Region Syddanmark
Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Sygeplejerske til Skadestuen søges
Vi søger en sygeplejerske i vores skadestue, som har lyst til at bidrage i vores akutte arbejde og som kan se sig selv arbejde med følgende:
- Akutsygepleje inden for det ortopædkirurgiske, otologiske, medicinske og urologiske speciale
- Arbejde side om side med dine kollegaer – en sammentømret flok der står sammen når det gælder, og har humoren og fællesskabsånd i orden
- Excellent sygepleje der skinner igennem
- Tværfaglige samarbejdspartnere som alle har til formål, at sætte patienten først
HVIS DU KAN SE DIG SELV I OVENSTÅENDE, SÅ SKAL DU SØGE STILLINGEN HOS OS!
Vi er en dynamisk og rummelig personalegruppe bestående af 23 sygeplejersker. Vi kan alle lide en uforudsigelig hverdag, hvor vi prioriterer høj faglighed, tæt samarbejde, god humor og et godt arbejdsmiljø. Vi er en afdeling med et stort flow idet vi færdigbehandler mange patienter, og indlægger/overflytter mange patienter til andre afdelinger. I vores skadestue er man som medarbejder aldrig alene – der er altid en kollega du kan spørge til råds og reflektere med.
Tilgangen til vores patienter er altid ”patienten først”. Vi yder excellent sygepleje og bestræber os hver dag på, at det skal være en god oplevelse at være patient i vores skadestue.
Vi søger i dig som sygeplejerske at:
- Du ønsker et spændende og udfordrende job med stort tværfagligt samarbejde
- Du er udadvendt, positiv og har en anerkendende tilgang
- Du har interesse for den akutte sygepleje og klinisk erfaring, gerne med akutte patient forløb
- Du er engageret og ønsker faglig udvikling både for dig personligt og for afdelingen som helhed
- Du er fleksibel, rummelig, konstruktiv og humoristisk
Vi tilbyder:
- Dygtige og engagerede kollegaer
- En arbejdsplads hvor et godt arbejdsmiljø vægtes højt og vi passer på hinanden
- Udviklingspotentiale i afdelingen, da vi uddanner behandlersygeplejersker, sender sygeplejersker på basismodulet i akutsygepleje samt intern medicinerskole om den akut syge patient
- Individuel tilpasset introduktionsprogram med faste mentor(er) samt flere opfølgningssamtaler under introduktionsforløbet, hvor vi løbende tilretter din introduktionsprogram efter dine behov.
- En arbejdsdag der aldrig er ens
- Mulighed for indflydelse på din egen vagtplan. Vi bruger Ønskeplan
Vi søger en sygeplejerske i fast stilling til 1/4-2025 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer i gennemsnit pr. uge, dog kan et lavere timetal aftales. Vi arbejder i skiftende vagter med vagt hver 3. weekend.
Fakta om Skadestuen:
Vi har døgnåben og har ca. 20.000 patient kontakter om året i skadestuen. Vi modtager visiterede ortopædkirurgiske patienter i tidsrummet 7-22 samt mindre ortopædkirurgiske skader via 112 i tidsrummet 7-19. Hele døgnet modtager vi patienter som indbringes via 112 med medicinske, kardiologiske og urologiske problemstillinger samt visiterede otologiske patienter.
Er du interesseret og gerne vil vide mere:
Er du meget velkommen til at ringe og aftale en uforpligtende rundvisning i Skadestuen, vi viser gerne vores afdeling frem.
Kontakt en af oversygeplejerskerne, Mette Dall på tlf. 79406115 eller Marlene Dvinge på tlf. 79406100.
Ansøgningsfrist og samtaler:
- Ansøgningsfrist søndag d. 23/2 2025
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 25/2 2025
Læs mere om vores spændende afdeling, Medicinsk Afdeling, Det naturlige valg - patienten først og om Skadestuen.
Se endvidere funktionsbeskrivelsen her
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus -
Kontaktperson
Marlene Dvinge - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
231620 - Quick-nr.
473084 - Indrykningsdato
11-02-2025 -
Ansøgningsfrist
23-02-2025 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Marlene Dvinge - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
231620 - Quick-nr.
473084 - Indrykningsdato
11-02-2025 -
Ansøgningsfrist
23-02-2025 (udløbet)
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Brænder du lige så meget for geriatrien, som vi gør, så er vi klar til at byde dig velkommen
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 112, 8. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
14-05-2025Ansøgningsfrist
05-06-2025 -
Spændende stilling indenfor neonatalogien
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
10-06-2025 -
Kan du tage hånd om patienten i scanningsrummet?
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
10-06-2025 -
Akut lukket modtageafsnit ønsker en sygeplejerske kollega på 37 timer pr. uge (eller efter aftale) i blandede vagter, gerne nat- og dagvagter - med start fra d. 1/8 2025 evt. før.
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense | J. B. Winsløwsvej 18, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
16-05-2025Ansøgningsfrist
19-06-2025 -
Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutmodtagelse Esbjerg
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg | Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
SygeplejerskeOpslået
15-05-2025Ansøgningsfrist
17-06-2025