Region Midtjylland

Røntgen og Skanning

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Røntgen og Skanning, Afsnit 7, Aarhus Universitetshospital søger nye radiograf kollegaer

Vi har plads i teamet til nogle ekstra kollegaer, så har du lyst til et spændende job i et afsnit med høj faglighed, stærkt kollegaskab og stor medbestemmelse over din egen vagtplan, så kig med her. 

Vi søger 2 radiografer til fastansættelse pr. 1. august 2025 eller efter aftale. 

Vi har i Afsnit 7 vidt forskellige arbejdsprofiler - nogle arbejder fast omkring én undersøgelsesmodalitet, og andre arbejder på tværs af flere. Du har mulighed for at afgive ønsker til din arbejdsprofil, og dialogen herom vil vi gerne invitere til under en eventuel ansættelsessamtale. 

Lige nu ønsker vi særligt flere kollegaer i CT og MR. 

En kort beskrivelse af afsnittets forskellige modaliteter og kliniske samarbejdspartnere ses her:

Om CT

Patienterne er typisk kræftpakkepatienter eller cancerkontrolpatienter samt patienter med akutte og kroniske sygdomme i lever, mave og tarm. Derfor oftest CTTAB, CT øvre abdomen, men også CT-cerebrum og eksempelvis lange rørknogler ved myelomatose. Vi laver desuden RFA/MWA-behandlinger af tumorer samt CT-vejledte biopsier.

Om ultralyd

Vi ser en del patienter fra egen læge med primært benigne problemstillinger i abdomen, men ellers byder dagen på patienter i cancerudrednings- og kontrolforløb, hvor vi udfører et stort antal biopsier samt drænanlæggelser. Der er desuden udgående ultralydsopgaver på bl.a. Intensiv og Operationsgangen.

Om Interventionen

I Interventionen har vi primært fokus på abdominale undersøgelser og behandlinger – højtspecialiserede såsom RFA/MWA, PTC, TIPS, prostataemboliseringer samt kemo- og blødningsemboliseringer. Arbejdet varierer mellem planlagte og akutte patienter i samarbejde med anæstesien og OP-personale. Selvom procedurerne er komplekse, er der gode muligheder som interventionsuerfaren radiograf for at træde ind i dette spændende team. 

Om DR/gennemlysning

På DR-stuen ser vi primært thoraxpatienter fra Kræftafdelingen, Blodsygdomme og afdelingerne med speciale i lever, mave, tarm. Derudover et mindre antal knogleundersøgelser fra selvsamme. På vores gennemlysningsstue laver vi tyndtarmspassager, oesophagusundersøgelser, kolangiografi, sondekontroller/anlæggelser og Port-a-Cath-kontroller.

Om MR

Vi MR-skanner patienter i cancerudrednings- og kontrolforløb, bl.a. MR-mammografi, kræftsygdom i columna, abdomen og pelvis. Vi udreder og kontrollerer derudover patienter, både børn og voksne, med kompleks sygdom i lever og galdeveje samt tyndtarm.

Om den kliniske mammografi

Vi ser patienter fra et meget stort optageområde til udredning for mammacancer, kontrol i cancerforløb samt kvinder med genetisk risiko for udvikling af mammacancer. Der laves både røntgen, ultralyd og biopsier i afsnittet, og der placeres coils og iodkorn som led i den præoperative forberedelse af mammacancerpatienten.

I Afsnit 7 arbejder de vagtbærende ansatte ca. 1 weekend på et 12 ugers rul. CT-aftenvagter har man i gennemsnit ca. 1 af pr. uge (flere ønsker at samle aftenvagterne i enkelte uger, hvilket er muligt). Afdelingen har ingen nattevagter – dog arbejdes der med akutte blødnings-tilkald for de, der er i interventionsteamet. Efter kl. 18 overgår de akutte ultralydspatienter, og efter kl. 22.00 ligeledes de akutte CT-patienter til vagten i Røntgen og Skannings Afsnit 4-5, AUH. Afsnit 7 er helt lukket mellem kl. 22.30-07.30 (fraset de nævnte akutte interventionspatienter).

Hvem er vi
Lokalt i Afsnit 7 er vi 65 radiografer og røntgensygeplejersker samt 30 speciallæger i radiologi. Vi er bosiddende i den sydlige del af AUH i nye bygninger. 

Afsnit 7 varetager, som ovennævnte eksempler også vidner om, hovedsageligt undersøgelser og behandling af både indlagte og ambulante patienter fra Kræftafdelingen, praktiserende læger, Blodsygdomme, Brystklinikken, Mave- og Tarmkirurgi, Lever- samt Mave- og Tarmsygdomme. Afsnit 7 er centrum for en stor del af MDT-konferencerne i de komplekse patientforløb. Nogle af konferencerne går på tværs af landet.

Afsnit 7 råder over

  • 1 gennemlysningsrum
  • 1 DR-rum + 1 udefotoapparat
  • 4 CT-skannere
  • 2 interventionsstuer, beliggende på operationsgangen
  • 2 MR-skannere
  • 4 ultralydsrum
  • Mammografiafsnit inkl. stereotaksi
  • 2 screeningsenheder, én i Aarhus C og én i Horsens

Røntgen og Skanning er en fælles radiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, delt i 4 afsnit med hver sin afsnitsledelse, der refererer til én afdelingsledelse. Afsnitsledelsen i Afsnit 7 består af en overradiograf og 2 ledende overlæger. Vi er ca. 400 ansatte i hele Røntgen og Skanning AUH og har en veletableret radiologisk forskningsenhed AURA tilknyttet.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om os og stillingen, eller komme forbi til en kop kaffe og se afsnittet, så ring til overradiograf Christine Houman Nyrup på tlf. 21429315 eller send en mail til chrinyru@rm.dk. Ellers må du også gerne kontakte afdelingens tillidsrepræsentant, radiograf Dinna Skov Harder, på dinhar@rm.dk. 

Ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes til os inden ansøgningsfristens udløb 2. juni 2025.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 24.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Christine Houman Nyrup
    chrinyru@rm.dk
    2142 9315
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    60693
  • Quick-nr.
    476685
  • Indrykningsdato
    09-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Christine Houman Nyrup
    chrinyru@rm.dk
    2142 9315
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    60693
  • Quick-nr.
    476685
  • Indrykningsdato
    09-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Radiografer til Afsnit Neuro, Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Radiograf

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
01-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Radiografer søges til Røntgen og skanning, Regionshospitalet Viborg-Skive, Hospitalsenhed Midt

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Radiograf

Opslået
28-04-2025

Ansøgningsfrist
30-05-2025