Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Bispebjerg Hospital søger: Overlæge/afdelingslæge søges til Smerteklinikken og Anæstesiafsnittet

Er du anæstesiolog med særlig interesse for smertebehandling?  Og har du høje faglige ambitioner både på egne og specialets vegne i mødet med patienterne? Så er denne stilling måske noget for dig.


På Anæstesiologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital går vi nye veje i forhold til behandlingen af patienter med smerter. Vi tror på tværfaglighed, innovation og et menneskesyn, der sætter patienten i centrum. Nu søger vi en speciallæge i en delt stilling mellem Smerteklinikken og Anæstesiafsnittet – en lægekollega der vil være med på rejsen mod at skabe en mere sammenhængende smertebehandling på tværs af afdelinger og sektorer.

I Anæstesiologisk Afdeling tror vi på, at høj faglig kvalitet starter med veluddannede medarbejdere. Og vi tror på, at arbejdsglæden kommer, når man får lov til at yde sit bedste. Vi har et meget varieret patientgrundlag, og vi brænder for at give alle, og ikke mindst vores mest sårbare og udsatte patienter, en særlig god behandling.

Om Smerteklinikken

Smerteklinikken arbejder med alle aspekter af smerter: Akutte, akutte i kroniske og kroniske. Arbejdet er fordelt mellem ambulant funktion, tilsyn, rådgivning, undervisning og udviklingsprojekter. Vi har en speciel interesse i behandling af akutte i kroniske smerter, persisterende postoperative smerter og rationel opioidbehandling.

Smerteklinikken er en lille monofaglig smerteklinik med en afsnitsansvarlig overlæge, en speciallæge, to sygeplejersker og en sekretær.

Vores overordnede vision er at arbejde med tankegangen bag sundhedsreformen, hvor der tænkes populationsansvar og samlet værdikæde for smertepatienterne. Vi har i Smerteklinikken ansvar for den formaliserede uddannelse af HU1 læger i smerteforløb.

Om Anæstesiafsnittet

Anæstesiafsnittet betjener hovedsageligt to kirurgiske specialer: Abdominalkirurgi og Ortopædkirurgi, men varetager derudover en lang række elektive og akutte opgaver. Der udføres årligt mere end 12.000 anæstesier.

Det er dig, vi leder efter, hvis du:

  • har speciallægeanerkendelse i Anæstesiologi og Intensiv Medicin 
  • har høje faglige ambitioner på egne, afdelingens og specialets vegne
  • har gode samarbejdsevner
  • har lyst og evne til selvstændigt at påtage dig faglige udviklingsopgaver
  • har interesse i at medvirke til forskningsprojekter indenfor smertebehandling 
  • er uddannelsesinteresseret og optaget af yngre lægers trivsel
  • er uhøjtidelig
  • er opmærksom på din funktion som rollemodel og samarbejdspartner
  • altid har patientens interesser for øje

Vi tilbyder:

  • unik mulighed for at præge udviklingen af transitionel smertebehandling 
  • plads til nye initiativer og afprøvning af gode ideer
  • nødvendig uddannelse/oplæring, så du er godt klædt på i opgaveløsningen 
  • en spændende varierende klinisk hverdag på et højt fagligt niveau
  • tæt opbakning fra afsnitsledelserne

Ansættelsesvilkår:

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos cheflæge Carsten Albek på mobil 2345 2225, afsnitsansvarlig overlæge i Smerteklinikken Pernille Lykke Petersen på mobil 9117 9239 eller afsnitsansvarlig overlæge i Anæstesiafsnittet Lene Viholt på mobil 2927 8086.

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder. Ansøger skal derfor i ansøgningen forholde sig til de syv kompetenceområder og dokumentere kvalifikationer inden for hvert område. 

Motiveret ansøgning, CV og relevante bilag sendes elektronisk via nedenstående link. 

Ansøgningsfrist d. 3. juni kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 11. juni  

Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2025 eller efter aftale, som udgangspunkt 37 timer ugentligt.

 

Om Anæstesiologisk Afdeling
Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på følgende afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken, Sekretariat og Akutlægebil. Afdelingen har stort fokus på forskning og uddannelse. Læs mere på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx

Om Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital er et af hovedstadens store akuthospitaler. Det er bygget i 1913 og består af en del gamle, smukke bygninger, som er fredede, og har parklignende udearealer, der nu er prisbelønnede ”Helende haver”. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2030 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler. Der er allerede nu parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.

Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:
https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Carsten Monefeldt Albek
    carsten.monefeldt.albek@regionh.dk
    23452224
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    262273
  • Quick-nr.
    476303
  • Indrykningsdato
    02-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Carsten Monefeldt Albek
    carsten.monefeldt.albek@regionh.dk
    23452224
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    262273
  • Quick-nr.
    476303
  • Indrykningsdato
    02-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-06-2025
På baggrund af dette job