Region Nordjylland

Center for Pårørende

Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst

Psykolog søges til søskendetilbuddet, SAN-I, i Center for Pårørende, Psykiatrien, Region Nordjylland

Center for Pårørende søger en psykolog pr. 1. august 2025 til en fuldtidsstilling, svarende til 37 timer om ugen.

Vi modtager gerne en ansøgning, hvor ansøger forholder sig til, hvordan vedkommendes erfaringer og kompetencer kan anvendes i søskendetilbuddet i Center for Pårørende.

Indsatsen
Søskendetilbuddet, kaldet SAN-I (Søskende og Andre Nære pårørende Intervention), udbydes i Center for Pårørende, men er også en del af forskningsprojektet SAN-IS (Søskende og Andre Nære pårørende Interventions Studie). Interventionen er udviklet gennem en samskabelsesproces, hvor peermedarbejdere og fagprofessionelle har samarbejdet med frivillige søskende og forældre som pårørende.

SAN-I består af et samtale- og et gruppeforløb samt en peer-støttetelefon, og vil blive udbudt i et samarbejde mellem psykologen og en søskende-peermedarbejder. I samtaleforløbet arbejdes der ud fra et systemisk, narrativt, mentaliseringsbaseret og helhedsperspektiv, med det formål at øge familiens trivsel og funktionsniveau, reducere forældres stress og fremme søskendes trivsel og mentale sundhed. Gruppeforløbet er et parallelt forløb for søskende og forældre som pårørende, hvor fokus er på relationsdannelse, psykoedukation og værktøjer til familierne. Derudover tilbydes en støttetelefon, drevet af en søskende-peermedarbejder.

I løbet af implementeringsperioden skal der indhentes data fra interventionen til forskningsprojektet. Forskningsgruppen vil primært stå for dette, men det forventes, at medarbejderne bidrager med registrering af kontakt til familier ud over normal journalpligt.

Målgruppe
Målgruppen er familier, der bor i Region Nordjylland, og som har mindst ét barn med en psykisk lidelse samt mindst ét barn, der er pårørende. De pårørende søskende skal være mellem 8-23 år.

Center for Pårørende
Center for Pårørende er et tværfagligt center, og består aktuelt af en daglig leder, to socialrådgivere, en lærer, to psykologer, en sygeplejerske, en sociolog, en søskende-peermedarbejder og to administrative medarbejdere. I Center for Pårørende faciliterer vi støttende rammer, der skaber rum for en nysgerrig og undersøgende tilgang med henblik på at udfolde sygdomsbilledet og “levede” erfaringer med den psykiske sygdom i samværet og samspillet med familie, pårørende og støttende netværkspersoner.

Under samtalerne udfolder vi sammen et fælles sprog for den psykiske sygdoms udtryksform, familiens udfordringer og relationelle problemstillinger. Det bidrager til mening, sammenhæng og en oplevelse af resiliens samt flere handlemuligheder i håndteringen af en livssituation med en psykisk sygdom. Dette betyder bl.a., at vi intervenerer i forhold til kriser, konflikter og reaktioner koblet til den psykiske sygdom med et fokus på beskyttende faktorer. Det kan forebygge relationel afstand, overbelastning og styrke sammenholdet.

Metodisk tilgang
To samtalemedarbejdere forestår som udgangspunkt samtaleforløbet, hvor den ene leder samtalen, og den anden har en reflektørposition med en opmærksomhed på et metaperspektiv og ”samtalen om samtalen”.

I Center for Pårørende er vi optaget af de relationelle og sociale udfordringer i en større sammenhæng, da omstændighederne ofte kalder på en udvidet transkontekstuel og systematisk tværsektoriel forståelse og indsats.
Vi anvender mindmapping i vores arbejde med familierne. Vi arbejder helhedsorienteret ud fra et biologisk, psykologisk og socialt perspektiv. Vi tager afsæt i en systemisk, narrativ, mentaliseringsbaseret og traumeinformeret tilgang. Derudover benytter søskendetilbuddet sig også af en peerfaglig tilgang.

Opgaver og ansvar
Center for Pårørende består af fire teams: Team Voksen, Team Børn, Team Søskende og Team Familie. Dine opgaver vil overordnet ligge i Team Søskende, men du skal også være indstillet på, til tider at indgå i de øvrige teams, ligesom dine kollegaer vil bidrage i Team Søskende.

Som psykolog i Center for Pårørende, Team Søskende, vil du bl.a. have til opgave at:
  • Afholde samtaler, herunder forældresamtaler, familiesamtaler, søskendesamtaler og individuelle samtaler.
  • Facilitere samtalegrupper for børn, unge og forældre.
  • Deltage i visitation, personalemøder, supervision etc.
  • Formidle viden om arbejdet i Center for Pårørende og deltage i returnering af familier.
  • Bidrage i forskningsprojektet, herunder deltage i projektmøder og  indsamle og registrere data fra forløbene.
Vi søger en psykolog der har:
  • Kendskab til psykiatrien
  • Erfaring med at arbejde med og intervenere i forhold til familier, og især børn og unge, hvor kriser, konflikter og reaktioner koblet til psykisk lidelse og familiære udfordringer skaber relationel afstand og belastning
  • Erfaring med gruppesamtaleforløb med børn, unge og voksne
  • Viden om, eller mod på at lære om recovery og peerstøtte og -faglighed
  • Gode sociale og menneskelige kompetencer, herunder at kunne vække tillid, og udvise empati og forståelse for pårørendes situation og historie
  • Gode evner til at facilitere og styre svære samtaler
  • Gode kommunikative kompetencer såvel skriftligt som mundtligt
  • Høj grad af struktur og overblik
  • Erfaringer med pårørendearbejde
  • Evnen til at arbejde både selvstændigt og i team
  • Lyst, evner og mod på at arbejde tæt sammen med andre i et ligeværdigt, tværfagligt samarbejde
Vi tilbyder
  • Et tværfagligt team
  • En dynamisk og spændende arbejdsplads
  • Mulighed for psykologfaglig sparring
  • Supervision
  • Gode og engagerede kollegaer, som vægter både det sociale og det faglige fællesskab højt
Praktiske oplysninger
Stillingen er en fast, tidsbegrænset stilling på 37 timer ugentligt fra 1. august 2025 til 31. december 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.

Din arbejdsplads og daglige gang er i Center for Pårørende på Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst, hvor du indgår i personalegruppen på lig linje med de andre medarbejdere. Udover at have tilhørighed til Center for Pårørende, er du også koblet til forskningsprojektet SAN-IS sammen med en søskende-peermedarbejder.

Den øvrige projektgruppe består af projektleder, psykolog og ph.d.-studerende Sofie Bystrøm-Berger, leder for Center for Pårørende Jan Sandberg, læge og professor Marlene Briciet Lauritsen og leder af Center for Recovery og Samskabelse Malene Terp.
At være en del af projektgruppen indebærer regelmæssig deltagelse i møder med projektlederen, for at sikre ensartethed i udbydelsen af interventionen og sammenhæng i forskningsprojektet, samt registrering af indsamlet data i løbet af interventionen.

Kontakt
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte team- og projektleder Sofie Bystrøm-Berger på telefon 20 23 97 05.

Ansættelsessamtaler afholdes 13. juni 2025. Besked om indkaldelse til samtale sker i løbet af uge 23.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Nordjylland på Psykiatri i Region Nordjylland (rn.dk)  og om Center for Pårørende på Velkommen hos Center for Pårørende (rn.dk).

Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest. I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Sofie Bystrøm-Berger
  • Adresse
    Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    21023
  • Quick-nr.
    476684
  • Indrykningsdato
    09-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-05-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
  • Kontaktperson
    Sofie Bystrøm-Berger
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    21023
  • Quick-nr.
    476684
  • Indrykningsdato
    09-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-05-2025
På baggrund af dette job