Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 2, 2750 Ballerup

Sygeplejerske med psykiatrisk erfaring til intensivt afsnit – Akuthuset, Psykiatrisk Center Ballerup

Er du en sygeplejerske med psykiatrisk erfaring og klar til nye udfordringer? Drømmer du om en stilling, hvor du kan kombinere psykiatrisk sygepleje med somatiske problemstillinger? Så er det måske dig, vi søger!

Om stillingen

Vi søger en dygtig og engageret sygeplejerske til vores nyopstartede intensive afsnit i Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup. Den 1. maj træder en ny struktur i kraft, og vi er derfor på udkig efter en ny kollega, der ønsker at være en del af vores fagligt stærke team.

Vi tilbyder

  • Et stærkt læringsmiljø, hvor vi arbejder tæt sammen for at højne hinanden
  • Rig mulighed for personlig udvikling og sygeplejefaglig sparring
  • Et afsnit, hvor vi alle bidrager til at bevare høj faglighed og hjælper hinanden med at blive bedre
  • Muligheden for at være med til at forme rammerne for vores fremtidige arbejde i et nyopstartet afsnit
  • Et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor et godt humør er en vigtig del af hverdagen
  • Fokus på kompetenceudvikling, herunder akutuddannelsen
  • Kurser i konflikthåndtering og deeskaleringsteknikker samt adskillige vedligeholdelseskurser

Din hverdag i Akuthuset

Som en del af det intensive afsnit vil du få ansvar for et antal patienter, som du følger tæt og bidrager aktivt til sammensætningen af deres behandlingsforløb. Afsnittet består af et akutmodtageafsnit med 10 intensive sengepladser samt en døgnåben akutmodtagelse, der dækkes af akutuddannede sygeplejersker og personale, der har gennemgået triage-kursus. Du vil arbejde tæt sammen med et tværfagligt team bestående af læger, socialrådgivere, socialsygeplejersker og farmakonomer.

Derudover varetager Akuthuset en ECT-funktion, hvor du får mulighed for at arbejde med patienter, der modtager denne behandling.

Vi arbejder målrettet på at skabe et rart og støttende miljø både for vores patienter, pårørende og personale.

Vores forventninger til dig

  • Du er autoriseret sygeplejerske med interesse for den akutte patientfase og erfaring med den intensive patientgruppe
  • Du er åben og rummelig i dit samarbejde med både patienter og kolleger
  • Du kan tage ansvar og arbejde selvstændigt, når situationen kræver det
  • Du kan navigere i en travl hverdag, hvor mange opgaver skal prioriteres
  • Du bidrager aktivt til et positivt og godt arbejdsmiljø

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter herunder weekendvagt hver 2. eller 3. weekend, i 8-timers vagter med mulighed for 12-timers vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Tiltrædelse efter aftale.

Ansøgningsprocedure

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Kamp Hansen på telefon 24 63 45 08 eller assisterende afsnitsleder Louise Henneveld på telefon 38 64 51 77.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2025, og samtaler afholdes fredag den 25. april 2025.

Om Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup er et universitetshospital i vækst med en række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser fordelt på 5 intensive afsnit. Vi har specialfunktioner inden for døve-psykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Læs mere om os på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Louise Henneveld
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    261727
  • Quick-nr.
    474817
  • Indrykningsdato
    26-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2025 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Louise Henneveld
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    261727
  • Quick-nr.
    474817
  • Indrykningsdato
    26-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2025 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske med ambitioner og lyst til at udvikle dig i et specialiseret og meningsfuldt område?

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
09-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejersker på 32/37 timer pr. uge med weekendvagt hver 3. weekend til fastansættelse gerne med start 1.07.25 eller efter aftale

Amager Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Åbent psykiatrisk døgnafsnit i Helsingør søger en dygtig sygeplejerske som er klar på at blive, eller som allerede er klinisk sygeplejespecialist – Er det dig vi leder efter?

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Esrumvej 143, 3000 Helsingær
Sygeplejerske

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
10-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du snart færdiguddannet sygeplejerske? Eller har du brug for forandring? Så har du nu mulighed for at blive en del af vores akut ortopædkirurgiske afdeling

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Assisterende afsnitsleder søges til afsnit A4, på Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København  |  Esther Ammundsens vej 36, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025