Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Afdelingslæge, Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

På Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital er der en stilling ledig som afdelingslæge til besættelse i løbet af anden den af 2025 efter aftale.

Nordsjællands Hospital er et akut hospital i Region Hovedstaden og består af hospitalerne i Hillerød og Frederikssund samt Sundhedshuset i Helsingør. Nordsjællands Hospital har i alt ca. 585 senge, henholdsvis 460 i Hillerød og 125 i Frederikssund. 
Hospitalet har et stærkt fokus på patientforløbstankegangen, patientsikkerhed, på den akutte patientprofil samt på forskning og uddannelse. I 2027 forventes det, vi flytter hele hospitalet ind i Nyt Hospital Nordsjælland, hvor der er planlagt et nyt intensiv- og intermediær afsnit med i alt 20-24 senge og en operationsgang med 25 stuer, så alle operationsgange bliver samlet et sted.

Afdelingen har et godt arbejdsmiljø og kollegaer dedikeret til supervision og uddannelse af yngre kollegaer. Grundet afdelingens store kapacitet og akutfunktion, er der stor diversitet i arbejdsopgaverne med rig mulighed for at styrke egne kompetencer indenfor regional anæstesi med blokforløb, ultralyd, træne teamleder rollen, varetage administrative opgaver samt engagere sig i forskning.

Stillingen: 

Du skal som speciallæge være fagligt inspirerende og initiativrig, samt være god til at samarbejde med alle faggrupper også på hospitalets øvrige afdelinger.

Vi lægger meget vægt på velplanlagte patientforløb i samarbejde med de andre afdelinger på hospitalet.

Du forventes at indgå i undervisningen af de yngre læger. Du indgår i afdelingens bagvagtslag i en ca. 8 skiftet tilstedeværelsesvagt. Der er fire speciallæger/R1 i vagt: En på operationsgangen samt to på intensiv- og intermediær afsnittet. Endelig er der en speciallæge i vagt på Akutlægebil Nord, der kører fra Nordsjællands Hospital i døgndrift. Endelig er der også en reservelæge i tilstedeværelsesvagt, primært på operationsgangen. 

En nærmere tilknytning til funktioner vil ske i dialog mellem afdelingen og speciallægen afhængigt af interesser og kvalifikationer. Vagterne vil for ca. 50 % vedkommende skulle afholdes på enten IMA/ITA eller OP. Grundet et generationsskifte i afdelingen er der mulighed for at få en del af arbejdet tilrettelagt inden for alle afdelingens områder: Anæstesi, intensiv/intermediær, smerte og evt. lægebil på længere sigt. Aktuelt kan størstedelen af dagtjenesten forventes på operationsgangene.

Du skal være med til at:

  • sikre et godt samarbejde med afdelingens øvrige afsnit samt andre afdelinger
  • bidrage til sammenhængende patientforløb i øvrige afsnit
  • bidrage til patientsikkerhedsarbejdet
  • understøtte afdelingens forskning ved at inkludere patienter etc.
  • deltage i undervisningen af de yngre læger og studenter

Om Anæstesiologisk Afdeling:

Afdelingen varetager alle ydelser indenfor specialet anæstesiologi på Nordsjællands Hospital, hvilket primært dækker:
Anæstesi og operation samt sterilcentral: Ca. 20.000 anæstesier (Kirurgi, Ortopædkirurgi, Gyn/Obs, ØNH og sammedagskirurgi). Anæstesi til CT- og MR-skanning, DC-konvertering, botox, pvk og blodprøver til børn samt ECT-behandling i Psykiatrisk Center Nordsjælland (Hillerød og Helsingør).Udgående funktion på Frederikssund alle hverdage for en speciallæge i dagtiden.

Perioperativ: Her håndteres såvel præ- som postanæstesiologiske patientforløb, afsnittet har 21 senge.

Intensiv/intermediær terapi: Et intensiv afsnit med 10 senge med selvstændigt behandlingsansvar med ca. 650 patientforløb om året. Afsnittet har udgående funktion i form af Mobilt Akut Team. Derudover har intermediær afsnit (IMA) 10 senge, der modtager patienter fra hospitalets øvrige specialer, men organisatorisk hører under Anæstesiologisk Afdeling. Afdelingen døgndækker IMA med en anæstesiolog hvis primære opgave er visitation af patienter til afsnittet og samtidig bidrager vi med anæstesiologisk kompetence ved akut behov.  
Præhospital funktion: Regionens ALB Nord er tilknyttet afdelingen i selvstændigt vagtlag, der dækker ca. 70 % af vagterne der. Bilen ledes af Den Præhospitale Virksomhed.

Sammedagskirurgi: Her opereres på ca. 7 stuer dagligt inkl. 3 stuer i Friklinikken på Frederikssund 4 dage om ugen. Der varetages ca. i alt 4000 indgreb årligt. Patientforløbene planlægges i nært samarbejde med de skærende specialer indenfor ortopædkirurgi, kirurgi og gynækologi.

Afdelingens forskningsenhed ledes af de to professorer på henholdsvis det operative område og på ITA. Der er i øjeblikket tilknyttet 4-5 ph.d.-studerende. Særlig prioriteret er klinisk forskning indenfor anæstesi/perioperativ terapi, herunder specielt regional anæstesi og luftvejshåndtering samt intensiv terapi, især sepsis/septisk chok og akut nyresvigt herunder biomarkører for akut nyresvigt.

Endelig varetager afdelingen alle dele af den anæstesiologiske speciallægeuddannelse samt undervisning i klinisk anæstesi ved Københavns Universitet.

Medarbejderantallet er ca. 410 inkl. ca. 60 læger heraf ca. 30 overlæger og ca. 15 afdelingslæger.

Der er som anført et vagtlag for yngre læger og fire døgndækkende speciallæge vagtlag inkl. ALB Nord, samt supplerende dagtjeneste i weekender for speciallæger. Der tilstræbes solidarisk vagtdeling – Der er gennemsnitlig 3-4 vagter om måneden inkl. fremmøde i dagtid i weekenden.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling og er ledig til besættelse i løbet af 2025 efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i speciallægeordningen, jf. Region Hovedstadens vejledning: ’Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger’.

Ansøgningsprocedure

Yderligere beskrivelse af stillingen, afdelingen og afdelingens struktur findes i stillings- og funktionsbeskrivelsen, der kan rekvireres i Sekretariatet, Anæstesiologisk Afdeling på tlf. 4829 7301 eller e-mail anop@regionh.dk. Yderligere information kan fås hos cheflæge Lars Steen Jacobsen, Anæstesiologisk på tlf. 24786398 eller e-mail lars.steen.jakobsen@regionh.dk.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 20. maj 2025. Samtaler forventes afholdt mandag d. 26. maj over middag.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

 

 

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Mette Katborg
    Mette.Katborg@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    262322
  • Quick-nr.
    476449
  • Indrykningsdato
    06-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-05-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Mette Katborg
    Mette.Katborg@regionh.dk
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    262322
  • Quick-nr.
    476449
  • Indrykningsdato
    06-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-05-2025
På baggrund af dette job