Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Speciallæge i arbejdsmedicin

Ved Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus er en stilling som overenskomstansat speciallæge ledig til besættelse 1. september 2025 eller efter aftale.

Speciallægen skal være speciallæge i arbejdsmedicin. Du skal deltage i arbejdet i det arbejdsmedicinske ambulatorium og deltage i det tværfaglige samarbejde med den socialmedicinske del af afdelingen.

Stillingen er en klinisk fuldtidsstilling, hvor det forventes, at speciallægen ud over det kliniske arbejde deltager i afdelingens øvrige aktiviteter, herunder forskningsaktiviteter.

Dine kvalifikationer

Vi forventer at du:

  • Er speciallæge i arbejdsmedicin
  • Har nogen erfaring med formidling inden for det arbejds- og miljømedicinske område samt gode kommunikative evner i bred forstand.
  • Er interesseret i og har erfaring med arbejdsfastholdelse
  • Er udviklingsorienteret og engageret
  • Har gode samarbejdsevner, ikke mindst i forhold til det tværfaglige samarbejde.
  • Har interesse i og vilje til at deltage i forskning og kvalitetsudvikling.
  • Det vil desuden være en fordel, hvis du har interesse for og en vis erfaring i det toksikologiske og klinisk miljømedicinske område, idet vi gerne vil opdyrke og udbygge dette område på afdelingen.

Du vil i denne stilling få mulighed for at sætte dine faglige kvalifikationer i spil i en afdeling med velkvalificerede og engagerede medarbejdere.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi kan tilbyde en dejlig arbejdsplads med en god og uformel omgangstone og spændende arbejdsopgaver. Vi har daglig konference, men også løbende kollegial sparring. Vi har tradition for at løfte i flok, støtte hinanden og udvikle os i fællesskab. Vi er bevidste om, hvor vigtig en opgave vi udfører, hvilket gør den meningsfuld og værdiskabende.

Vi prioriter forskning og livslang uddannelse højt, og der vil være god mulighed for karriereudvikling. I den forbindelse kan nævnes vores ønske om at udbygge det toksikologiske og klinisk miljømedicinske emneområde.

Vi har en flot nyistandsat bygning med gode kontorfaciliteter på Holbæk Sygehus, tæt på Holbæk station. Det vil være muligt at tilrettelægge dine arbejdstider og -opgaver med en vis fleksibilitet, så at arbejdet også kan hænge sammen med dit familie- og fritidsliv.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus varetager de arbejds- og socialmedicinske opgaver i Region Sjælland. Afdelingen har knap 60 medarbejdere fordelt på det arbejdsmedicinske og det socialmedicinske speciale. Arbejdsopgaverne er opdelt mellem specialerne, men der er rig mulighed for sparring mellem specialerne og en ugentlig fælles konference samt fælles undervisning og forskningssamarbejde mellem specialerne.

I arbejdsmedicinen er ansat 9 speciallæger, og vi har årligt mellem 2-4 uddannelsessøgende læger.  Derudover har vi en psykolog i arbejdsmedicin, som udreder og rådgiver patienter på linje med lægerne.

Det arbejdsmedicinske ambulatorium modtager patienter henvist med henblik på vurdering af mulige arbejdsmæssige årsager til sygdom og mhp. rådgivning om den fremtidige arbejdsmarkeds-tilknytning under hensyntagen til helbredet.
Desuden foretages risikovurdering af arbejdets betydning for helbredet og graviditet. I forbindelse med vurdering, rådgivning og risikovurdering kan arbejdspladsbesøg eller rundbordssamtaler komme på tale.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er vagtfri.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og indebærer i mindre grad udefunktion i afdelingens ambulatorier på SUH Køge samt i beskeden grad på Nykøbing Falsters Sygehus.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingerne og de muligheder, der ligger i jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Speciallæge Janne Julie Møller jajm@regionsjaelland.dk

Ledende overlæge Jonas Winkel Holm jcho@regionsjaelland.dk

Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan rekvireres hos afdelingsledelsessekretær Annika Helene Christiansen ahec@regionsjaelland.dk.

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling: tlf. 59 48 98 51

Ansøgningsfrist mandag d. 02.06 2025 kl. 16:00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24 om eftermiddagen.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Jonas Holm
    jcho@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Arbejdsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    042750
  • Quick-nr.
    476518
  • Indrykningsdato
    07-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Jonas Holm
    jcho@regionsjaelland.dk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Arbejdsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    042750
  • Quick-nr.
    476518
  • Indrykningsdato
    07-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2025
På baggrund af dette job