Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Autoriserede psykologer til uddannelsesstillinger til specialpsykolog

Vil du have den vildeste faglige udvikling, hvor alt er tilrettelagt for dig?

Psykiatrien Region Sjælland søger autoriserede psykologer til vores uddannelsesstillinger til specialpsykologer i voksenpsykiatri.

Er du autoriseret psykolog, og har du lyst til at videreuddanne dig til specialpsykolog, så har vi 6 uddannelsesstillinger til besættelse 1. december 2025.

Stillingerne løber i en 4-årig periode, men vi håber, at ansættelsesforholdet fortsætter, når du har færdiggjort uddannelsen. Vi ser nemlig specialpsykologer som en vigtig ressource i vores psykiatri. Det gælder i forhold til det kliniske arbejde, men vi ser også flere og flere specialpsykologer få ledelsesopgaver, så der er mange muligheder.

Vi har opnået stor erfaring med at tilrettelægge og gennemføre uddannelsesforløb, da vi har haft specialpsykologer under uddannelse i vores organisation siden 2011.

Vi har 2 uddannelsesstillinger i hhv. Psykiatrien Øst (Roskilde), Psykiatrien Vest (Slagelse) og i Psykiatrien Syd (Vordingborg). Når du søger en stilling, bedes du angive, hvor du ønsker at søge. 

Om uddannelsen

Uddannelsen er 4-årig og opdelt i hhv. en 12 måneders introduktionsuddannelse og en 36 måneders hoveduddannelse. Specialpsykologuddannelsen indebærer fuldtids klinisk arbejde med sideløbende deltagelse på en række obligatorisk teoretiske kurser.

Under introduktionsuddannelsen er der fokus på udviklingen af basale færdigheder i psykopatologisk udredning, diagnostik samt psykologisk behandling, pårørende arbejde og tværsektorielt samarbejde. Der opnås desuden viden om biologiske behandlingsprincipper.

På hoveduddannelsen er formålet at videreudvikle opnåede kompetencer fra introduktionsstillingen. I hoveduddannelsen indgår derfor ansættelser på en række forskellige afsnit med varetagelse af forskellige opgaver- og ansvarsområder i henhold til målbeskrivelsen for uddannelsen. Undervejs skal der også udarbejdes forskningsopgave.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsesperioden er 1. december 2025 til 30. november 2029. Løn iht. gældende overenskomst og forhåndsaftale indgået mellem Dansk Psykologforening og Psykiatrien Region Sjælland.

Som specialpsykolog under uddannelse i Psykiatrien Vest får du adgang til at benytte vores busordning, som kører alle hverdage fra København og direkte til døren i Slagelse.

Mere information om stillingerne

Vi opfordrer interesserede til at kontakte den relevante uddannelsesansvarlige specialpsykolog for en uddybende dialog om stillingens indhold, herunder hvad du kan forvente i løbet af de 4 uddannelsesår:

  • Psykiatrien Vest – Maria Damholt Larsen mobil nr. 6015 6742
  • Psykiatrien Syd – Rita Myhre Andersen, mobil nr. 2037 4380
  • Psykiatrien Øst – Marlene Buch Pedersen, mobil nr. 3050 8729

www.specialpsykologuddannelsen.dk kan du læse mere om uddannelsen og se vores uddannelsesprogram. 

Ansøgningsfrist er den 10. august 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 25. og 26. august 2025. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som skal være vedlagt dit autorisationsbevis samt dit kandidatbevis.
 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Maria Larsen
    madla@regionsjaelland.dk
    6015 6742
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Psykolog, Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    042858
  • Quick-nr.
    476759
  • Indrykningsdato
    13-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Maria Larsen
    madla@regionsjaelland.dk
    6015 6742
  • Stillingstyper
    Psykolog & Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    042858
  • Quick-nr.
    476759
  • Indrykningsdato
    13-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2025
På baggrund af dette job