Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Erfaren fysioterapeut søges til Ortopædkirurgisk afdeling, OUH, Odense
Vi søger en engageret fysioterapeut til vores sengeafsnit gerne med ortopædkirurgisk erfaring med ansættelse pr. 1.08. 2025
Vores sengeafsnit har plads til 30 ortopædkirurgiske patienter fordelt i 3 teams; Elektiv, ITAR og Traume, og du vil arbejde med rehabilitering af patienter efter større traumer, ben amputationer og elektive operationer.
Vores fokus er ud over det monofaglige arbejde, at alle uanset fagtitel indgår i løsning af fællesopgaver, hvilket betyder, at også terapeuter kan deltage i ernæringsarbejdet, besvare en patient klokke, støtte patienten i påklædning samt udarbejde udskrivelsesplaner m.v.
Vi har igangsat et udviklingsprojekt, der understøtter det tværfaglige samarbejde, og som medfører udvidelse af bl.a. fysioterapeuternes arbejdsområde. En spændende proces, hvor kvalitet, patientsikkerhed, faglighed og flow er i højsæde for de ortopædiske patienter. Formålet dermed er, at sengeafsnittets patienter også kan modtage terapeut ydelser efter kl. 15.00. Derfor må du forvente 12.30 til 20.30 vagter i efteråret.
Vi er en dynamisk afdeling med mange dygtige og engagerede medarbejdere, hvor også den sociale kapital vægtes også tværfagligt. Den samlede personalegruppe er på ca. 120 ansatte fordelt på ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og vagtplanlæggere. Hos os er der også plads til forsknings- og udviklingsarbejde inden for alle faggrupper.
Vi søger fysioterapeuter der:
- Har interesse og erfaring i undersøgelse, behandling og genoptræning af indlagte ortopædkirurgiske patienter.
- Ser det som en spændende udfordring at arbejde med komplekse patientforløb.
- Har stor ansvarsfølelse for relationen med patient og pårørende.
- Kan se værdien i og vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde og kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt.
- Har en positiv, glad og motiverende adfærd.
- Kan monofagligheden såvel som det tværfaglige samarbejde og vil indgå og bidrage i den udviklingsproces, som er i proces.
- Støtter op omkring udviklingen og styrkelsen af det ortopædkirurgiske speciale og den rehabiliterende indsats i ortopædkirurgisk afdeling.
Dine arbejdsopgaver:
- Udføre og dokumentere fysioterapeutisk intervention på baggrund af relevant undersøgelse og vurdering i tæt samarbejde med tværfaglige kollegaer.
- Vurdere patientens funktionsniveau og starte genoptræningen i forhold til hjemmets indretning.
- I begrænset omfang mulighed for ambulant genoptræning af patienter med ortopædkirurgiske problemstillinger.
- Informere og rådgive patienter, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere
- Være ansvarlig for vurdering, afprøvning og udlån af gang- og behandlingsredskaber.
- At udføre respirationsundersøgelse og behandling, herunder mobilisering og lejring, vejrtrækningsteknik og behandling med PEP.
- Sikre den gode udskrivelse for patienten ved at indhente og videregive relevante oplysninger i f.eks. plejeforløbsplan og udarbejde genoptræningsplaner for at sikre god overgang til primærsektoren.
- Indgår i et ligeværdigt samarbejde med sygeplejepersonalet i løsning af fællesopgaver
Vi tilbyder dig:
- Et struktureret introduktions- og oplæringsforløb.
- En afdeling med en engageret personalegruppe bestående af nye og erfarne fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejesker, social og sundhedsassistenter, læger, sekretærer og vagtplanlæggere.
- Tværfagligt samarbejde på højt niveau.
- Faglige udviklingsmuligheder.
- En arbejdsplads i stadig forandring, der arbejder målrettet med klargøring til kommende NytOUH
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer med dagvagt i tidsrummet kl. 7.00-15 og senvagter 12.00 til 20.30.
Der vil indgå weekend- og helligdagsvagter, ca. hver 5 weekend. Du vil blive tilknyttet sengeafsnittet og med ambulant aktivitet alt efter kvalifikationer.
Du er meget velkommen til at hente yderligere informationer om stillingen ved at kontakte:
Tillidsrepræsentant Camilla Lærkegaard på tlf. 51800268 eller Oversygeplejerskerne Jesper Krog på tlf. 22337264/ Anne Madsen på tlf. 21339103 (skriv gerne sms og vi aftaler et telefonisk tidspunkt til en dialogsamtale)
Ansøgningsfrist den 2-6-25. Ansættelsessamtaler afholdes forventeligt d. 10-6-25
Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Ann Hofstedt
ann.hofstedt@rsyd.dk - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
232473 - Quick-nr.
476555 - Indrykningsdato
08-05-2025 -
Ansøgningsfrist
02-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Ann Hofstedt
ann.hofstedt@rsyd.dk - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
232473 - Quick-nr.
476555 - Indrykningsdato
08-05-2025 -
Ansøgningsfrist
02-06-2025