Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Afdelingslæge til Endokrinologisk Afdeling
Afdelingslæge til Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Vil du være en del af et højt kvalificeret og inspirerende endokrinologisk team på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital? Vi søger en afdelingslæge, der kan bidrage til fortsat udvikling af vores kerneområder og specialfunktioner.
Stillingen
Stillingen ønskes besat af en speciallæge i endokrinologi pr. 1. september 2025 eller efter nærmere aftale. Der vil være mulighed for at tilpasse stillingen til den enkeltes profil, og der kan aftales videreuddannelse indenfor endokrinologiens subspecialer afhængigt af behov.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er partnerhospital med Bornholms Hospital, og vi har nyligt indledt samarbejde om ambulant endokrinologi. Du forventes at deltage i den fortsatte udvikling af dette samarbejde, herunder bagvagtsfunktion i fællesskab med de øvrige medicinske afdelinger på hospitalet.
Om afdelingen
Endokrinologisk Afdeling I driver et stort ambulatorium, der varetager behandling af ca. 8000 patienter, heraf ca. 2000 nyhenviste årligt. Vi har et endokrinologisk sengeafsnit med 20 senge til patienter med endokrinologiske og intern medicinske sygdomme.
Det endokrinologiske speciale spænder bredt omfattende behandling af type 1 og type 2 diabetes, stofskiftelidelser, osteoporose samt øvrige kalklidelser. Vi behandler desuden patienter med stabil binyre- og hypofysesygdom og foretager også initial udredning af disse patientkategorier. In-hospital frakturopsporing (Fracture Liaison Service) er under etablering, og vi har et sygeplejerskedrevet diabetesteam, der går tilsyn på andre afdelinger. Ambulatoriet har udstyr til fundusfoto og egen fodterapeut samt endokrinologiske sygeplejersker, der selvstændigt varetager behandling af patienter med diabetes og osteoporose.
Som Steno Diabetes Center Copenhagen partner har vi et samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen om en række projekter, herunder udvikling af supplerende behandlingstilbud til patienter med diabetes.
Med alle disse forskellige grene af endokrinologien på samme afdeling møder man dermed som endokrinolog et bredt udsnit af vores speciales sygdomme.
Vi holder dagligt middagskonference og prioriterer morgenundervisning alle dage. Til trods for en travl hverdag holder vi fokus på uddannelse, faglig udvikling og trivsel.
Aktuelt er vi 31 læger, heraf 13 speciallæger og 4 - 5 HU læger i endokrinologi. Afdelingen er en del Københavns Universitet med prægraduat undervisning af medicinstuderende.
Endokrinologisk forskning
Den endokrinologiske forskningsmiljø har internationalt niveau og er særligt stærkt indenfor diabetiske fodsår, multisygdom, tarmhormoner, osteoporose og klinisk farmakologi. Der er 2 professorer ansat i afdelingen samt tilknyttet yderligere 2 eksterne professorer til endokrinologien. Professorerne er vejledere for et vekslende antal PhD studerende. Forskningsgrupperne råder over egne lokaler og et laboratorium som en del af afdelingen.
Vi tilbyder
En dynamisk afdeling med mulighed for faglig udvikling
- Et bredt tværfagligt samarbejde internt og med andre afdelinger, herunder samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen og Videnscenter for Sårheling.
- En stilling med mulighed for at sætte dit præg på afdelingen og være med til at udvikle endokrinologien på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
- Udvikling af samarbejde med Bornholms Hospital
Kvalifikationer
- Speciallægeuddannelse i Intern Medicin: Endokrinologi.
- Gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i tværfaglige samarbejder
- Professionalisme og engagement.
Ansættelsesvilkår
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, der er akuthospital i Planlægningsområde Byen i Region Hovedstaden. Der er mulighed for at tilgodese særlige interesser efter aftale i arbejdsfunktion og -tilrettelæggelse. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Deltagelse i bagvagt efter aftale.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte cheflæge, dr. med Steen Andersen steen.andersen.02@regionh.dk
mobil 3145 0365
Ansøgningen ønskes udfærdiget i henhold til de 7 lægelige kompetencer og bør indeholde specifikation af specielle interesseområder og ønsker. Ansøgningen vil blive faglig bedømt i henhold til gældende regler i Region Hovedstaden.
Ansøgningsfristen er d. 25. maj 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22 2025.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Steen Andersen
steen.andersen.02@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
262480 - Quick-nr.
476794 - Indrykningsdato
13-05-2025 -
Ansøgningsfrist
25-05-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Steen Andersen
steen.andersen.02@regionh.dk - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
262480 - Quick-nr.
476794 - Indrykningsdato
13-05-2025 -
Ansøgningsfrist
25-05-2025