Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Psykolog med klinisk og palliativ funktion søges til Voksenpsykiatrisk Ambulatorium i Nuuk

Har du lyst til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor du skal varetage individuelle psykoterapeutiske forløb i samarbejde med en kompetent tværfaglig personalegruppe? Kunne du tænke dig at være med til at udvikle et palliativt behandlingstilbud for patienter og pårørende? Så er det måske dig vi leder efter på Psykiatrisk Ambulatorium i Nuuk.

Vi søger lige nu en psykolog til besættelse af en fuldtidsstilling på Voksenpsykiatrisk Ambulatorium med ansættelse pr. 1. juli 2025 eller snarest herefter. Hvis ansøger har relevant erfaring fra voksenpsykiatri, kan muligheden for et vikariat af minimum 6 måneders varighed drøftes.

Voksenpsykiatrisk Ambulatorium

På Voksenpsykiatrisk Ambulatorium varetages udredning, undersøgelser, kontrol og behandling af voksne med psykiatriske lidelser samt udredning af patienter, hvor der er mistanke herom. Ambulatoriet modtager befolkningen i hele Grønland, hvorfor du kommer til at varetage ambulante behandlingsforløb med både fysisk fremmødte patienter og patienter som deltager i konsultationer via tele-løsninger (primært Microsoft Teams). Psykologgruppen varetager pakkeforløb for hhv. angst, depression og selvmordsforebyggelse. Ambulatoriets angst- og depressionsforløb består af 10-12 sessioner og tilrettelægges som udgangspunkt ud fra en kognitiv referenceramme. Ved selvmordsforebyggende forløb tilbydes patienterne 6-8 samtaler og forløbet tilrettelægges ud fra CAMS-rammen (Collaborative Assessment and Management of Suicidality), som du vil blive grundigt oplært og uddannet i, ifm. din ansættelse.

Palliativt team

Palliativt team er et nyoprettet tværfagligt team, der skal bestå af en læge, sygeplejersker, psykolog, socialrådgiver, og fysio-/ergoterapeuter, med speciale i palliation. Teamet er fysisk placeret på DIH i Nuuk. Opgaven er, at teamet servicerer samtlige uhelbredeligt syge patienter i Grønland, der er visiteret til et palliativt forløb. I forlængelse, skal der ansættes en psykolog i voksenpsykiatrisk ambulatorium, med en særlig palliativ funktion, og med tilknytning til medicinsk område. Den palliative funktion forventes at omfatte individuelle samtaleforløb med terminale patienter, et behandlingstilbud for pårørende, samt undervisning, supervision og sparring af personale. Psykologen forventes at medvirke til beskrivelse og udvikling af det palliative behandlingstilbud.

Supervision, kompetenceudvikling og tværfagligt samarbejde

På Psykiatrisk Ambulatorie vægter vi supervision og medarbejderens faglige udvikling højt, hvorfor alle ansatte psykologer tilbydes ugentlig gruppesupervision. Ligeledes tilbydes det selvmordsforebyggende team på voksenområdet CAMS-supervision. Yderligere er der mulighed for at ansøge om midler til kurser og kompetenceudvikling. For at sikre kvaliteten af patientbehandlingen og styrke et helhedsorienteret fokus, er der i hverdagen et tæt samarbejde med overlægerne, ligesom der afholdes læge og psykologkonference 1 gang ugentligt.

Ledelse og opbygning af Psykiatrisk Område

Det psykiatriske område ledes overordnet af en ledende overlæge og oversygeplejerske. Udover den ambulante psykolog- og speciallægefunktion består Psykiatrisk Område af en sengeafdeling med plads til 12 patienter, en psykiatrisk terapi, distriktspsykiatri, socialrådgiverfunktion og et børne- og ungeambulatorie. I området er der også ansat tolke, patientkoordinatorer og lægesekretærer. Du vil i det daglige være en del af en psykologgruppe, som er normeret til 7 psykologer, hvoraf 3 psykologer er tilknyttet børne- og ungepsykiatrien.

Kvalifikationer

  • Autoriseret psykolog (cand.psych.aut)
  • Uddannelse eller erfaring indenfor kognitivterapeutisk retning eller tilsvarende korttidsterapeutisk metode
  • Psykologfaglig erfaring med eller viden om det somatiske/medicinske område, herunder palliativ behandling
  • Klinisk erfaring med behandling af problemstillinger relateret til uhelbredelig livstruende sygdom, herunder angst og depression, tab og traumer, sorg og krise, samt eksistentielle problemstillinger.
  • Erfaring med udredning (PSE, WAIS, SCID) og behandlingsarbejde i psykiatrien (selvmordsforebyggelse, angst, depression mm.)
  • Erfaring med familiebehandling, pårørendeinddragelse og psykoedukation
  • Lyst og evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret

 

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og alsidigt job med muligheder for at få indflydelse på det daglige arbejde og udviklingen af behandlingstilbud indenfor Psykiatrien i Grønland
  • Psykologfaglig funktion i og tilknytning til SHVs nyoprettede palliative team
  • Mulighed for kompetenceudvikling, samt videreuddannelse
  • Kursus og oplæring i anvendelse af CAMS-metoden ved varetagelse af selvmordsforebyggende samtaleforløb
  • Jævnlig supervision og kollegial sparring
  • Et arbejdsmiljø med fokus på medarbejdertrivsel og godt kollegialt sammenhold
  • Medlemskab af en aktiv personaleforening
  • Erfaring med anvendelse af telepsykiatri og tolk under ifm. patientkontakt

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1. juli 2025

Ansøgningsfrist: 23. maj 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Ledende psykolog Sondre Dehlimarken tlf. + 299 34 41 41 sode@peqqik.gl

Telefonisk kontakt efter kl. 12:00 dansk tid.

 

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Psykolog, Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2025
  • Quick-nr.
    476254
  • Indrykningsdato
    02-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-05-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Psykolog & Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2025
  • Quick-nr.
    476254
  • Indrykningsdato
    02-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-05-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Psykolog søges til Børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorium, Dronning Ingrids Hospital

Grønlands Sundhedsvæsen
Psykolog

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
13-05-2025