Region Hovedstaden
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
Overlæge/speciallæge til team for børn med psykose søges til Ambulatoriet for Større børn B294, Glostrup
Vi udreder og behandler børn med svære psykotiske lidelser og vi har brug for en overlæge/speciallæge, der vil udfordres, have ansvar og bidrage til et godt samarbejde.
Afdelingen varetager udredning og behandling af komplekse psykotiske lidelser og skizofreni på niveau af regions- og højtspecialiseret funktion hos børn op til 14 år.
Vi er et erfarent tværfagligt team bestående af dedikerede sygeplejersker, socialrådgiver og psykologer/specialpsykologer og læger, som arbejder tæt sammen om at diagnosticere og behandle vores patienter med svære psykotiske lidelser. Behandlingen omfatter både individuel psykoedukation, forældregrupper, medicinsk behandling og tæt samarbejde med den primære sektor.
Derudover er du en del af udredning og behandling på hovedfunktion af børn i alderen 8-13 år med psykiatriske lidelser og forstyrrelser i form af ADHD, autisme, OCD, depression og angst.
Du leder kliniske konferencer, lægger planer for udredning og behandling og er del i især komplicerede forløb
Du skal trives med at støtte og vejlede personalet i deres patientforløb, og du kommer til at deltage i samtaler med patienter og forældre ved behov. Du vil også have enkelt egne patienter i meget komplicerede forløb.
Vi har brug for, at du er ligeså optaget af at forbedre og effektivisere arbejdsgange, som vi er. Vores fokus på, at arbejdet har værdi for både vores patienter, deres familier og os, er grundlaget for ledelsen af afdelingen.
Om Ambulatoriet for Større børn, B294
Udover vores hovedfunktion varetager vi også regionsfunktion/højt specailiseret funktion i alderen 8-14 år for:
- Funktionelle lidelser
- Kombination af mental retardering og psykisk lidelse
- Kompliceret neuropsykiatri
Vi er opdelt i 2 teams, hvorunder specialfunktionsteamsene ligger.
Vi har ugentlige specialistmøder med speciallæger og specialpsykologer, hvor vi sparrer om svære sager, vanskelige forløb og lægger en fælles linje i forhold til udredning og behandling. Det er også her vi drøfter organisationen og eventuelle ændringer.
Som uddannelsessted har vi både medicinstuderende og I- samt H-læger. Du bliver vejleder for læger i uddannelsesstillinger, og vi prioriterer mulighed for både teoretisk og bedside vejledning.
Derudover varetager afdelingen uddannelse af sygeplejersker og SPU- psykologer.
Hos os er det vigtigt, at du føler dig som en del af et fællesskab, og at du, lige som vi, har lyst til arbejde målrettet på, at alle trives. Vi har et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi altid hjælper hinanden og deler viden og erfaringer. Vi holder årligt flere sociale arrangementer som sommerfester, DHL-stafet og julefrokost
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
Vi vil forvente, at du tager ansvar for hensigtsmæssige patientforløb, rationel og hensigtsmæssig organisation og drift af afdelingen, samt undervisning og faglig udvikling af medarbejderne.
Endelig forventer vi, at du tager aktivt del i trivslen på ambulatoriet og bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling, og ønskes besat snarest muligt
Der er på nuværende tidspunkt etableret ”frivillig” bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.
Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.
Ambulatoriet er beliggende i:
Det ambulante hus på adressen Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos:
- Afsnitsledende overlæge Charlotte Graae Greisen på Charlotte.greisen@regionh.dk eller på 40 12 98 54
- Oversygeplejerske Freja Alkalai Gustavsen på freja.alkalai.gustavsen@regionh.dk eller på 26 66 38 32
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025. Ansøgning med CV og speciallægeanerkendelse uploades via linket.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, dog senest den 5. juni 2025.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Charlotte Greisen
charlotte.greisen@regionh.dk - Adresse
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup - Stillingstype
Overlæge, Afdelingslæge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
262419 - Quick-nr.
476652 - Indrykningsdato
09-05-2025 -
Ansøgningsfrist
01-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Charlotte Greisen
charlotte.greisen@regionh.dk - Stillingstype
Overlæge & Afdelingslæge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
262419 - Quick-nr.
476652 - Indrykningsdato
09-05-2025 -
Ansøgningsfrist
01-06-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Speciallæge til Ambulatorium for små børn B391 - Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Hillerød
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Afdelingslæge | Børne- og ungdomspsykiatriOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Speciallæge til team for børn med oligofreni og psykisk lidelse søges til Ambulatoriet for Større børn B294, Glostrup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
Afdelingslæge | Børne- og ungdomspsykiatriOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
01-06-2025