Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

En afdelingslæge/overlæge til Medicinsk sektion, Afdelingen for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet, Center for Kræft og Organsvigt, Rigshospitalet

Som et led i afdelingens generationsskifte opslår Afdelingen for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet, Center for Kræft og Organsvigt, Rigshospitalet, en hepatologisk stilling til besættelse per 1. oktober 2025 eller efter aftale. Stillingen kan varetages enten som afdelingslæge, der ønsker oplæring, eller af en erfaren overlæge indenfor hepatologi.

Om afdelingen

Afdelingen for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet varetager specialerne medicinsk og kirurgisk gastroenterologi og hepatologi, og modtager patienter fra hele Danmark, Færøerne, Grønland samt Island.

Afdelingen har 59 heldøgnssenge, fordelt på 4 døgnsengeafsnit og 9 dagkirurgiske senge. Der er 20 medicinske døgn senge. Vi har årligt ca. 8.000 indlæggelser, halvdelen kirurgiske, halvdelen medicinske. I de ambulante kirurgiske og medicinske klinikker er der årligt ca. 24.800 konsultationer.

Specialiserede funktioner

I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens specialeplan varetager afdelingen følgende højtspecialiseret funktioner:

  • Hepatologi
    • Landsfunktion for udredning og behandling af patienter med akut, subakut og akut på kronisk leversvigt i samarbejde med intensiv afdeling. Behandling af komplicerede autoimmune leversygdomme, viral hepatitis med avanceret leversygdom, svær alkoholisk hepatis samt sjældne metaboliske eller genetiske leversygdomme.
    • Udredning og indstilling til levertransplantation (LTX) i samarbejde med transplantationskirurgerne. Tæt kontrol af LTX-kandidater i ventetid på LTX. Ambulant opfølgning af LTX-patienterne efter LTX.
    • Udredning til og anlæggelse af transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS) i nært samarbejde med interventionsradiologisk afd.
    • Udredning og behandling af non-cirrotiske trombotiske tilstande inkl. Budd-Chiari syndrom, portal og mesenterial trombosering herunder bl.a. trombektomi, trombolyse og TIPS i samarbejde med interventionsradiologisk afdeling.  
  • Gastroenterologi
    • Udredning og behandling af komplicerede tilfælde af inflammatorisk tarmsygdom (IBD) samt sjældne mave-tarmlidelser.
    • Derudover er afdelingen nationalt og internationalt anerkendt for sin højt specialiseret og tværfaglig udredning, pleje og behandling af patienter med svært nedsat tarmfunktion (tarminsufficiens og tarmsvigt).

Organisationsstruktur og ledelsesfilosofi

Afdelingen er organiseret i separate medicinske og kirurgiske søjler med tværfaglige team-ledelser med uddelegerede ansvarsområder. Vi prioriterer transparent ledelse og lægger vægt på tværfaglig beslutningstagning med inddragelse af alle relevante faggrupper og specialer.

Afdelingen har en stor uddannelsesforpligtelse for både læger i speciallægeuddannelse, medicinstuderende og sygeplejestuderende. Afdelingen opretholder en stærk forskningstradition med fortsat innovation og excellence indenfor vores felter.

Kvalifikationer og kompetencer

Stillingen ønskes besat af en speciallæge i medicinsk gastroenterologi og hepatologi med interesse for patienter med autoimmune leverlidelser, akut og kronisk leversvigt, samt udredning og opfølgning af LTX. Ligeledes vægtes erfaring med øvre og nedre endoskopi samt levervenekaterisation (LVK) højt.

Udover de kliniske færdigheder ønskes evnen og viljen til at drive hepatologisk udvikling på Rigshospitalet fremad med en innovativ og løsningsorienteret tilgang. Vi søger en læge, der er dedikeret til at optimere patientforløb og behandlingsresultater, og som er villig til at påtage sig en aktiv rolle i afdelingens fortsatte stræben efter excellence.

Du forventes at være åben, fleksibel og loyal samt at kunne arbejde selvstændigt på et højt fagligt niveau. Vi prioriterer speciallæger, der besidder evnen til at udvise en stærk sans for tværfagligt samarbejde både internt på Rigshospitalet og med vores eksterne samarbejdspartnere. Vi værdsætter kandidater, der kan inspirere og lede tværfaglige teams, fostre et positivt og produktivt arbejdsmiljø, samt engagere sig i mentorskab og udvikling af yngre kollegaer.

Som en afdeling med stærke ambitioner inden for forskning og uddannelse, forventer vi, at du aktivt bidrager til udvikling af innovative patientforløb og engagerer dig i forskningsprojekter inden for hepatologi.

Funktioner

Som speciallæge i vores afdeling vil du indtage en nøglerolle i afdelingens fortsatte udvikling. Din primære funktion vil være centreret omkring det hepatologiske område, hvor du vil bidrage med din ekspertise og erfaringer. I den indledende fase vil du gennemgå en målrettet oplæringsperiode, hvor du får tildelt et specifikt klinisk (med)-ansvarsområde, der matcher dine kompetencer og behov. Du skal medvirke til udvikling af patientforløb og forventes at deltage i forskning indenfor hepatologien.

Dine daglige kliniske funktioner vil omfatte stuegang i afdelingens sengeafsnit, ambulante konsultationer i vores leverklinik og LTX-ambulatorium samt deltagelse i endoskopiske procedurer. Du vil have et tæt samarbejde med vores kirurgiske kollegaer og deltage aktivt i regionale og nationale MDT-konferencer indenfor lever, galdegang og pancreas samt LTX. Du vil indgå i et stærkt og tæt samarbejde med intensiv afdeling 4131 om behandlingen af patienter med leversvigt. Derudover vil du blive inddraget i det kliniske arbejde med afdelingens andre patientgrupper. Vi forventer, at du deltager aktivt i den daglige kliniske uddannelse af yngre læger og påtager dig rollen som vejleder for vores uddannelseslæger.

Vi anerkender vigtigheden af en sund work-life balance, og er klar til at støtte dig i din professionelle udvikling og samtidigt sikre, at du har mulighed for at opretholde en god livskvalitet uden for arbejdet.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af speciallæger, FAS.

Vagt

Speciallægen vil på lige fod med afdelingens øvrige afdelingslæger og vagtbærende overlæger indgå i den medicinske sektions bagvagtslag, og har vagt med rådighedstjeneste fra bolig.

Udetjeneste

Stillingen er ikke forbundet med udetjeneste.

Undervisning og forskning

Dokumentation for undervisnings- og forskningserfaring med henblik på at kunne varetage præ- og postgraduat uddannelse samt forskning inden for det kliniske ansvarsområde vil være en fordel.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Jens Hillingsø 35452120 eller Ledende Overlæge Christopher Brandt på 21290439. Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres.

Den faglige bedømmelse vil ske i henhold til Vejledning fra Region Hovedstaden om faglig bedømmelse af overlæger. Bedømmelsen vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetenceområder jævnfør vejledningens kapitel 8). Ansøger skal forholde sig til de 7 kompetenceområder og dokumentere kvalifikationer indenfor disse kompetencer. Ansøgningen skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse inden for kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademikerrolle og professionalisme.

Ansøgningsprocedure

Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste med angivelse af de 10 vigtigste publikationer. Publikationer rekvireres såfremt dette måtte ønskes.

Ansøgningen uploades via link og skal være os i hænde senest d. 30. maj 2025. Vi planlægger samtaler umiddelbart efterfølgende.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Christopher Filtenborg Brandt
    christopher.filtenborg.brandt@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    262447
  • Quick-nr.
    476738
  • Indrykningsdato
    12-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-05-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Christopher Filtenborg Brandt
    christopher.filtenborg.brandt@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    262447
  • Quick-nr.
    476738
  • Indrykningsdato
    12-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-05-2025
På baggrund af dette job