Region Hovedstaden
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistent til intensivt afsnit 2320 i Hillerød
Har du overvejet ansættelse i psykiatrien? Så har du nu muligheden for at blive en del af en fantastisk erfaren personalegruppe med meget høj faglighed og fokus på at give den bedste psykiatriske behandling til den enkelte patient. På Psykiatrisk Center Nordsjællands afsnit 2320 er vi på udkig efter vores nye kollega – Måske det er dig?
Vores målgruppe og behandlingstilgang
Afsnit 2320 er et intensivt voksenpsykiatrisk afsnit, som modtager patienter fra hele Nordsjælland med et særligt behov for intensiv behandling, observation og sygepleje.
Vores målgruppe er hovedsageligt patienter, som lider af skizofreni, depression, kriser, misbrug, personlighedsforstyrrelser samt bipolar lidelse. Derudover modtager vi også patienter med retslige forhold samt borgere fra alle bosteder i vores optageområde, der er tilknyttet botilbudsteamet.
Behandlingen er tilrettelagt ud fra en recovery-orienteret tilgang. Inddragelse af patienten og deres pårørende er i centrum, så vi kan skabe et godt og trygt indlæggelses forløb. Vi arbejder ud fra BBUI – Bedre Behandling Under Indlæggelse.
Derudover arbejder vi kognitivt, hvorfor vores patienter der er motiveret, kan tilbydes kognitiv adfærdsterapi.
Dine opgaver som social- og sundhedsassistent på afsnit 2320
Din kerneopgave bliver behandling og pleje af patienterne på afsnittet med udgangspunkt i deres ønsker og behov. I den forbindelse får du ansvaret for at finde en tilgang, der matcher den enkeltes ressourcer og hvor de får den behandling, omsorg og tryghed, de har brug for. Dette alt sammen i samarbejde med afsnittets overlæger samt det øvrige personale.
I tæt samarbejde med dine tværfaglige kollegaer vil du desuden komme til at arbejde med:
- Beroligende metoder og deeskalerende teknikker, safewards.
- Nedbringelse af tvang.
- Miljøterapi.
- Aktiviteter tilpasset den enkeltes behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.
- Meningsfulde aktiviteter.
Vi søger dig der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Har lyst og interesse for at arbejde med det psykiatriske speciale.
- Er god til at bevare overblikket - også i pressede situationer.
- Er nysgerrig på at arbejde med forebyggelse af konflikter og tvang.
- Er engageret, selvstændig og ansvarsbevidst.
- Er god til at arbejde sammen med andre.
- Har lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt.
Psykiatrisk erfaring er et plus, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- Et veltilrettelagt introduktionsprogram, som er tilpasset dig, så du får et grundigt indblik i specialet, lærer afdelingens arbejdsgange at kende, samt dine nye kollegaer.
- Mentorordning, med opfølgende samtaler med din mentor.
- Et velfungerende afsnit både fagligt og socialt, hvor der er rig mulighed for sidemandsoplæring af en erfaren kollega.
- En spændende arbejdsplads hvor du forventes at deltage aktivt i arbejdet med at udvikle en forbedringskultur.
- Medbestemmelse ved vagtplanlægning.
- Kognitiv supervision i afsnittet som led i den fortsatte implementering af kognitiv adfærdsterapi.
- Undervisning af hele personalegruppen, med fokus på kognitiv adfærdsterapi, safewards, recovery, nedbringelse af tvang, deeskalering, psykofysisk træning o.l.
Løn og vilkår
Vi ønsker at du starter den 1. juli 2025 eller snarest muligt efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandede vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten. Det vil dog hovedsageligt være nattevagter med arbejdsweekend hver anden eller hver tredje weekend.
Vi glæder os til at høre fra dig
Har du nogle spørgsmål eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Charlotte Kirkegaard Petersen eller assisterende afsnitsleder Carina Winkel Bender på telefon 38 64 32 40.
Du er også velkommen til at komme og besøge afsnittet. Vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser via linket på siden senest onsdag den 14. maj 2025.
Vi forventer at afholde samtaler fredag d. 23. maj 2025.
Læs mere om Psykiatrisk Center Nordsjælland her eller læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland -
Kontaktperson
Charlotte Kirkegaard Petersen
Charlotte.kirkegaard.petersen@regionh.dk - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2025 - Regionens jobnr.
262135 - Quick-nr.
475861 - Indrykningsdato
22-04-2025 -
Ansøgningsfrist
14-05-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Charlotte Kirkegaard Petersen
Charlotte.kirkegaard.petersen@regionh.dk - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2025 - Regionens jobnr.
262135 - Quick-nr.
475861 - Indrykningsdato
22-04-2025 -
Ansøgningsfrist
14-05-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Har du en sundhedsfaglig baggrund og brænder for at støtte familier i krise?
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bisbebjerg pakke 30, 2400 København
Social- og sundhedsassistentOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Vi mangler en social- og sundhedsassistent til spændende ortopædkirurgiske patientforløb – er det dig?
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
09-04-2025Ansøgningsfrist
05-05-2025 -
Er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og vil du gøre en forskel for retspsykiatriske patienter i et åbent afsnit, hvor den enkelte støttes i sin personlige udvikling på vej til udskrivelse?
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
23-04-2025Ansøgningsfrist
14-05-2025 -
Sygeplejerske eller erfaren social- og sundhedsassistent til FACT-Team Ishøj
Region Hovedstadens Psykiatri | store torv, 2635 Ishøj
Social- og sundhedsassistentOpslået
10-04-2025Ansøgningsfrist
04-05-2025 -
Social- og Sundhedsassistent til fast nattevagt – Afsnit 809, Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistentOpslået
23-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025