Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Engageret og kompetent afdelingslæge søges til et Børnepsykiatrisk døgnafsnit med fokus på familiearbejde og recovery

 

Stillingen er på Børnepsykiatrisk afsnit, U3, i Roskilde, 37 timer/ugentlig og til besættelse fra 1. august 2025.

Afdelingslægen vil sammen med ledende overlæge og afsnittets specialpsykolog varetage behandlingsansvaret i døgnafsnittet. Derudover består afsnittets behandlergruppe af et varierende antal uddannelseslæger.

Vi ønsker en speciallæge, der med engagement og arbejdsglæde søger udfordringer i at arbejde tværfagligt i et miljøterapeutisk afsnit med familier med komplekse problemstillinger. Vi ønsker en kollega, der er god til at formidle viden samt inspirere den øvrige personalegruppe.

Afsnittet er kendetegnet ved at sætte tværfagligt samarbejde i højsædet, hvilket understøttes af afsnittets konference- og samtalestruktur.

Recovery har en stor plads i afsnittet og er indarbejdet i tilgang, samtaler og skriftlighed.

Børnepsykiatrisk Afsnit U3

Den primære opgave for afdelingslægen er, i tæt samarbejde med øvrigt personale, at udrede, diagnosticere og behandle børn med komplekse psykiske vanskeligheder. Behandlingstiltag tager udgangspunkt i at støtte barnet og forældre, og skabe udvikling og forandringer, der på sigt kan forbedre barnets og familiens situation. Dette kan omfatte både støttende, psykoedukerende, medikamentelle og psykoterapeutiske tiltag sideløbende med miljøterapeutisk behandling.

Der arbejdes ud fra ud fra det enkelte barns behov i en mentaliseringsbaseret, kognitiv og/eller psykodynamisk referenceramme i såvel behandlingstiltag som forståelsesramme. Vores engagerede og erfarne personale i U3 arbejder primært ud fra en miljøterapeutisk tilgang og har kontinuerlig uddannelse og udvikling i dette felt.

Vi arbejder i U3 vedvarende på at udvikle og højne samarbejdsfladen med forældrene. Dette for at øge familiens oplevelse af at blive modtaget og inddraget som en samarbejdspartner, og at tage udgangspunkt i deres naturlige kendskab til barnets vanskeligheder og ressourcer.

De forløb U3 modtager har altid barnets vanskeligheder som det primære fokus. Arbejdet med samspil og dynamik mellem barn og forældre under indlæggelse tager således udgangspunkt i påvirkning af barnets vanskeligheder.

Der er en socialrådgiver fast tilknyttet til afsnittet, og der fokuseres på tæt samarbejde med de relevante kommunale instanser. Desuden er der til afsnittet tilknyttet intern skole, hvor der er mulighed for at opretholde eller genoptage skolegang under indlæggelse.

Afsnittet er etableret i en nyere bygning fra 2012 ved Roskilde Fjord. Afsnittet er Region Sjællands eneste døgnafsnit for børn i Region Sjælland, og har ni sengepladser for børn op til 14 år. Alle børn har en forælder medindlagt under indlæggelsesforløbet. I samme bygning er der 20 pladser til indlagte unge på hhv. alment og intensivt afsnit, hvor der også er en modtagelsesfunktion.

 

Arbejdsopgaver

  • Udrednings- og behandlingsopgaver
  • Deltage i og til tider kunne varetage ledelsen af ugentlige tværfaglige konferencer, uddannelse af yngre læger og medicinstuderende
  • Bidrage til at udvikle det sundhedsfaglige og akademiske miljø, og deltage i afsnittets forbedringsarbejde
  • Medansvarlig for planlægning og koordinering af patientforløb.
  • Fastlagte ugentlige samtaler med forældre og børn, hvor man er helt eller delvis behandlingsansvarlig for forløbet
  • Ansvarlig for vejledning, undervisning og rådgivning til forældre og samarbejdspartnere.
  • Medansvarlig for afsnittets efterambulante opfølgning og behandling

 

Kompetencer

  • Speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri
  • Alsidig klinisk erfaring indenfor det Børne- og ungdomspsykiatriske speciale
  • Evne for og erfaring i at arbejde selvstændigt samt at samarbejde i tværfaglige teams
  • Erfaring med vejledning, undervisning, rådgivning og komplekst forældresamarbejde

 

Vi tilbyder dig

  • Grundig introduktion
  • En spændende, dynamisk arbejdsplads blandt gode erfarne kolleger med plads til humor
  • Et miljø med høj faglighed, sparring og udvikling internt og på tværs af afsnit
  • Mulighed for at være med til at udvikle afsnittet
  • Selvstændige ansvarsområder i afsnittet og samt stor faglig indflydelse i det kliniske arbejde
  • Mulighed for at deltage i faglige efteruddannelseskurser indenfor børne- og ungdomspsykiatri
  • Fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansøger vil blive vurderet af fagligt bedømmelsesudvalg.
Løn i henhold til overenskomst.

Der er ved B&U etableret bagvagt, med rådighedsvagt. Bagvagtsfunktionen varetages af overlæger og afdelingslæger. Du ansættes derfor med vagtforpligtigelse. Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børneattest og straffeattest.

 

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 400 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde. Du kan læse mere om afsnittet her.

 

Yderligere oplysninger

Ansøgere, der er interesserede kan ringe for en uformel drøftelse af stillingen til cheflæge, Janne Valløe Wilmar, 24 96 95 76 eller ledende overlæge på U3 Mette Ertbjerg Fruensgaard, 93 56 83 45

 

Ansøgning 

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist: 12. juni 2025

Ansættelsessamtaler: 19. juni 2025

Ansættelsesdato: 1. august 2025

 

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Janne Vilmar
    jwv@regionsjaelland.dk
    58538152
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge, Afdelingslæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    042818
  • Quick-nr.
    476696
  • Indrykningsdato
    09-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Janne Vilmar
    jwv@regionsjaelland.dk
    58538152
  • Stillingstype
    Læge & Afdelingslæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    042818
  • Quick-nr.
    476696
  • Indrykningsdato
    09-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Afdelingslæge til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Holbæk

Psykiatrien  |  Birkevænget 7, 4300 Holbæk
Læge  |  Børne- og ungdomspsykiatri

Opslået
19-03-2025

Ansøgningsfrist
14-05-2025