ADA Klinik for bipolar sygdom 2603
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Sygeplejerske til Klinik for Bipolarsygdom
Er du sygeplejerske og har du lyst til at arbejde i en specialiseret klinik med høj faglighed, et godt tværfagligt miljø og fokus på udvikling af sygeplejen til patienter med bipolarlidelse – så har du nu muligheden.
Der er tale om to faste stillinger på 37 timer om ugen i Klinik for Bipolar Sygdom med tiltrædelse pr. 1. september 2025 eller efternærmere aftale. Arbejdstiden ligger i dagtimerne på hverdage med én enkelthverdag i ugen til kl. 18(tirsdag eller torsdag).
Hvem er vi ?
Klinik for Bipolar Sygdom har ca. 45 medarbejdere ansat og er en ambulant klinik under Afdeling for Depression og Angst. Klinikken ledes af en oversygeplejerske og ledende overlæge. Klinikken består af to tværfaglige teams, Bipolar team 1 og 2,som har udrednings- og behandlingsopgaver til patienter med bipolar lidelse. Under klinikken hører også en udredningsenhed og en enhed for hurtig ambulant tid (HAT),der varetager subakutte opgaver. De to ledige stillinger er knyttet til Bipolar team 1.
Personalegruppen i de bipolare teams udgøres af sygeplejersker/specialsygeplejersker, speciallæger/læger og specialpsykologer/psykologer. I klinikken er der desuden ansat en socialrådgiver og fysioterapeut, som går på tværs af de to teams. Hvert team har to teamkoordinatorer, en overlæge og en specialpsykolog, som har et tæt samarbejde med klinikkens ledelse. De to teams varetager indsatsen i forhold til patienter med såvel ny diagnosticeret som prævalent bipolar lidelse. Klinikken har et 2-årigt specialiseret udrednings- og behandlingstilbud (TIBIS/Tidlig indsats bipolar sygdom) til patienter med ny diagnosticeret bipolar lidelse, hvor fokus er på systematisk udredning og behandling. Behandlingsmæssigt er der tale om en kombineret medicinsk, psykologisk og sygeplejefaglig indsats, hvor pårørendeinddragelse og gruppe psykoedukation er vigtige elementer.
Vi tilbyder:
- Et godt kollegialt fællesskab på tværs af faggrupper.
- Kontinuerligt mono og tværfagligt samarbejde med højfaglighed.
- Individuelt tilpasset introduktionsprogram og mentorordning tilpasset dine erfaringer og kvalifikationer.
- Monofaglig supervision en gang om måneden
- Tværfaglig undervisning 1 gang månedlig.
- Mulighed for at deltage på internt kursusforløb med fokus på tilegnelse af kognitiv adfærdsterapeutiskbehandlingsmetoder.
Dine arbejdsopgaver:
- Være primærbehandler for patienter med bipolarsygdom, hvor der ofte er comorbiditet i form af fx angstlidelse, misbrug og ADHD/ADD.
- Varetage funktionen som med-gruppeleder i psykoedukationsgrupper.
- Samarbejde med pårørende samt interne og eksterne parter med fokus på behandling af høj kvalitet, patientinddragelse og sammenhængende patientforløb.
- Indgå aktivt i det tværfaglige teamsamarbejde.
- Varetage funktionen som daglig vejleder for sygeplejestuderende i samarbejde med klinisk vejleder.
Ønskede kvalifikationer:
- Gerne erfaring med psykiatrisk behandling.
- Viden om og erfaring med psykofarmakologisk behandling.
- Teoretisk og praktisk viden om psykiatri herunder bipolarsygdom og viden om de mest anvendte non-farmakologiske behandlingsformer.
- Evne til at arbejde dels selvstændigt, dels tværfagligt med planlægning og gennemførelse af flere behandlingsforløb.
- Godt overblik og evne til at arbejde struktureret og kunne stå for behandlingsplanlægning og egen kalenderstyrring.
- Evne til at være omstillingsparat i en til tider omskiftelighverdag.
- Gode kommunikative evner, herunder skriftlig formidling.
- Imødekommende og med gode samarbejdsevner.
- Engagement og læringslyst inden for specialet.
Afdeling for Depression og Angst Klinik for Bipolar Sygdom er en del af Afdeling for Depression og Angst (ADA). Medarbejderstaben i ADA omfatter ca. 450fuldtidsstillinger fordelt på tre Sengeafsnit, Psykiatriens Hus i Aarhus og fire ambulante specialiserede klinikker. Hver enhed har sin egen funktionsledelse. Vi værdsætter et godt tværfagligt og kollegialt arbejdsmiljø og har fokus på inddragelse af patienter og pårørende. Afdeling for Depression og Angst tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet til voksne patienter medlidelser inden for det affektive spektrum, personlighedsforstyrrelser, PTSD og angstlidelser. Vi arbejdermed integrerede, medicinske og psykologiske behandlingsforløb, ofte rettet imod mere komplekse problemstillinger. Herudover er uddannelse og forskning blandt vores kerneopgaver.
Kontakt
Hvis du vil høre mere om jobbet, kan du ringe til oversygeplejerske Line Stoltze Norlander på tlf.: +45 2911 9139 eller teamkoordinator/overlæge Andreas Aagaard tlf.: +452737 0895. Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Ansøgningsfrist d. 05.06.2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 11.06.2025
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Line S. Norlander
linorl@rm.dk
+4529119139 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
60757 - Quick-nr.
476760 - Indrykningsdato
12-05-2025 -
Ansøgningsfrist
05-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Line S. Norlander
linorl@rm.dk
+4529119139 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
60757 - Quick-nr.
476760 - Indrykningsdato
12-05-2025 -
Ansøgningsfrist
05-06-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejersker søges til fællesstilling i Blodsygdomme, Sengeafsnit/Klinik, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Er du vores nye sygeplejerske? Bliv en del af vores tværfaglige team på bostedet Sct. Mikkel, Specialområde Socialpsykiatri Voksne i Region Midtjylland
Socialområdet | Søndersøparken 3, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
26-05-2025 -
Sygeplejerske med lyst til TMS og affektiv psykiatri? Vi søger dig til Klinik 2 i Regionspsykiatrien Horsens
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder | Sundvej 30, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
13-06-2025 -
Kvalitetsansvarlig sygeplejerske med operationserfaring søges!
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
06-06-2025 -
Holmstrupgård, afd. Pilen, søger en pædagog, ergoterapeut, SOSU eller sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer/uge pr. 1. juli 2025 eller snarest derefter.
Socialområdet | Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
SygeplejerskeOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
01-06-2025