Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Ledende overlæge søges til det geriatriske speciale i Medicinsk Afdeling for Nyre, Hormon, Ældre og Diætister på Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital

Er du speciallæge i geriatri med et stærkt drive og en passion for ledelse?

Vi søger en engageret kollega, der trives i et tværfagligt miljø og brænder for at gøre en forskel for den geriatriske patient. Hos os får du mulighed for at forme fremtidens sundhedsvæsen gennem samarbejde, uddannelse og kontinuerligt forbedringsarbejde. Stillingen som ledende overlæge i geriatri er til besættelse pr. 1. september 2025 eller efter aftale.

Esbjerg og Grindsted Sygehus er i fuld gang med at etablere specialet geriatri som en del af Medicinsk Afdeling for Nyre, Hormon, Ældre og Diætister (M2).  Afdelingen råder over et fælles sengeafsnit med 26 senge pr 1/9 2025. På lægesiden har vi et samlet stuegangshold med læger fra endokrinologi, nefrologi og på sigt geriatri, samt kompetent plejepersonale og tilknyttede ergoterapeuter og serviceassistenter, samt egne fysioterapeuter og diætister. Vi bestræber os på at give de indlagte patienter et veltilrettelagt patientforløb med (tvær)faglig høj kvalitet.

Vi har et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, medindflydelse, patientforløb af høj kvalitet samt personlig og faglig udvikling. Vi arbejder kontinuerligt med forbedringsindsatser i afdelingen og efteruddannelse/kongresdeltagelse prioriteres. 

Vi ønsker på vores afdeling at videreudvikle vores allerede eksisterende DÆMP (Den Ældre Medicinske Patient) -forløb til en geriatrisk indlæggelse med de spidskompetencer det indebærer. Den nye sundhedsreform skaber nye muligheder for at forbedre plejen og behandlingen af ældre patienter ved at sikre en mere sammenhængende og individuelt tilpasset indsats. Vi ser ind i et endnu tættere samarbejde mellem afdelingens læger, almen praksis og kommunale sundhedsaktører til gavn for denne patientgruppe. Som ledende overlæge i geriatri får du en nøglerolle i det dette arbejde og det giver dig en unik mulighed for at forme sygehusets geriatriske funktion i fremtidens sundhedsvæsen.  

Geriatrien er under udvikling på Esbjerg Sygehus, men bestemt ikke uden ressourcer – der findes allerede etableret stabsstøtte, en synlig og meget engageret ledelse, kompetent plejerpersonale og et udviklet tværfagligt set-up omkring den ældre medicinske patient. Vi har på nuværende tidspunkt 1 HU læge i kombineret uddannelsesforløb med geriatri på Sygehus Lillebælt og endnu et HU forløb er netop blevet besat. Derudover har vi to introlæger i geriatri.

Der er aftalt samarbejde med Hjerne-Nerve sygdomme afd, at man indgår i Demensklinikkens udredningsteam to dage pr. uge. Dette er et tværfagligt team, der består af neurologer, psykiatere, geriatere samt sygeplejesker. Der er et tæt samarbejde med Radiologien og nuklearmedicin her i huset.

Stillingen som ledende overlæge:
Du bliver en del af afdelingens lederteam, som består af en afdelingsledelse med en cheflæge og en chefsygeplejerske, en oversygeplejerske, den uddannelsesansvarlige overlæge samt en sundhedsadministrativ leder.
Vi har derudover et lederteam i det nefrologiske speciale og i det endokrinologiske speciale, som bliver dine nære samarbejdspartnere.

Den ledende overlæge får ansvaret for personaleledelse af specialets speciallæger og HU læger. Dette indebærer at sikre trivsel blandt det lægefaglige personale og understøtte rekruttering og fastholdelse af talent i området. Derudover understøtter den ledende overlæge UAOL med varetagelsen af uddannelse, introduktion og kompetenceudvikling af yngre læger.

En af dine hovedopgaver bliver den faglige ledelse og udviklingen af specialet geriatri på Esbjerg Sygehus. Du skal opbygge et kompetent og engageret team, som hver dag gør en positiv forskel for de geriatriske patienter på sygehuset. Du vil repræsentere det geriatriske speciale i interne og eksterne møder og udvalg for at sikre dets synlighed og indflydelse. 

I samarbejde med det øvrige lederteam har du en vigtig rolle i planlægningen af den daglige drift, herunder prioritering af opgaver.

Vores afdeling er kendetegnet ved høj patienttilfredshed, patientinddragelse og opfyldelse af kvalitetsmål og patientrettigheder. Som ledende overlæge har du ansvar for at fastholde dette samtidig med, at du fortsæt udvikler specialet og vores funktioner med afsæt i Den Syddanske Forbedringsmodel samt nye faglige standarder og retningslinjer.

Du får en nøglerolle i samarbejdet med interne lederkolleger og eksterne samarbejdspartnere på andre kliniske afdelinger og i primær sektor. Du deltager herunder i udviklingen af strategier og indsatser, så afdelingen efterlever sygehusets strategiske målsætninger.

Den ledende overlæge vil indgå i det daglige kliniske arbejde med stuegang og vagt.

Der er mulighed for samarbejde med forskningsenheden afhængigt af interesser.

Esbjerg Sygehus har generelt høje ambitioner og ønsker at være med til at skabe det bedste forløb for patienten. Med etablering af Syddansk Universitetshospital og kandidatuddannelsen i medicin bringer det sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet og giver os enestående muligheder for at sætte endnu mere fokus på de bedste forløb for patienten. Vi er pt. 3000 medarbejdere fordelt på 3 sygehuse i regionen og har de fleste specialer repræsenteret. Vi er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Vi sætter faglig kvalitet, udvikling, uddannelse og forskning højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere at sikre borgerne sammenhængende patientforløb og en god oplevelse i mødet med sygehuset. Vi går en spændende tid i møde med implementering af den nye sundhedsreform. For sygehusene betyder reformen blandt andet en tættere integration med lokale sundhedstilbud og en øget vægt på samarbejde med kommunale sundhedsaktører og praksis.

Kvalifikationer

  • Speciallæge og overlægekvalificeret i geriatri, eller intern medicin: geriatri.
  • Lyst til ledelse og gode samarbejdsevner.
  • Ajour med international forskning og udvikling inden for specialet.
  • Erhvervet relevant lederuddannelse, eller lyst til at tage det på sigt.
  • Evner at kontinuerligt udvikle og forbedre det geriatriske speciale med afsæt i Den Syddanske Forbedringsmodel.
  • Den ledende overlæge skal kunne arbejde selvstændigt, ansvarligt, fleksibelt og loyalt.
     

Vagtforhold
De medicinske afdelinger har et fælles medicinsk vagthold til dækning af intern medicinsk FAM døgnet rundt samt sengeafdelingerne i vagten. Derudover er der et kardiologisk vagthold. Det medicinske vagthold er pt. en forvagt, en mellemvagt, en bagvagt 1 og en bagvagt 2.

Der er weekendstuegang på samtlige medicinske sengeafsnit.

Erfarne HU5 læger, afdelingslæger og overlæger indgår i vagtfælleskabet som medicinsk bagvagt 1, enten som en dagvagt 8-16 eller som en tilstedeværelsesvagt 15.30-08.30. Der er pt. ca. 20 læger i vagtlaget.
Den ledende overlæge deltager i vagten/weekendstuegang efter nærmere aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst med Foreningen af Speciallæger. Der indhentes børneattest.

Kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte Cheflæge Majbritt Knudsen, på mail majbritt.gronborg.knudsen@rsyd.dk, tlf. 20 23 34 72.  

Se funktionsbeskrivelsen for stillingen.

Ansøgningen skal være sygehuset i hænde senest den 9. juni 2025.

Ansøgningen bedes udformet således, at ansøger forholder sig til de 7 lægekompetencer samt vedhæfte et udfyldt skema til brug ved overlægebedømmelse. hent skema her eller udfyld skrivbar pdf skema.

 

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    majbritt Grønborg Knudsen
    Majbritt.Gronborg.Knudsen@rsyd.dk
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    232523
  • Quick-nr.
    476743
  • Indrykningsdato
    12-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    09-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    majbritt Grønborg Knudsen
    Majbritt.Gronborg.Knudsen@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    232523
  • Quick-nr.
    476743
  • Indrykningsdato
    12-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    09-06-2025
På baggrund af dette job