Region Syddanmark

Region Syddanmark

Boulevarden 76, 7100 Vejle

Specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje i Region Sydddanmark

Drømmer du om en uddannelsesstilling i anæstesiologisk sygepleje i Region Syddanmark, så er muligheden der lige nu på alle uddannelsesstederne.

I Region Syddanmark søger vi sygeplejersker til den to årige specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje med start d. 1. september 2025 til 31. august 2027. I Region Syddanmark er der årligt 36 uddannelsesstillinger, og der er gode muligheder for at få ansættelse på et anæstesiafsnit efter endt uddannelse.

Ansøgningerne behandles samlet regionalt, men ansættelsen omfatter et fast hoveduddannelsessted, som du skal prioritere ved din ansøgning. Ansøgningen og uploadet ansøgningsmateriale vil blive delt i udvælgelsesudvalget, hvor der sidder oversygeplejersker, chefsygeplejersker og uddannelsesansvarlige i anæstesiologisk sygepleje fra alle regionens uddannelsessteder. Du kan blive kaldt til samtale ved flere af dine prioriteter i regionen.

På specialuddannelsen bliver du uddannet til at varetage funktionsområdet inden for anæstesiologisk sygepleje. I løbet af den 2-årige periode gennemgår du 4 kliniske perioder med vejledning og supervision, som skal bestås. Der arbejdes med 16 kompetencekort og der afholdes løbende uddannelses- og evalueringssamtaler.

Alle sygehuse kan tilbyde dig et velstruktureret nationalt tilrettelagt uddannelsesforløb, så du udvikles både teoretisk og i det kliniske arbejde til efter to år at blive anæstesisygeplejerske.

I uddannelsen ligger der:

  • Et teoriforløb som afsluttes med en skriftlig eksamen efter 7-trinsskalaen.
  • En skriftlig opgave, som bedømmes efter 7-trinsskalaen.
  • En 6 ugers praktik i opvågningsafsnittet.
  • Et eksternt ophold på et andet sygehus i regionen på minimum 6 uger.

Du kan læse mere om uddannelsens opbygning på Region Syddanmarks hjemmeside.

Uddannelsesstillingerne er med ansættelse på et af følgende sygehuse: 

Sygehus Sønderjylland (SHS) -  Aabenraa / Sønderborg
Her kan du læse om specialuddannelsen i anæstesi på SHS - Aabenraa/Sønderborg

Esbjerg og Grindsted Sygehuse, Syddansk Universitetshospital
Her kan du læse om specialuddannelsen i anæstesi på Esbjerg og Grindsted Sygehuse.

Sygehus Lillebælt (SLB) - Vejle/Kolding, Syddansk Universitetshospital
Vejle: Her kan du læse om specialuddannelsen i anæstesi på SLB - Vejle
Kolding: Her kan du læse om specialuddannelsen i anæstesi på SLB - Kolding

Odense Universitetshospital (OUH) - Odense / Svendborg
Her kan du læse om specialuddannelsen i anæstesi på OUH - Odense/Svendborg

Forventninger til dig:
Du er beslutsom og handlekraftig, også i pressede situationer, og du mestrer gode evner inden for teamsamarbejde og kommunikation. Du er motiveret og har lysten til at gennemføre et krævende uddannelsesforløb, som også fylder uden for arbejdstiden. Du har høj grad af engagement og ansvarlighed i forhold til at gennemgå et uddannelsesforløb.

Adgangsbetingelser:

  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Mindst 2 års fuldtidsansættelse, fra fortrinsvis somatisk/akutte områder
  • Bestået dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje på bachelorniveau, eller eksamen i sygepleje suppleret med videnskabsteori og -metode på diplomniveau

Motiveret ansøgning skal indeholde:

  • Detaljeret CV (Ansættelsesbrøk og varighed af den enkelte ansættelse samt evt. orlovsperioder skal tydeligt fremgå med måneds angivelse)
  • Når du søger stillingen skal du udfylde et skema, hvor du skal prioritere hvilket uddannelsessted du ønsker. Da du kun vil blive tilbudt ansættelse på ét uddannelsessted i regionen, er det vigtigt at dine ønsker er i prioriteret rækkefølge, og dine ønsker er gældende igennem vores rekrutteringsproces. Ønskes kun 1 ansættelsessted skrives kun dette.

NB: Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

Yderligere oplysninger
Finder du ovenstående stilling attraktiv og har spørgsmål til uddannelsesstillingen, er du meget velkommen til at kontakte en uddannelsesansvarlig sygeplejerske på det sygehus, du gerne vil søge:

SHS, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Sygehus, Karen Søndergaard tlf. 30 54 79 84
Karen.Thorndahl.Sondergaard@rsyd.dk 
SHS, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Sygehus, Hanne Møller Lassen tlf. 79 97 42 25
Hanne.Moller.Lassen@rsyd.dk 

Esbjerg Sygehus, Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital, Trine Just tlf. 27 20 11 24 
Trine.Malene.Just@rsyd.dk 

SLB, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Syddansk Universitetshospital, Inge-Lise Pedersen tlf. 79 40 62 52 
Inge-Lise.Pedersen@rsyd.dk 
SLB, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus, Syddansk Universitetshospital, Pernille Ibsgaard tlf. 76 36 31 34 
Pernille.Ibsgaard@rsyd.dk 

OUH, Svendborg Sygehus, Katrine Storm Buchholdt tlf. 21 38 05 35 
Katrine.Storm@rsyd.dk 
OUH, Odense Universitetshospital, Margit Kaas tlf.  29 64 72 25 
Margit.Kaas@rsyd.dk 


Ansøgningsfrist: 25. maj 2025.
Vil du høre mere om anæstesisygeplejerskens arbejdsdag og evt. med på en følgedag, kan du kontakte den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske på det sygehus, som du vil besøge.

Ansættelsessamtaler afholdes:
Esbjerg d. 11. juni
Sønderborg / Aabenraa d. 10.+12. juni
Kolding / Vejle d. 12. juni
Odense / Svendborg d. 10.+11. juni
 

Der vil ved ansættelse blive indhentet børneattest.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense & OUH, Svendborg Sygehus & Sydvestjysk Sygehus Esbjerg & Sydvestjysk Sygehus Grindsted & Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus & Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus & Sygehus Sønderjylland, Aabenraa & Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Kontaktperson
    Hanne Nygaard Krabbe
    hanne.nygaard.krabbe@rsyd.dk
  • Adresse
    Boulevarden 76, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    232370
  • Quick-nr.
    476359
  • Indrykningsdato
    05-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    25-05-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense & OUH, Svendborg Sygehus & Sydvestjysk Sygehus Esbjerg & Sydvestjysk Sygehus Grindsted & Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus & Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus & Sygehus Sønderjylland, Aabenraa & Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Adresse
    Boulevarden 76, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Hanne Nygaard Krabbe
    hanne.nygaard.krabbe@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    232370
  • Quick-nr.
    476359
  • Indrykningsdato
    05-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    25-05-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vi søger kursister til Specialuddannelse i Intensiv Sygepleje på Esbjerg Sygehus, Bedøvelse og Intensiv

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
01-06-2025