Region Sjælland

Region Sjælland

Birkevænget 7, 4300 Holbæk

Læge (trin 1) søges til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Holbæk


Læge (trin 1) søges til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Holbæk

Vi søger læge til uklassificeret stilling med tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Vi tilbyder:
Du får en stilling der giver en bred indføring til det børne- og ungdomspsykiatriske speciale i vores ambulatorium. Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor patienten er i centrum og vi prioriterer den faglige udvikling. 
Du får en uddybende introduktion til børne- og ungdomspsykiatriske lidelser som ADHD, autisme, psykoser og affektive tilstande.  

Vi forventer:
At du har gennemført KBU og har tilladelse til selvstændigt virke som læge i Danmark, og at du har lyst til at arbejde med børn, unge og deres familier.  

Vi ser gerne, at du har relevant klinisk erfaring med børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri, pædiatri og/eller almen praksis. 
 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Holbæk
Klinikken er beliggende i etplansbyggeri med gårdhaver, beliggende i Birkevænget 7 ved Holbæk Sygehus. Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 6-17 år med børne- og ungdomspsykiatriske lidelser.

Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i mindre teams, som hver varetager undersøgelse og behandling af patientgrupper baseret på alder og til dels diagnose.

Børneteamet varetager udredning og behandling af alle psykiatriske lidelser hos børn mellem 6-13 år. Ungeteamet varetager specifikt udredning og behandling af alle psykiatriske lidelser hos unge mellem 14-17 år. Der vil være børn/unge, der har behov for socialpsykiatriske hjælpeforanstaltninger fra kommuner, hvor vi understøtter processen med at etablere kontakt til hjemkommunen, skoler og opholdssteder.

Klinikken har et ADHD-team med ansvar for den medikamentelle behandling og generelle rådgivning i forbindelse med behandling af både børn og unge. Unge med ADHD viderebehandles indtil det 18. år.

Klinikken er en del af den samlede Børne- og Ungdomspsykiatriske Afdeling i Region Sjælland.


Løn og vilkår
Stillingen er af 1 års varighed og er målrettet læger, der er nysgerrige på det børne- og ungdomspsykiatriske speciale - gerne læger der kan bruge børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring i anden speciallægeuddannelse.

Stillingen er ledig pr. 1. marts eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioners Lønnings- og takstnævn.

Stillingen er vagtfri.

I henhold til lovkrav skal der ved ansættelse i Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri forevises anmærkningsfri straffe- og børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.  


Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Jan Birnbaum Kristensen på 93 57 78 93.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Ansøgning, CV og uddannelsesbevis uploades via linket senest den 11. februar 2025.

Anfør venligst et telefonnummer og e-mail, som vi kan kontakte dig på i dagtimerne.
 

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ti kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 350 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Lægegruppen består af: ca. 30 speciallæger og ca. 25 læger i uddannelsesforløb. Lægegruppen har månedligt fælles lægemøde ud over afsnitsvise lægefaglige møder.

Afdelingen deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter ved Københavns Universitet.

  • Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt

  • Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner

  • Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordstruede tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse

 

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Jan Kristensen
    janbk@regionsjaelland.dk
    58538240
  • Adresse
    Birkevænget 7, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge, Introduktionsstilling, Reservelæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    040157
  • Quick-nr.
    472697
  • Indrykningsdato
    04-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-02-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Birkevænget 7, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Jan Kristensen
    janbk@regionsjaelland.dk
    58538240
  • Stillingstype
    Læge & Introduktionsstilling & Reservelæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    040157
  • Quick-nr.
    472697
  • Indrykningsdato
    04-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-02-2025
På baggrund af dette job