Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Fysioterapeut søges til Fysio-og Ergoterapien på Hvidovre Hospital

Brænder du for at gøre en reel forskel for patienter med komplekse og alvorlige sygdomsforløb?
Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos os får du mulighed for at arbejde som fysioterapeut med nogle af de mest sårbare, indlagte patienter – mennesker i krise, som har brug for din faglighed, dit nærvær og din evne til at navigere i det uforudsigelige. Vores hverdag kræver fleksibilitet og fagligt overblik – ofte må planer justeres, før kaffen er drukket. Hvis du trives i en dynamisk og omskiftelig kontekst, og brænder for meningsfuld behandling med ægte menneskelig kontakt, så glæder vi os til at høre fra dig.

Om jobbet
Som fysioterapeut i Gruppe C vil du primært arbejde med vurdering og genoptræning af medicinske og/eller gastrologiske patienter, samt respirationsfysioterapi. Vi arbejder målrettet for at sikre en aktiv indlæggelse og bidrager til, at patienterne opnår størst mulig selvstændighed under og efter deres indlæggelse.

På sigt vil stillingen kunne kombineres med opgaver i ambulant genoptræning, fx i forbindelse med hjerte- eller lungerehabilitering. Tidlig funktionsvurdering, tværfagligt samarbejde og patientinddragelse er centrale elementer i vores praksis.

Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et fagligt engageret miljø med en afvekslende hverdag og adgang til et bredt spektrum af diagnoser og specialer. Du kommer til at arbejde på tværs af flere afdelinger, herunder Infektionsmedicinsk afdeling, Hjerte-, Lunge- og Endokrinologisk afdeling, Gastroenheden og Akutmodtagelsen. Det giver dig både faglig bredde og mulighed for at specialisere dig.

Vi prioriterer faglig udvikling højt og har en udviklingsfysioterapeut tilknyttet gruppen. Der afsættes tid i hverdagen til sparring, refleksion og udviklingsopgaver, og vi deltager aktivt i forsknings- og kvalitetsprojekter. Aktuelt er vi bl.a. involveret i et præhabiliteringsprojekt for kræftpatienter og et projekt med fokus på patienter med endokarditis.

Dine kompetencer
Vi søger en engageret og selvstændig fysioterapeut, der trives i et komplekst og til tider hektisk miljø. Du har mindst ét års relevant erfaring, arbejder struktureret og har blik for at prioritere opgaver – også når presset stiger. Hvis du kan sige ja til alle disse forudsætninger, kunne det være den rette stilling for dig.

Du er en holdspiller, der bidrager aktivt til det fælles mål og værdsætter samarbejde. Du byder ind med din faglighed, tilbyder hjælp og tør samtidig bede om det, når du har brug for det. Du har gode samarbejdsevner og formår at skabe tillidsfulde relationer – både med patienter, pårørende og kolleger på tværs af organisationen.

Du bringer din kliniske ræsonnering i spil i det daglige arbejde og har en ansvarlig, professionel og effektiv tilgang. Du er initiativrig, fleksibel og motiveres af at gøre en forskel for mennesker i en sårbar livssituation.

Stillingen indebærer både weekend- og aftenvagter. I gennemsnit vil du have én weekendvagt hver sjette uge og to aftenvagter (til kl. 21.00) hver femte uge.

Din ansøgning
Vi vil gerne lære dig at kende. I din ansøgning må du derfor gerne kort forholde dig til følgende:

  • Hvad betyder "meningsfuldt arbejde" for dig i rollen som fysioterapeut?
  • Har du tidligere været en del af et team eller fagligt fællesskab? Beskriv din rolle, og hvordan du bidrog.
  • Beskriv en situation, hvor du har brugt klinisk ræsonnering til at ændre eller justere en behandlingsplan. Hvad var udfaldet?

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Amager-Hvidovre Hospitalets strategi på følgende link;  Det handler om liv og hvis du vil vide mere om afdelingen, er linket her: Fysio-og Ergoterapien, HVH

Ansættelsesvilkår:
Du ansættes i Region Hovedstaden, på Hvidovre Hospital, Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling.

Stillingen er på 37 timer og til besættelse fra 1. juli 2025. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Ansøgningsprocedure:
Ønsker du at høre mere om stillingenerne, så ring til afdelingsterapeut Robert-Jan Nienhuis, tlf. 38622257. Stillingsbeskrivelsen kan rekvireres hos robert-jan.nienhuis@regionh.dk

Ansættelsesudvalg består af 4 personer fra vores afdeling.

Ansøgningsfristen er 21. maj 2025.

 

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Robert-Jan Nienhuis
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2025
  • Regionens jobnr.
    262350
  • Quick-nr.
    476522
  • Indrykningsdato
    07-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-05-2025 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Robert-Jan Nienhuis
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2025
  • Regionens jobnr.
    262350
  • Quick-nr.
    476522
  • Indrykningsdato
    07-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-05-2025 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fysioterapeut søges til fast stilling i det geriatriske speciale på Bispebjerg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Fysioterapeut

Opslået
20-01-2026

Ansøgningsfrist
15-02-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fysioterapeut søges til medicinsk gruppe, Herlev og Gentofte Hospital – Herlev matriklen

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Fysioterapeut

Opslået
09-02-2026

Ansøgningsfrist
20-02-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Afdeling for Ergo- og Fysioterapi Rigshospitalet, Blegdamsvej søger fysioterapeut til fast stilling inden for det neurokirurgiske område.

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Fysioterapeut

Opslået
03-02-2026

Ansøgningsfrist
15-02-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fysioterapeut, ergoterapeut eller socialrådgiver søges til primærbehandlerfunktionen i OPUS-team på Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Milnersvej 35B, 3400 Hillerød
Fysioterapeut

Opslået
26-01-2026

Ansøgningsfrist
18-02-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fagligt velfunderet fysioterapeut søges til ergo- og fysioterapien på Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 24, 2750 Ballerup
Fysioterapeut

Opslået
22-01-2026

Ansøgningsfrist
11-02-2026