Region Hovedstaden
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Speciallæge/1. reservelæge søges til ADHD og autisme team i Psykoterapeutisk ambulatorie, Psykiatrisk Center Glostrup
Vi søger en speciallæge samt 1. reservelæge i psykiatri med interesse og gerne viden om udredning og behandling af patienter i vores ADHD/autisme team. Har du lyst til at være med til at præge udredning og behandling af ADHD og autisme-patienter og opnå specialviden om disse to lidelser? – Så læs med her!
Hold dig ikke tilbage, hvis du ikke har stor viden om autisme og ADHD. Vi sørger for grundig oplæring.
Velkommen inden for hos Psykoterapeutisk ambulatorium
Her sætter vi en ære i grundig udredning, diagnostik og psykoedukation/terapi.
Psykoterapeutisk ambulatorium er en del af Psykiatrisk Center Glostrup. Her kommer du til at varetage behandlingen af patienter med ikke-psykotiske lidelser i henhold til beskrivelserne for ”pakke-forløb” i Region Hovedstaden. Du bliver en del af et ambulatorie, som består samlet set af ca. 70 medarbejdere med 2 teamledere og 1 ledende overlæge. Et team varetager behandlingen af angst og depression, et andet team varetager behandlingen af personlighedsforstyrrelser og PTSD og det tredje team varetager behandlingen af ADHD og autisme.
I teamet for ADHD og autisme kommer du til at udrede og behandle patienterne med medicin og psykoedukation. Vi har både hovedfunktion og regionsfunktion og varetager udredning og behandling på specialistniveau.
Du bliver en del af et tværfagligt team med både sygeplejersker, psykologer, specialpsykologer, socialrådgiver og læger. Vi har behandlere, der primært koncentrerer sig om arbejdet med én patientgruppe og andre behandlere, der går på tværs af teams. Hos os kommer du til at arbejde ud fra evidensbaserede behandlingsmetoder.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som speciallæge/1.reservelæge har du behandlingsansvaret sammen med de øvrige læger og arbejder tæt sammen med teamlederen og det øvrige personale, især sygeplejerskerne, som selvstændigt varetager medicinkontroller. Der forudsættes derfor gode samarbejdsevner og et ønske om tværfagligt samarbejde.
Dine arbejdsopgaver består bl.a. af udredning/diagnostik, medicinjustering og psykoedukation samt rådgivning og vejledning til øvrige personale samt yngre læger. Du vil desuden blive en del af lægeteamet i Psykoterapeutisk Ambulatorium, som lige nu består af 9 speciallæger samt 5 yngre læger. Lægegruppen har et godt samarbejde på tværs af teams og hjælper hinanden ved ferier/kurser mv. Det er derfor en fordel, hvis du har bred psykiatrisk erfaring.
Vi tilbyder:
En dynamisk, udfordrende arbejdsplads med engagerede kolleger og høj faglighed hvor arbejdsmiljøet prioriteres højt.
Indflydelse på dit arbejde. Hos os tilrettelægges arbejdet ud fra den enkeltes kompetencer og ønsker. Vi er ligeledes fleksible ift. arbejdstider og tilpasser den enkelte medarbejders ugeplan individuelt.
Gode muligheder for sparring og for at videreuddanne sig samt at deltage i forskning.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Bolette Søndergaard på tlf 38645530, mail: Bolette.Soendergaard@regionh.dk eller cheflæge Darius Mardosas, mail: Darius.Mardosas@regionh.dk
Ansættelsesvilkår
Det er en fuldtidsstilling. Tiltrædelse 1.7.2025 eller snarest.
Fysisk er vi beliggende på Brøndbyøstervej 160.
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Ansøgning
Send din ansøgning, cv og evt speciallægeanerkendelse via linket på siden senest 31. maj 2025
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup varetager en bred vifte af psykiatriske opgaver og er placeret på Nordstjernevej og Brøndbyøstervej.
Centeret omfatter døgnåben psykiatrisk skadestue, intensive akutte modtageafsnit, stationære sengeafsnit, store psykiatriske ambulatorier med F-ACT-teams, OPUS teams, Ældrepsykiatrisk team og sengeafsnit, kompetence center for skizofreni og medicin nedtrapning, Oligofreni team, samt Psykoterapeutisk Ambulatorium.
Centeret er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitetshospital. Som læge indgår du i den kliniske undervisning af medicinstuderende og øvrige faggrupper.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup -
Kontaktperson
Darius Mardosas
Darius.Mardosas@regionh.dk - Adresse
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup - Stillingstype
Læge, Afdelingslæge, Reservelæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2025 - Regionens jobnr.
262479 - Quick-nr.
476797 - Indrykningsdato
13-05-2025 -
Ansøgningsfrist
31-05-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Darius Mardosas
Darius.Mardosas@regionh.dk - Stillingstype
Læge & Afdelingslæge & Reservelæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2025 - Regionens jobnr.
262479 - Quick-nr.
476797 - Indrykningsdato
13-05-2025 -
Ansøgningsfrist
31-05-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Speciallæge søges til udvidelse af Døgninstitutionsteamet ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
Læge & Overlæge & Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
03-06-2025 -
Speciallæger til spisesøjlen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Overlæge & Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
09-06-2025 -
Reservelæge ved Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Nannasgade 28, 2200 København N
Reservelæge | PsykiatriOpslået
28-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Har du særlig interesse for udredning og behandling af skizofreni-spektrum lidelser? Så søger Psykiatrisk Center Amager dig som speciallæge til sjældent udbudt stilling i specialiseret, åbent døgnafsnit
Region Hovedstadens Psykiatri | Digevej 110, 2300 København S
Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
23-06-2025 -
Ældrepsykiatrisk team ved Psykiatrisk Center Glostrup søger ny speciallæge i psykiatri eller almenmedicin
Psykiatrisk Center Glostrup | nordstjernevej 41, 2600 glostrup
Læge & Overlæge & Afdelingslæge | Almen medicin & PsykiatriOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
01-06-2025