Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Radiolog til Røntgenafdelingen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Vi søger en afdelingslæge med tiltrædelse den 1. november 2025 eller efter aftale.

Stillingen:
Kunne du tænke dig at være en del af en dedikeret radiologisk afdeling sammen med andre kompetente radiologer, hvor der arbejdes bredt og med mange akutte patienter? Der er daglige patientforløb på programmet, men også mulighed for både forskning og undervisning i samarbejde med dygtige læge- og radiografkollegaer. Det vil være en fordel med erfaring som speciallæge, men der er også mulighed for subspecialisering, hvis du netop er blevet speciallæge eller ønsker at skifte subspeciale. 

Om hospitalet og afdelingen:
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et af Region Hovedstadens akuthospitaler og kendt som det ”samarbejdende hospital”. Røntgenafdelingen er fordelt på Bispebjerg- og Frederiksberg-matriklerne og har ca. 180 ansatte. Afdelingen indtager, via sine mange tværgående funktioner, en helt central placering på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. En position der kun forventes at blive styrket i takt med byggeriet af det nye hospital, som vil stå færdigt på Bispebjerg-matriklen om nogle år.

Vores arbejde er præget af en stabil og fagligt meget kompetent medarbejdergruppe, gensidig tillid, godt samarbejde, tværfaglighed og faglig stolthed. Afdelingen er aktiv med forskning, innovation og uddannelse. Undersøgelsesspektret er bredt og udføres på nyere apparatur, bl.a. otte CT-skannere, en conebeam-CT, fem MR-skannere og nyere ultralydsapparater. Der udføres årligt ca. 150.000 undersøgelser. Vi arbejder dagligt med at optimere patienternes udredning og behandling med alle modaliteter – både røntgen, UL, MR og CT samt validerer de nyeste metoder gennem kliniske afprøvninger. Vi er medstiftere af Radiologisk AI Testcenter (RAIT – i partnerskab med radiologisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital), som arbejder for at validere og implementere radiologiske AI-løsninger i klinisk praksis.

Vi har et godt ry som uddannelsessted for alle personalegrupper og der er gode muligheder for efteruddannelse og involvering i forskning og innovation.

Vi forventer, at du
-    er speciallæge i radiologi
-    deltager i afdelingens funktioner inkl. konferencer, undervisning og vejledning af afdelingens yngre læger og øvrige personale
-    har stærke kommunikative og digitale kompetencer (vi har Sectra RIS/PACS)
-    er kollegial og med gode samarbejdsevner
-    bliver en del af en engageret lægestab bestående af en cheflæge, en ledende overlæge, en professor, 21 overlæger, 8 afdelingslæger samt ca. 10 uddannelsessøgende læger

Hvis du er interesseret i at arbejde sammen med os, vil vi meget gerne modtage din motiverede ansøgning. Du skal i din ansøgning forholde dig til de syv lægeroller.Ansøgningsfristen er den 12.05.2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Kontakt:
Vi viser gerne rundt på vores afdeling og er du nysgerrig for at vide mere om os eller har du bare et spørgsmål, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at ringe eller sende en mail til ledende overlæge Thomas Vejborg tlf. 2912 5016 /  thomas.staerfeldt.vejborg.01 @ regionh.dk
eller cheflæge Charlotte Trampedach charlotte.riis.trampedach @ regionh.dk .


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Thomas Staerfeldt Vejborg
    thomas.staerfeldt.vejborg.01@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    262249
  • Quick-nr.
    476216
  • Indrykningsdato
    01-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Thomas Staerfeldt Vejborg
    thomas.staerfeldt.vejborg.01@regionh.dk
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    262249
  • Quick-nr.
    476216
  • Indrykningsdato
    01-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Dygtig MSK-radiolog søges til Billeddiagnostisk Afdeling NOH 1.9.2025 - eller snarest derefter.

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Afdelingslæge  |  Radiologi

Opslået
24-04-2025

Ansøgningsfrist
15-05-2025