Region Nordjylland

Steno: Forskning

Hospitalsbyen 4, 9260 Gistrup

PhD-studerende (reservelæge) søges til fuldt finansieret PhD-forløb indenfor diabetesforebyggelse ved Steno Diabetes Center Nordjylland

En 3-årig PhD-stilling ved Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN) som en del af det nationale forskningsprojekt DP-Next.


Om stillingen
Vi søger en ambitiøs og engageret PhD-studerende (reservelæge) til et 3-årigt forskningsforløb, der kombinerer klinisk og epidemiologisk forskning inden for diabetesforebyggelse. Stillingen er fuldt finansieret og tilknyttet det nationale DP-Next-projekt, et samarbejde mellem alle syv Steno Diabetes Centre i Danmark, Grønland og Færøerne.


I PhD-projektet vil du:
  • Arbejde med både klinisk og registerbaseret forskning inden for forebyggelse af type 2-diabetes.
  • Opholde sig i Grønland i seks måneder for at indsamle data og samarbejde med lokale sundhedsaktører.
  • Analysere populationsbaserede data og bidrage til udvikling af målrettede forebyggelsesstrategier.
  • Indgå i et stærkt nationalt og internationalt forskningsmiljø.

Om forskningsprojektet DP-Next
Der er i øjeblikket ingen national strategi for tidlig opsporing og forebyggelse af type 2-diabetes i Danmark. Selvom praktiserende læger overvåger diabetesrisiko, mangler der effektive løsninger for personer med prædiabetes.
DP-Next-projektet sigter mod at udvikle en bæredygtig model for diabetesforebyggelse, der kan implementeres bredt i Danmark, Grønland og Færøerne.
Som PhD-studerende vil du primært arbejde med at identificere subgrupper blandt personer i høj risiko for at udvikle diabetes gennem målrettet forebyggelse. Dette omfatter registerforskning, kliniske studier og interventionsudvikling.


Vi søger dig, der:
  • Har en kandidatgrad i medicin. Gerne erfaring med intern medicin, f.eks. tidligere introduktionsstilling.
  • Har interesse for samt nogen erfaring indenfor klinisk og registerbaseret forskning.
  • Er selvstændig, struktureret og har gode samarbejdsevner.
  • Har erfaring med dataanalyse og kvantitative metoder (fx R, STATA eller Python) – en fordel, men ikke et krav.
  • Er villig til at opholde sig i Grønland i seks måneder som en del af projektet.
  • Der må påregnes tjeneste dels i Diabeteshuset og dels på Aalborg Universitetshospital, Syd matriklen.

Vi tilbyder:
  • En plads i en dynamisk forskningsgruppe ved Steno Diabetes Center Nordjylland
  • Et stærkt nationalt og internationalt forskningsnetværk.
  • Mulighed for at bidrage til nyskabende forskning inden for diabetesforebyggelse
  • Et tværfagligt forskningsmiljø med adgang til unikke datasæt og avancerede forskningsmetoder

Praktiske informationer
Tiltrædelse og opstart af PhD-forløb pr. 1. november 2025.
Stillingen er et 3-årigt forskningsforløb. Der er ansøgningsfrist den 15. september 2025.

Ansøgningen skal indeholde:
  1. En motiveret ansøgning
  2. Et CV
  3. Karakterudskrift og kopi af eksamensbeviser
  4. Eventuelle publikationer eller tidligere forskningsprojekter
For yderligere oplysninger kontakt
Lektor, læge PhD Nicklas Højgaard-Hessellund Rasmussen
Nicklas.rasmussen@rn.dk


Om Steno Diabetes Center Nordjylland
SDCN har eksisteret siden 1. januar 2018 på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden. SDCN er en del af et nationalt netværk af diabetescentre i regionerne i Danmark og i Færøerne og Grønland. Centrene arbejder for, at danskere med diabetes får et bedre og længere liv med færre komplikationer og øget livskvalitet. SDCN er etableret som et selvstændigt center med en bestyrelse, egen ledelse og eget budget. Centret er organisatorisk, driftsmæssigt og fysisk placeret ved Aalborg Universitetshospital.

Læs mere om Steno Diabetes Center Nordjylland her: Steno Diabetes Center.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital & Steno Diabetes Center Nordjylland
  • Kontaktperson
    Peter Vestergaard
    p.vestergaard@rn.dk
  • Adresse
    Hospitalsbyen 4, 9260 Gistrup
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    20827
  • Quick-nr.
    475242
  • Indrykningsdato
    28-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital & Steno Diabetes Center Nordjylland
  • Adresse
    Hospitalsbyen 4, 9260 Gistrup
  • Kontaktperson
    Peter Vestergaard
    p.vestergaard@rn.dk
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    20827
  • Quick-nr.
    475242
  • Indrykningsdato
    28-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2025
På baggrund af dette job