Region Hovedstaden
Maglevænget 10, 2750 Ballerup
Sygeplejerske med lyst til alsidigt arbejde i en anderledes psykiatrisk afdeling, er det dig?
Drømmer du om at blive en dygtig psykiatrisk sygeplejerske, eller måske er du det allerede? Hos os har du tid til patienten og mulighed for at gøre en forskel, samtidig med at du udvikler dine personlige og faglige kompetencer.
Mange af vores psykiatriske patienter har, trods deres unge alder (de fleste i 20-35 års alderen) igennem flere år undgået situationer, som skaber ubehag. Det kan være alt fra praktiske dagligdagsopgaver, meningsfulde hverdagsaktiviteter, at tage offentlig transport, gå på restaurant eller i det hele taget møde nye mennesker.
Når patienterne bliver indlagt på afsnit 10, har de nået det punkt i deres liv, hvor de er parate til at arbejde med deres recoveryproces og skabe nye erfaringer og forandringer.
Du kan være med til at udøve sygepleje i denne proces, hvor vores patienter kan opnå et selvstændigt og for dem meningsfuldt liv. Det er psykiatrisk rehabilitering og et af vores specialer.
Vi håber at ovenstående gør dig nysgerrig på at læse endnu mere om os! Ud over rehabiliteringsafdelingen huser vi også højtspecialiseret landsfunktion for Døvepsykiatri og i januar 2025 har vi åbnet et Daghospital for vores rehabiliteringspatienter. Er du vores nye kollega?
Lidt om vores rehabiliteringsafsnit, vores højtspecialiserede funktion samt nyåbnede Daghospital
I maj 2024 fusionerede regionens to rehabiliteringsafsnit, så vi nu tilsammen har plads til 12 indlagte patienter til specialiseret rehabilitering med diagnoser indenfor det skizofrene spektrum og som har brug for en længerevarende intensiv støtte til at komme sig og få et selstændigt og meningsfyldt liv. Patienterne er indlagt i 4-6 måneder efterfulgt at muligheden for tilknytning til vores nyåbnede Daghospital i op til 3 måneder. Daghospitalet er stadig under opbygning.
Højtspecialiseret landsfunktion for døve er et åbent afsnit med plads til 4 patienter med blandede psykiatriske lidelser. Indlæggelsestiden varierer efter behov. Du vil hos os kunne tilegne dig tegnsprogskompetencer, da vi ikke har en forventning om, at du besidder dem i forvejen. Herudover har vi tegnsprogstolk i afsnittet 20 timer ugentligt og en del kollegaer der mestre dette på forskellige niveauer.
Vi arbejder i begge specialer både tværfagligt og tværsektorielt og har fokus på inddragelse af patientens netværk – eller etablering heraf.
Hvad tilbyder vi dig
Du bliver en del af en stabil kollegagruppe med stor erfaring og høj faglighed. Personalet i afsnittet består af afsnitsledende specialpsykolog, læge, oversygeplejerske, assisterende afsnitsleder, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgiver, psykolog og lægesekretær. Vi er en blandet medarbejdergruppe ift. alder, erfaring og uddannelse. Denne forskellighed ser vi som værdifuld i mødet med den psykiatriske patient, da vi tænker, at det styrker muligheden for at komme hele vejen rundt om patienten.
Trods en nylig fusion, er vi en enorm stabil medarbejdergruppe, som sætter godt arbejdsmiljø og kvalitet i højsædet.
Vi er af den overbevisning, at et godt arbejdsmiljø og høj trivsel er fundamentet for at kunne levere behandling af høj kvalitet i en foranderlig hverdag. Dette er en opgave, vi er fælles om at løfte.
Vi tilbyder dig et tilrettelagt introduktionsforløb, hvor du får tilknyttet en mentor, som er en mere erfaren kollega i afdelingen. Mentorforløbet har til formål at skabe et lærings- og refleksionsrum, som kan bidrage til din personlige og faglige udvikling i afsnittet.
Du får også muligheden for at kunne sætte dit præg på miljøterapien i hverdagens praksis såvel som i gruppeundervisning og de mangeartede aktiviteter vi har i afsnittet.
Vi søger en sygeplejerske med følgende kvalifikationer og kompetencer
- Autorisation som sygeplejerske
- Du har erfaring inden for det somatisk/psykiatriske speciale
- Du brænder for at gøre en forskel for den psykiatriske patient
- Du har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt
- Du vil være med til at skabe god trivsel og forbedringer i afdelingen sammen med dine kollegaer og patienterne.
Er du blevet nysgerrig?
Ring til 38645012 for at høre mere om stillingen. Du kan spørge efter oversygeplejerske Jeannette From-Røgilds (jeannette.from-roegilds@regionh.dk) eller assisterende afsnitsleder Britt Elkjær Rasmussen (britt.elkjaer.rasmussen@regionh.dk).
Du er meget velkommen til et uforpligtende besøg/snak inden du sender din ansøgning, hvor du kan høre mere om os og vores tilbud.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelsesvilkår
Vi søger en fast sygeplejerske 37 timer ugentligt i blandede vagter med arbejde hver 3. weekend. Derudover er der også mulighed for at søge et barselsvikariat foreløbigt 6 måneder.
Tiltrædelse 1. april 2025 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket her på siden senest den 20. februar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i starten af uge 9.
Vil du vide mere?
Afsnittet er en del af Psykiatrisk Center Ballerup, som du kan læse mere om på vores hjemmeside. Vi har en fantastisk kantine, hvis spørger du os.
Du kan også læse og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på ”Job i Psykiatrien”.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Jeannette From-Røgilds - Adresse
Maglevænget 10, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
260938 - Quick-nr.
472893 - Indrykningsdato
07-02-2025 -
Ansøgningsfrist
20-02-2025 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 10, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Jeannette From-Røgilds - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
260938 - Quick-nr.
472893 - Indrykningsdato
07-02-2025 -
Ansøgningsfrist
20-02-2025 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til Botilbudsteamet på Psykiatrisk Center Bispebjerg
Region Hovedstadens Psykiatri | Lygten 37, 2400 København nv
SygeplejerskeOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025 -
Sygeplejerske: Vil du være med til at tilrettelægge og kvalitetssikre akutpsykiatrisk sygepleje?
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
01-05-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Sygeplejerske søges til lukket ældrepsykiatrisk døgnafsnit
Psykiatrisk Center København | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025 -
Erfarne sygeplejersker til Fælles Intermediært Afsnit
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
27-05-2025 -
Spændende kirurgisk speciale med sår-, amputations- og infektionspatienter søger sygeplejerske.
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025