Region Nordjylland

Anæstesi- og Intensivafdeling: Ledelse

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Ledende oversygeplejerske – Anæstesien, RHN i Hjørring og Frederikshavn

Vil du lede og udvikle vores anæstesi afdeling og sikre patienterne den bedst mulige oplevelse? Har du lyst til at bidrage til et stærkt fagligt miljø og skabe positive resultater? Så er du måske vores nye ledende oversygeplejerske! 
 
Om stillingen 
Regionshospital Nordjylland søger en engageret og inspirerende ledende oversygeplejerske til Anæstesien på tværs af vores matrikler i Hjørring og Frederikshavn. Dette er en unik mulighed for at sætte dit præg på en nyoprettet funktion og bidrage til udviklingen af en stærk og fremtidssikret anæstesiafdeling. 
Du vil få en central rolle i at sikre et højt fagligt niveau, en god arbejdspladskultur og sammenhængende patientforløb. Stillingen indebærer både strategisk udvikling, faglig ledelse, administrativ koordinering og personaleansvar. Du vil referere til Chefsygeplejersken og indgå i den udvidede afdelingsledelse. Du skal påregne fysisk fremmøde på begge matrikler med hovedvægt i Hjørring. 
 
Om Anæstesien RHN 
Anæstesien i Region Nordjylland er en dynamisk og udviklingsorienteret enhed med et bredt spektrum af anæstesiologiske ydelser. Vi udfører samlet set mere end 15.000 anæstesier årligt. Foruden anæstesi på de to matrikler i Hjørring og Frederikshavn, udføres der anæstesi til ECT i Psykiatrien, Brønderslev.  
På matriklen i Hjørring serviceres et bredt spektrum af kirurgiske og medicinske specialer, herunder ortopædi, gynækologi, obstetrik, urologi og pædiatri. Afsnittet varetager også alle hospitalets akutte kald som fx rødt medicinsk kald, traumekald, hjertestop, PVK-anlæggelse mm. Der er et tæt samarbejde mellem anæstesi-, intensiv- og opvågningsafsnittet med et fælles fokus på flow, kapacitet og gode patientforløb. 
I Frederikshavn varetages elektiv kirurgi indenfor det ortopædkirurgiske speciale. Opvågningsafsnittet hører organisatorisk sammen med anæstesien. Udover at varetage opvågningsfunktionen har personalet også opgaver i forbindelse med dagmedicinske patienter. 
 
Dine opgaver 
Som ledende oversygeplejerske vil du have det overordnede ansvar for: 
  • Ledelse af afdelingens sygeplejersker og medhjælpere, herunder kompetenceudvikling og trivsel 
  • Sikring af høj faglig kvalitet, patientsikkerhed og et godt uddannelsesmiljø 
  • At medvirke til at omsætte hospitalets overordnede strategier og visioner til den patientnære drift 
  • Sikring af at den sygeplejefaglige begrebsramme Fundamentals of Care (FoC) sætter retning  for den kliniske hverdag i afdelingen 
  • Implementering af nye retningslinjer, teknologier og behandlingsmetoder 
  • At bevare og udvikle fleksible arbejdsforhold og vagtplaner, som understøtter balancen mellem arbejde og privatliv i alle livsfaser 
  • Rekruttering, on-boarding og fastholdelse samt håndtering af syge/fravær 
 
Vi forventer af dig
  • Du har specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje 
  • Du har erfaring fra anæstesiafdeling 
  • Ledelseserfaring og/eller relevant lederuddannelse er en fordel, men ikke et krav 
  • Indsigt i kvalitetssikring, patientsikkerhed, implementerings- og forandringsprocesser 
  • Interesse for sundhedsøkonomi og budgetstyring 
  • Gode kommunikationsevner, lyttende og evne til at skabe et positivt samarbejdsmiljø 
  • Du evner at bevare overblikket i pressede situationer 
  • Beslutningsstærk og handlekraftig, samtidig med at medarbejderne inddrages 
  • Evne til at arbejde strategisk og langsigtet, samtidig med, at den daglige drift varetages i nært samarbejde med souschefen 
  • Interesse for udvikling og innovation inden for anæstesiologi og patientforløb 
 
Vi tilbyder 
  • En spændende og udfordrende stilling med stor indflydelse 
  • Mulighed for at sætte dit præg på en nyoprettet funktion 
  • Et engageret og kompetent team både mono- og tværfagligt 
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, herunder ledelsesudvikling 
  • Attraktive ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst 
 
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist: Fredag, den 13. juni 2025.
Der afholdes ansættelsessamtaler fredag, den 20. juni 2025.
Tiltrædelse: 1. september 2025. 

Yderligere oplysninger
Chefsygeplejerske Heidi Andersen, Afdelingen for Anæstesi og Intensiv, mail heidiand@rn.dk , tlf. 97 64 10 87. 
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning! 
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Heidi Andersen
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    21011
  • Quick-nr.
    476637
  • Indrykningsdato
    09-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    13-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Heidi Andersen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    21011
  • Quick-nr.
    476637
  • Indrykningsdato
    09-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    13-06-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Chef for det Nære Sundhedsvæsen på Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 42A, 9000 Aalborg
Ledende sygeplejerske & Administrativ sygeplejerske & Chefsygeplejerske

Opslået
09-05-2025

Ansøgningsfrist
31-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Ledende oversygeplejerske - Ortopædkirurgisk Operationsafdeling og Sterilcentral, Aalborg UH, Farsø

Aalborg Universitetshospital  |  Højgårdsvej 11, 9640 Farsø
Ledende sygeplejerske

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
26-05-2025