Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Ledende lægesekretær søges til Akutsekretariatet, Fælles Akut Modtagelsen

Er du en dygtig og inspirerende personaleleder?

Er du god til at se nye muligheder?

Trives du i en uforudsigelig hverdag?

Hvis ja, så kan Akutsekretariatet FAM måske være noget for dig!

Fælles Akutmodtagelsen (FAM), Aabenraa, Sygehus Sønderjylland søger en ledende lægesekretær med tiltrædelse pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.

Du er:

  • En leder, der kan varetage den daglige personaleledelse af lægesekretærerne
  • En leder, der kan sikre koordination og prioritering af opgaverne, så kvaliteten konstant er i top
  • En leder, der medinddrager sekretærerne i opgaveløsningerne og i nye tiltag, så der sikres den bedst mulige løsning med den højeste tilfredshed
  • En leder, der kan sikre en målrettet kompetenceudvikling for sekretærerne som sikrer dem endnu bedre til nuværende og fremtidige opgaver
  • En leder, der er uddannet lægesekretær og kan varetage sekretæropgaverne i FAM på sigt

Om Fælles Akut Modtagelsen (FAM)

  • Fælles Akut Modtagelsen (FAM) består af en fælles akutmodtagelse FAM 2, der modtager alle akutte patienter til akutambulant behandling eller til indlæggelse i op til 48 timer inden for specialerne kardiologi, akutmedicin, neurologi, gynækologi, kirurgi og ortopædkirurgi og FAM 1, som rummer skadespor, traumemodtagelse, modtagestuer og observationsområde, samt psykiatrisk modtagelse. Lægevagten er også placeret her.
  • Fælles visitation for Sygehus Sønderjylland er placeret på FAM, derudover har vi skadeklinikker, der er placeret i Sønderborg og Tønder.
  • Du vil indgå i et ledelsesteam med oversygeplejersker og afdelingsledelsen. 

Akutsekretariatet er et team på 25 erfarne og dygtige akutsekretærer samt en dygtig vagt planlægger, som glæder sig til at byde en ny leder velkommen.  

Alle akutsekretærer er ansat på samme vilkår, kan alle udføre de samme opgaver og indgår i en fastlagt jobrotation mellem de to etager (FAM1 og FAM2). Akutsekretariatet er døgndækkende alle ugens dage og varetager derfor også alle akutte opgaver for hele huset efter kl. 16 og i weekender. Vagterne er fordelt på dag-, mellem-, aften- og nattevagt. Man har derudover vagt hver 3. weekend. 

Akutsekretariatets opgaver er alle former for skriveopgaver og registreringsopgaver i EPJ Syd for alle specialer i FAM. Akutsekretærerne varetager receptionsfunktionen i samarbejde med teamleder på FAM1 og visitatorer på FAM2 samt deltager i modtagelse af traumer. 

Udvalgte sekretærer har specialfunktioner herunder f.eks. registreringsansvarlig, vagtplanlægger, pjeceansvarlig m.v.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har personlig gennemslagskraft og et drive for at sikre et godt arbejdsmiljø
  • Forstår at skabe mål og fremdrift
  • Er god til dialog og kommunikation i både skrift og tale samt har gode samarbejdsevner
  • Er god til at uddelegere og involvere dine medarbejdere

Vi forventer, at du:  

  • Er uddannet lægesekretær  
  • Gerne erfaring med ledelse af lægesekretærer
  • Har erfaring med at effektivisere arbejdsgange og omstillingsprocesser samt har en bred viden om dataregistrering og EPJ Syd
  • Er struktureret og arbejder selvstændigt  
  • Har energi, gejst og en positiv indstilling til opgaverne
  • Har lyst til at bidrage med dine erfaringer og samarbejde i vores velfungerende tværfaglige ledelsesteam  
  • Har en videreuddannelse på diplomniveau inden for ledelse, eller ønsker på sigt at tage en lederuddannelse

Vi tilbyder:  

  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt lederjob  
  • En arbejdsplads i kontinuerlig udvikling  
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling  
  • Ledelsesmæssig støtte og sparring med et erfarent lederteam samt ledende lægesekretærer på tværs af afdelinger
  • Engagerede og kompetente medarbejdere og kolleger 

Løn- og ansættelsesvilkår  

  • Sker i henhold til overenskomst og aftale med HK
  • Der indhentes referencer og børneattest inden en evt. ansættelse

Yderligere oplysninger/ kontakt  

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte nuværende ledende lægesekretær Anja Christiansen, telefon 79 97 10 21, eller chefsygeplejerske på FAM Helle Overgaard, telefon 79 97 10 05.

Der kan rekvireres en funktionsbeskrivelse ved henvendelse til sekretær Pia Østergaard Iversen Pia.ostergaard.iversen@rsyd.dk

Ansøgningsfrist og samtale  

Ansøgningsfristen er søndag den 26. januar 2025. Ansættelsessamtaler er planlagt til onsdag den 29. januar 2025.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Helle Overgaard
    helle.overgaard@rsyd.dk
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    231193
  • Quick-nr.
    471454
  • Indrykningsdato
    07-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Helle Overgaard
    helle.overgaard@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    231193
  • Quick-nr.
    471454
  • Indrykningsdato
    07-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-01-2025
På baggrund af dette job