Region Syddanmark

Region Syddanmark

Frihedsvej 15, 6700 Esbjerg

Er du vores nye sygeplejerske i Børne- og Ungdomspsykiatrien Syddanmark, ambulatoriet i Esbjerg?

Vi søger en sygeplejerske, som kan blive en del af behandlergruppen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorie i Esbjerg. Har du erfaring i arbejdet med børn og unge eller inden for det psykiatriske felt? Er du god til at skabe gode relationer på kort tid samt bidrage til konstruktive løsninger, så er det måske dig, vi søger

Vi søger 1 sygeplejerske i fast stilling pr. 1/5 2025 eller snarest derefter

samt 1 sygeplejerske i barselsvikariat, ligeledes pr. 1/5 2025

 

Ambulatoriet i Esbjerg har ca. 70 medarbejdere, der arbejder tværfagligt i diagnoseopdelte teams. I løbet af 2025 overgår vi fra at have diagnoseopdelte teams til aldersopdelte teams, hvorfor du på sigt vil komme til at arbejde mere diagnosebredt med udredning og behandling af enten børn eller unge. Som behandler vil du komme til at arbejde tæt sammen med andre faggrupper som fx psykologer, læger og sekretærer. I ambulatoriet arbejdes med udredning og behandling af børn og unge i alderen 4-17 år.

Du vil starte op i det neuropsykiatriske team hvor vi primært arbejder med udredning og behandling af patienter som har diagnoserne ADHD og autisme. Som sygeplejerske er du både en del af udredning, diagnosticering og behandling. Der er stor selvstændighed, men også teamarbejde, således at du altid har mulighed for at sparre med og lære af dine kolleger. Vi har en omsorgsfuld tilgang til både de familier vi arbejder med og kolleger.

Der gives regelmæssigt supervision af personalegruppen. I introforløbet vil du have en fast tilknyttet mentor.

Du er uddannet sygeplejerske og har gerne erfaring med det psykiatriske speciale og / eller arbejdet med børn.

 Om dig:

  • Du er engageret, initiativrig og har interesse for Børne- og Ungdomspsykiatrien
  • Har vilje til personlig og faglig udvikling
  • Har erfaring med netværksarbejde og prioriterer det i hverdagen
  • Ser tværfaglighed som en fordel og et vigtigt supplement til egen faglighed, hvorved samarbejde bliver en naturlig del af hverdagen
  • Kan arbejde selvstændigt i travl hverdag, hvor det er vigtigt at kunne bevare overblikket og strukturere egne arbejdsopgaver

Kommende arbejdsopgaver:

  • Indgå i det tværfaglige samarbejde som primær behandler for tildelte ambulante patienter, hvor opgaven er at gennemføre afklarende samtaler/anamneser med den unge og forældre, samt fremlægge og drøfte egne sager på teamkonferencer. I relevante sager varetages samtaler og behandling/opfølgning.
  • Derudover forventes det, at du kan varetage medicinkontroller primært for børn/unge med ADHD - efter grundig oplæring
  • Formidle sager på samarbejdskonferencer med skole, PPR, sagsbehandler i kommune og andre relevante samarbejdspartnere
  • Arbejde med udgangspunkt i teamsamarbejdet og med reference til den behandlingsansvarlige læge, hvor du sammen med de nærmeste kollegaer løser en række selvstændige behandlingsopgaver.
  • Arbejde med inddragelse af patient og forældre eller andet relevant netværk
  • Dokumentere i den elektroniske patientjournal (EPJ) for egne patienter

 

Om afdelingen:

Børne- og ungdomspsykiatri i Syddanmark varetager det Børne- og Ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingsarbejde i Syddanmark. Afdelingen har ca 600 ansatte, fordelt på 4 matrikler (Aabenraa, Vejle, Odense og Esbjerg)

Praktiske oplysninger:

Ansøgningsfrist den 24. marts 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 27. marts 2025

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Sarah Starup Jensen, tlf. 40384004 – sarah.starup.jensen@rsyd.dk

Du skal forberede dig på, at du vil blive spurgt til kontaktoplysninger på dine referencer og at disse vil blive kontaktet umiddelbart efter samtalen.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.

Du kan læse mere om Afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark.

Søg stillingen online via linket herunder – vi glæder os til, at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg
  • Kontaktperson
    Anja Riis Andersen
  • Adresse
    Frihedsvej 15, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    231853
  • Quick-nr.
    473967
  • Indrykningsdato
    05-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2025 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg
  • Adresse
    Frihedsvej 15, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Anja Riis Andersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    231853
  • Quick-nr.
    473967
  • Indrykningsdato
    05-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2025 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Spændende stilling som primærbehandler i Team for Spiseforstyrrelser i Lokalpsykiatri Odense

Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense  |  Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
15-04-2026

Ansøgningsfrist
20-05-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vi søger en sygeplejerske, 37 timer/uge i blandede vagter med stor indflydelse på egen vagtplan.

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
17-04-2026

Ansøgningsfrist
13-05-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejersker søges til Retspsykiatrisk Afsnit P2 i Middelfart

Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart  |  Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Sygeplejerske

Opslået
10-04-2026

Ansøgningsfrist
03-05-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

P302 søger psykiatrisk ildsjæl, der er sygeplejerske, med ansættelse senest den 1/7 2026

Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense  |  J. B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
15-04-2026

Ansøgningsfrist
07-05-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til Urinvejskirurgisk Sengeafsnit, Vejle Sygehus

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus  |  Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Sygeplejerske

Opslået
27-04-2026

Ansøgningsfrist
15-05-2026