Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Kunne du tænke dig en hel unik stilling? Afd. for Genetik på Rigshospitalet søger bioanalytiker

Det cytogenetiske team på Afdeling for Genetik på Rigshospitalet mangler flere kollegaer. Vi slår en fast stilling op, men der kan også blive mulighed for 2-årigt vikariat.

På laboratoriet er vi delt op i flere specialiserede teams, som analyserer prøver fra patienter med arvelige, genetiske eller medfødte sygdomme. Du bliver en del af vores cytogenetiske team med godt 20 bioanalytikere og en overbioanalytiker.

4 gode grunde til at blive vores nye kollega

  • Vi giver dig en god introduktion og grundig sidemandsoplæring
  • Vi har buddy-ordning, fordi din trivsel er vigtig
  • Vi vægter udvikling og undervisning højt
  • Vi har et godt tværfagligt samarbejde og sparring med afdelingens overlæger og kliniske akademikere

Dine mulige arbejdsopgaver

  • Registrering af prøverne i vores laboratoriesystem, og vurdering af egnet væv under mikroskop
  • DNA-isolering
  • Enzymbehandling, indmærkning, hybridisering på mikroarray, scanning og analysering
  • Celledyrkning og -høst
  • Fremstilling og farvning af præparater til kromosomanalyse
  • Kromosomanalyse
  • FISH-analyse

Ved kromosomanalysen undersøges samtlige kromosomer for mikroskopisk synlige, numeriske og/eller strukturelle kromosomafvigelser i dyrkede celler i prænatale prøver, blodprøver og knoglemarvsprøver.

Arrayanalysen er en molekylærgenetisk analyse, som primært udføres på moderkagevæv og fostervandsprøver samt abortvæv fra graviditeter med forhøjet risiko for kromosomfejl efter nakkefoldsscanning eller kromosomsygdomme i familien. Et mikroarray er en glasplade med prober, der repræsenterer specifikke områder i det menneskelige genom

FISH er en molekylær cytogenetisk metode, hvor en kendt, fluorescensmærket DNA sekvens (probe) hybridiseres til DNA’et i cellekernerne i metafase og/eller interfaseceller på et præparatglas.

Hvem er du?

  • Du er bioanalytiker – nyuddannet eller erfaren
  • Du har interesse for genetik
  • Du bidrager gerne med positiv indstilling

Yderligere oplysninger

Stillingen er på 37 t/uge, vagtfri og er tilhørende afdelingen beliggende på RH, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø og til besættelse 1. juli eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst med Danske Bioanalytikere.

Du er velkommen til at kontakte overbioanalytiker Tanja Antonisen, tanja.antonisen@regionh.dk

Lyder det som en stilling for dig?

Tøv ikke med at sende din ansøgning med relevante oplysninger og autorisationsbevis/eksamensbevis senest 23. maj 2025.

Vi forventer at afholde samtaler uge 21 og 22.

Om Afdeling for Genetik

Vi beskæftiger os bredt med diagnostik og rådgivning indenfor en lang række genetiske og metaboliske sygdomme. Vi har en omfattende laboratorieaktivitet og anvender tidssvarende metoder indenfor molekylær- og cytogenetik samt funktionel genetik og biokemi. Fx kromosomanalyser, metaboliske analyser, enkeltgen-analyser samt NGS-baseret teknologi til genpaneler og exomsekventeringer. Information om afdelingen kan findes på https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/diagnostisk/genetik/Sider/default.aspx

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Tanja Antonisen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2025
  • Regionens jobnr.
    262281
  • Quick-nr.
    476319
  • Indrykningsdato
    05-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-05-2025 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Tanja Antonisen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2025
  • Regionens jobnr.
    262281
  • Quick-nr.
    476319
  • Indrykningsdato
    05-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-05-2025 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en bioanalytiker til Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Bioanalytiker

Opslået
06-02-2026

Ansøgningsfrist
13-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bioanalytiker / procesteknolog / industrioperatør til præanalyse, automatisering og implementering

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 52, 2730 Herlev
Bioanalytiker

Opslået
30-01-2026

Ansøgningsfrist
19-02-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bioanalytiker til Afdeling for Klinisk Immunologi, Vævstypelaboratoriet, Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Bioanalytiker

Opslået
05-02-2026

Ansøgningsfrist
19-02-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bioanalytikere søges - til alsidigt job i godt arbejdsfællesskab

Amager Hospital  |  Italiensvej 1, opgang 1, 2300 København S
Bioanalytiker

Opslået
19-01-2026

Ansøgningsfrist
16-02-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bioanalytiker til Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center  |  Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
Bioanalytiker

Opslået
09-02-2026

Ansøgningsfrist
02-03-2026