Region Syddanmark
Capusvej 55, 5230 Odense M
Vi søger en nysgerrig læge til introduktionsstilling i klinisk farmakologi på OUH
Vi har i afdelingen Farmakologi, Odense Universitets hospital, en 1-årig introduktionsstilling i klinisk farmakologi (stillingsnummer: 4202-48-67-I-02) ledig til besættelse den 1.9.2025 eller efter aftale.
Til stillingen hører et godkendt uddannelsesprogram som opfylder målbeskrivelsen for introduktionsstillinger i klinisk farmakologi. Målbeskrivelsen
Det tilhørende uddannelsesprogram i Region Syddanmark kan tilgås på videreuddannelsens hjemmeside. Uddannelsesprogram
Stillingen er en fuldtidsstilling med en arbejdstid på 37 timer per uge. Arbejdstiden er 8:00-15:24. Der er ikke aften/nat- eller weekendarbejde.
Om afdelingen
Afdelingens funktionsområde
Klinisk farmakologi er et regionalt speciale. I overensstemmelse med specialeplanen løser vi sammen opgaver relateret til rationel anvendelse af lægemidler på regionalt niveau. Disse omfatter i væsentlige træk:
- Lægemiddelrådgivning med patientnær tilgang
- Kliniske fortolkninger af lægemiddelanalyser
- Monitorering af lægemiddelforbrugsmønstre
- Udarbejdelse og implementering af strategier til at sikre en rationel anvendelse af lægemidler
- Faglig understøttelse af myndigheder og regionale beslutningstagere på lægemiddelområdet
- Undervisning og forskning
Afdelingens organisation
Specialet klinisk farmakologi er i Region Syddanmark forankret på OUH i afdelingen Farmakologi. Flere af afdelingens medarbejdere har udetjeneste som en fast del af deres arbejdstid på regionens øvrige matrikler. Den opslåede stilling er ikke omfattet udefunktion.
Hvem er vi?
I afdelingen er der ansat speciallæger i klinisk farmakologi, uddannelseslæger i klinisk farmakologi, farmaceuter samt i perioder akademisk personale og projektmedarbejdere. Afdelingens administrative opgaver varetages primært af medarbejdere ansat i staben.
Afdelingens forskning
Afdelingen er meget forskningsaktiv med mange samarbejdspartnere såvel i kliniske som prækliniske og epidemiologisk baserede miljøer.
Afdelingens undervisnings- og uddannelsesforpligtigelser
Afdelingen lægger stor vægt på et givende og aktivt uddannelsesmiljø. Afdelingen har ansvaret for den lægelige videreuddannelse i klinisk farmakologi i Region Syddanmark og modtager studerende fra den lægelige kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på klinikophold.
Afdelingens aktuelle fokusområder omfatter at sikre:
- At regionens udgifter på medicinområdet er transparente og at en uhensigtsmæssig udvikling kan adresseres rettidigt af beslutningstagerne
- Rationel overordnet og patientnær anvendelse af lægemidler i primær- og sekundærsektoren samt psykiatrien
- Rationel anvendelse af lægemidler med hensyn til implementering og monitorering af guidelines, behandlingsvejledninger og lægemiddelrekommandationer
- Evidensbaseret og national ensartethed ved ibrugtagning af nye lægemidler, som ikke er behandlet i Medicinrådet
- Repræsentation og systematisk understøttelse af Region Syddanmarks interessenter i Medicinrådet samt øvrige relevante udvalg
- Efteruddannelse af sundhedspersonale og koordination af sparring med kommercielle interessenter på lægemiddelområdet
- Bæredygtig medicin i Region Syddanmark og nationalt
Opgavebeskrivelse
Introduktionslægen indgår fra dag et i afdelingens team af uddannelseslæger og farmaceuter. Gruppen er fælles om at hjælpe afdelingen med at løfte de daglige drifts- uddannelses og forskningsopgaver.
Dine opgaver omfatter:
- Forvagtsfunktion i Lægemiddelrådgivningen. Det betyder, at du hjælper med besvarelse af patientrelaterede lægemiddelforespørgsler fra sundhedspersoner i Region Syddanmark. Spørgsmålene omhandler ofte sikkerheden af lægemidler under graviditet om amning, lægemiddelinteraktioner, bivirkninger og terapivalg
- Afgivelse af svar til klinikere på lægemiddelanalyser af psykofarmaka.
- Udfærdigelse af farmakologiske sagsfremstillinger i forbindelse med ansøgninger om ibrugtagning af lægemidler, ikke godkendt af Medicinrådet, til enkeltpersoner
- Deltagelse i afdelingens MDT arbejde
- Undervisning i afdelingen
- Hjælpe med udarbejdelse af beslutningsstøtte inden for afdelingens funktionsområder.
- Biddrage, efter evne, til forsknings- og øvrige driftsaktiviteter i afdelingen
Kvalifikationskrav
Uddannelse
Du skal have gennemført KBU for at komme i betragtning til introduktionsstillingen
Erfaring
Du må gerne du have klinisk erfaring, kendskab til det regulatoriske område omhandlende lægemidler, opbygningen af det danske sundhedssystem, ph.d.-grad etc. men det er ingen forudsætning for at komme i betragtning til en introduktionsstilling.
Personlige egenskaber
- Du er en holdspiller, der har lyst til at arbejde i et team af uddannelseslæger og farmaceuter
Du lever op til Region Syddanmarks tre overordnede værdier:
- Ordentlighed i det du siger og gør
- Vækst i fagligheden
- Rum til fornyelse og begejstring
Du efterlever OUHs ambition:
- Patienten først
- Højeste faglighed
- Helhed og ansvar
Arbejdssted
Farmakologi - Odense Universitetshospital
Campusvej 55, 5230 Odense M
Bygning 45.3, 2 sal, kontor V 15-803 a-2
Find vej til Farmakologi, OUH (Ny adresse)
Fra Letbanen tag indgang Tveden – Fra Fioniavej tag indgang 42.
Ansøgningen
Stillingen søges elektronisk via HR-Manager.
Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold
Ansøgningsfristen er 08.06.2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 24.06.2025.
Tiltrædelse den 1.9.2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Yngre Læger og er omfattet af Ny Løn.
Ansøger skal være indstillet på, at vi indhenter referencer efter aftale.
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte:
Ledende og uddannelsesansvarlig overlæge Zandra Nymand Ennis på mail: zne@rsyd.dk eller telefon +45 40321561.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Zandra Nymand Ennis
zandra.nymand.ennis@rsyd.dk
40321561 - Adresse
Capusvej 55, 5230 Odense M - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Klinisk farmakologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
232480 - Quick-nr.
476625 - Indrykningsdato
08-05-2025 -
Ansøgningsfrist
08-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
Capusvej 55, 5230 Odense M -
Kontaktperson
Zandra Nymand Ennis
zandra.nymand.ennis@rsyd.dk
40321561 - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Klinisk farmakologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
232480 - Quick-nr.
476625 - Indrykningsdato
08-05-2025 -
Ansøgningsfrist
08-06-2025