Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Chefsygeplejerske til Karkirurgi, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt

Er du en strategisk, faglig og relationel leder, og er du drevet af at udvikle pleje- og patientoplevelser, så vores patienter føler sig trygge og hjulpet med det, der betyder noget for dem? Evner du at lede og lykkes igennem andre, og kan du styrke det gode samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere?

Vi søger en chefsygeplejerske med stærke relationelle og samarbejdsmæssige kompetencer, der sammen med cheflægen kan lede og udvikle en ambitiøs og veldreven afdeling. Samarbejdet hviler på et stærkt fællesskab, hvor en løsningsorienteret tilgang bidrager til at skabe gode og konstruktive løsninger på tværs af sektorer, faggrupper, specialer, afdelinger og ledelsesniveauer. Du skal derfor være rollemodel for det gode tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde og understøtte, at vi skaber synergier på tværs, så vi også i fremtiden kan tilbyde gode og sammenhængende patientforløb. Samtidig har vi en vedvarende dialog med primær sektor, hvor vi i fremtiden i langt højere grad skal koble det specialiserede med det nære sundhedsvæsen. Det kræver, at du har fokus på, hvordan vi i fællesskab sætter patienten først og ser det hele menneske, så vi sikrer et sammenhængende og personligt forløb for alle vores patienter.

Som chefsygeplejerske skal du kunne bedrive tydelig og nærværende ledelse i hele spændet mellem den daglige drift og visionær strategisk udvikling af afdelingen. Du skal kunne skabe følgeskab, fastholde den høje faglighed og stimulere til fortsat udvikling af afdelingen herunder forskning og uddannelse.

Det er vigtigt, at du motiveres af og har evnerne til at lykkes igennem andre. Vi tror på, at det gode arbejdsmiljø, en uformel omgangstone og dygtige medarbejdere med høj trivsel er forudsætningen for, at vi kan lykkes med opgaven. Du træder ind i en afdeling med en velfungerende ledergruppe, hvor værdibaseret ledelse i øjenhøjde med medarbejderne er afgørende dele af ledelsesgrundlaget. Samtidig bliver du en del af en kreds af afdelingschefer, der tager fælles ansvar for vores opgave som organisation, så du skal evne at bedrive ledelse med et tværgående blik.

Vi forventer, at din ledelse af afdelingen bidrager til udvikling af de faglige miljøer, den excellente sygepleje og det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde. Du skal kunne sætte retning og samtidig skabe kontinuitet ved at holde fast i arbejdet med kompetenceudvikling, organisering og arbejdsmiljø.  

Vi øver os hver eneste dag i at blive bedre. Med afsæt i Den Syddanske Forbedringsmodel kommer du til at bidrage ind i velstruktureret forbedringskultur. Samtidig har vi løbende fokus på, hvordan vi gennem nytænkning og innovation kan udvikle afdelingen yderligere. Det er derfor vigtigt, at du kan se potentialer, nye løsninger, og at du med patienten først som ledestjerne tør udfordre vores måde at gøre tingene på.

 

Om afdelingen

Karkirurgi på Kolding Sygehus er en af Danmarks største karkirurgiske afdelinger med høj aktivitet inden for kirurgisk og endovaskulær behandling af perifer arteriel sygdom og aneurismer, carotiskirurgi, behandling af både overfladiske og dybe venesygdomme, anlæggelse af dialyseadgange samt sårbehandling. Der er ca. 85 ansatte på afdelingen.

Afdelingen består af:

  • Sengeafdeling i Kolding med 20 senge
  • Ambulatorier i Kolding, Aabenraa og Esbjerg
  • Sårambulatorium i Kolding inkl. ambulatorium for diabetiske fodsår
  • Veneklinik i Brørup
  • Forskningsafdeling i Kolding med stærkt internationalt netværk

Det primære ledelsesteam på afdelingen i Kolding består ud over chefsygeplejersken af en cheflæge, en oversygeplejerske og en sundhedsadministrativ leder. Herudover er der fast en ledende overlæge, en overlæge og en speciallæge tilknyttet Veneklinikken i Brørup.

Læs mere om afdelingen her


Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være Patienternes Sygehus. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.

Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem de relevante, forhandlingsberettigede organisationer.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 2. juni 2025

Der afholdes 1. samtaler den 17. juni 2025 og 2. samtaler den 24. juni 2025. Der vil være en personlighedstest mellem 1. og 2. samtale.

Tiltrædelse: Den 1. august 2025 eller efter aftale.


Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør Hanne Andersen på 2370 6407, cheflæge Trine Mejnert Jørgensen på 2347 3808 eller mail Trine.Maria.Mejnert.Jorgensen@rsyd.dk eller HR-chef Bente Høyer på 2383 5756.

Se også www.sygehuslillebaelt.dk


Ønsker du at flytte?
Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Hanne Andersen
    hanne.andersen4@rsyd.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Chefsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    232442
  • Quick-nr.
    476712
  • Indrykningsdato
    12-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Hanne Andersen
    hanne.andersen4@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Chefsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    232442
  • Quick-nr.
    476712
  • Indrykningsdato
    12-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Chefsygeplejerske til Kirurgi, Sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Chefsygeplejerske

Opslået
12-05-2025

Ansøgningsfrist
01-06-2025