

Om os
Vi er et team på 14 engagerede medarbejdere i alderen 18-60 år, heraf 3 industrioperatørelever. Vi lægger vægt på kvalitet i arbejdet og god service overfor vores kunder. Arbejdstiderne er individuelle, varierer for de fleste hen over ugen, og ligger i tidsrummet kl. 6-16 mandag til torsdag, fredag dog kl. 7-14.30. Weekendarbejde kan undtagelsesvis forekomme. Som producent af medicinsk udstyr arbejder vi efter ISO 13485, og skal i gang med IVDR. Vi anvender D4 infonet som vores kvalitetssystem.

Om dig
Vi forestiller os, at:

  • du fx har en baggrund som procesteknolog med overbygning, levnedsmiddeltekniker, ingeniør eller lign. Du kan også have studeret laboratorie- og fødevareteknologi, have en diplomuddannelse i bioteknologi, procesteknologi og kemi eller noget helt andet.
  • du har viden om, eller en idé til hvor du skal finde viden, om de ingredienser der anvendes samt kan foretage vurderinger af produktioner
  • du er i besiddelse af gode samarbejdsevner, har lyst til at tage ejerskab over opgaven, og vil bidrage til en positiv stemning i afdelingen
  • du har en ok fysik, da der i produktionen er tale om en del stående/gående arbejde samt løft af materialer og håndtering af udstyr.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling, og er til besættelse snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt os endelig.
Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en snak - ring til Maja for at lave en aftale.
Ansøgning og CV sendes online via linket. Der afholdes samtaler 10.01.2025.

Sociale medier og hjemmeside
Facebook: https://www.facebook.com/Kliniskmikrobiologi.HGH
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/82951983/
Instagram: Mikrobiologi_paa_HGH
Hjemmeside: 
https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Afdeling-for-Klinisk-Mikrobiologi/Sider/default.aspx

New Facebook Logo 2021 | Pnggrid LinkedIn  Instagram logo - Orkla.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Maja Bønnelycke Jensen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    259763
  • Quick-nr.
    470386
  • Indrykningsdato
    06-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2025 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Maja Bønnelycke Jensen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    259763
  • Quick-nr.
    470386
  • Indrykningsdato
    06-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2025 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Pacetekniker (sygeplejerske eller bioanalytiker) til pacemakerklinik og operationsgang i det nye Hjertecenter Hovedstaden

Gentofte Hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 4 1.sal, 2900 Hellerup
Bioanalytiker med specialfunktion

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
09-05-2025