Region Hovedstaden
Boserupvej 2, 4000 Roskilde
SOSU til aftenvagt i tværgående aktivitetsbaseret behandling for retspsykiatriske patienter og patienter med dobbeltdiagnoser (ingen weekendvagter)
På Psykiatrisk Center Sct. Hans er vi lige nu midt i en spændende omorganisering af vores tværfaglige rehabiliteringsteam (i daglig tale ”TRT”), som behandler psykiatriske patienter med en retslig foranstaltning og patienter med dobbeltdiagnose.
Derfor søger vil lige nu social- og sundhedsassistenter, som er nysgerrige på disse patienters særlige udfordringer og kan se det oplagte i at tilbyde meningsfulde behandlingsaktiviteter som et samlet team og på tværs af afsnittene.
Hvilken slags behandling udfører vi på Psykiatrisk Center Sct. Hans?
Psykiatrisk Center Sct. Hans består af to afdelinger – Afdeling R som behandler retspsykiatriske patienter, og afdeling M som behandler patienter med dobbeltdiagnoser.
I 2021 åbnede Afdeling R’s nye, moderne byggeri ”Udsigten”, hvor alle vores otte lukkede retspsykiatriske sengeafsnit er samlet i smuk og velfungerende arkitektur, som lægger op til sikkerhed, aktivitet og involvering og byder naturen indenfor.
Helt overordnet er formålet med patienternes indlæggelse på Psykiatrisk Center Sct. Hans at give dem den bedst mulige psykiatriske behandling og forebygge ny kriminalitet samt misbrug gennem en sundhedsfaglig indsats. Vi arbejder på – gennem en tværfaglig indsats – at opbygge et recovery-orienteret behandlingsforløb, hvor miljøet er tillidsbaseret, inddragende og med respekt for patientens ønsker og behov.
Det "nye" Tværfaglige Rehabiliteringsteam
I det Tværfaglige Rehabiliteringsteam er kerneopgaven at stå for behandlingsaktiviteter – både individuelle og i gruppe – i fællesområder i Udsigten og på Afdeling M for dobbeltdiagnoser med afsæt i en rehabiliterings- og recovery-orienteret tilgang.
Som fast aftenvagt vil du dels skulle facilitere miljøterapeutiske aktiviteter på afdeling M som f.eks. madgruppe, og dels facilitere aktiviteter på afdeling R såsom cafe, fitness, bassin og e-sport.
Vi arbejder helhedsorienteret, hvilket kræver flerfaglighed og tværfagligt samarbejde. Derfor er det også vigtigt, at du stoler på din egen faglighed og kan formidle dine betragtninger, samtidig med at du er åben og lærer af andre.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Facilitere og udvikle behandlingsaktiviteter i grupper i fællesområder
- Facilitere og udvikle miljøterapeutiske aktiviteter såsom aftenevents: filmaften, bordtennisturnering, cafe, musikquiz m.m
Hvem er du?
Da vi er i et forløb med at forbedre og styrke TRT’s arbejde og organisering, har vi to ledige stillinger og søger dig, som er social- og sundhedsassistent.
Denne stilling er oplagt for dig, hvis du:
- er god til at opbygge tillidsfulde relationer og trives med lange patientforløb, hvor der er tid til fordybelse.
- kan lide en omskiftelig hverdag, hvor du både har relation til bestemte afsnit og samtidig arbejder på tværs af afdeling og fagligheder.
- ser patientens ressourcer og får dem i spil.
- har stærke kommunikations- og samarbejdsevner, som du kan lide at bringe i spil over for både patienter og kolleger.
Vi ser gerne, at du har erfaring med psykiatri og rehabiliterende indsatser – men det er ikke et krav.
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er primært i aftenvagter, som ligger i tidsrummet 14-22. Der vil ikke være weekendvagter. For yderligere info om timesammensætningen, er du velkommen til at kontakte faglig leder, Neel Murmann (se kontaktinfo nedenfor).
Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til en hver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Taksnævn og den faglige organisation.
Vi ønsker, at du kan starte pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.
Er stillingen noget for dig?
Så send os gerne din ansøgning med det samme, så vi kan lære dig bedre at kende.
Send ansøgning, CV og relevante uddannelsespapirer via linket her på siden.
Ansøgningsfrist d. 16. januar 2025
Har du spørgsmål til stillingen, teamet eller patientgruppen, er du meget velkommen til at kontakte faglig leder for TRT, Neel Murmann på 20589049 eller neel.lee.lindrose.vang.murmann@regionh.dk.
Er du blevet nysgerrig på retspsykiatrien, kan du følge med i hverdagen på Instagram @psykiatrisk.center.scthans.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Neel Vang Murmann - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
260193 - Quick-nr.
471292 - Indrykningsdato
02-01-2025 -
Ansøgningsfrist
16-01-2025 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Neel Vang Murmann - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
260193 - Quick-nr.
471292 - Indrykningsdato
02-01-2025 -
Ansøgningsfrist
16-01-2025 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Endokrinologisk & Nefrologisk afsnit på Hillerød Hospital søger social- og sundhedsassistent
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
14-01-2025Ansøgningsfrist
24-02-2025 -
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden, afdeling Glostrup søger sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i fast nattevagtsstilling til B205 Akut modtageafsnit
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 13, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
29-01-2025Ansøgningsfrist
14-02-2025 -
Fagligt passioneret SOSU-assistent til moderne socialpsykiatrisk døgntilbud
Den Sociale Virksomhed | Brøndbyøster 156A, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistentOpslået
29-01-2025Ansøgningsfrist
20-02-2025 -
Social- og sundhedsassistent søges til åbent afsnit 176, Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 41, 2600 glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
03-02-2025Ansøgningsfrist
16-02-2025 -
Social- og Sundhedsassistent til blandet vagter på Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Social- og sundhedsassistentOpslået
05-02-2025Ansøgningsfrist
25-02-2025