Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Områdeansvarlig overlæge med ekspertuddannelse i socialpædiatri, Af-deling for Børn og Unge, Herlev Hospital.
Områdeansvarlig overlæge med ekspertuddannelse i socialpædiatri, Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital.
Brænder du for socialpædiatri, specielt funktionelle lidelser og spiseforstyrrelser og har du lyst til at bidrage til det strategiske arbejde i det socialpædiatriske team i vores afdeling?
En stilling som områdeansvarlig overlæge indenfor socialpædiatri er ledig til besættelse 1. september 2025.
Om ansøgeren
Ansøgeren skal være speciallæge i pædiatri og have gennemført sin ekspertuddannelse i socialpædiatri samt have dokumenteret erfaring med hhv. samarbejde med børne- og ungepsykiatrien og tværsektorielt.
Ansøger forventes at have erfaring med udredning og behandling af specifikt funktionelle lidelser på højt specialiseret niveau samt at bistå i den retsmedicinske udredning af overgreb begået mod børn og unge.
Afdelingen søger en kandidat, der har dokumenteret interesse i den faglige udvikling af specialet, og som har fokus på samt forståelse for vigtigheden af både det tværfaglige samarbejde internt i afdelingen og med relevante samarbejdspartnere på de øvrige børne- og ungeafdelinger i landet, børne- og ungepsykiatriske afdeling, retsmedicinere, Børnehusene, kommuner og politi.
Det er en forventning, at ansøger har lyst til og evner til at indgå i ledelsesarbejdet i sengeafsnit 1 samt det strategiske arbejde med at udvikle Center for Socialpædiatri.
Derudover forventes ansøger at bidrage konstruktivt til dels integration af psykiatri og somatik, og dels organiseringen af socialpædiatri i den kommende Region Østdanmark.
Om stillingen
Overlægen vil indgå i den lokale afsnitsledelse med oversygeplejersken og i afdelingens ledelsesteam. Vedkommende vil ligeledes fungere som leder af det tværfaglige team i Center for Socialpædiatri.
Center for Socialpædiatri blev etableret i 2014 – et regionalt center, der består af et bredt erfarent tværfagligt team med socialpædiatriske speciallæger, pædiatriske sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, speciallærere (observationsskole) samt ergo- og fysioterapeuter. Der er tæt samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrien med sparring på indlagte børn, samt løbende vedrørende børn og unge med spiseforstyrrelser. Centret samarbejder med de øvrige pædiatriske sub-specialer og børneafdelinger i regionen.
Center for Socialpædiatri varetager den Højt Specialiserede Funktion for udredning og behandling af børn og unge både fra både Region Hovedstaden og Region Sjælland inden for alle komplicerede og/eller svære overgreb mod børn og unge, komplicerede funktionelle lidelser samt somatisk truede børn < 12 år med spiseforstyrrelser.
Socialpædiatri indebærer et vigtigt tværsektorielt samarbejde med socialforvaltninger, skoler, daginstitutioner og retsvæsen, inkl. retsmedicin. Som led i dette deltager det socialpædiatriske team i tværsektorielle konferencer og sagssamråd i det regionale Børnehus.
Overlægen forventes at støtte initiering af forskning i social pædiatri, samt deltage i og stimulere afdelingens forskningsprojekter. Sammen med afdelingens socialpædiatriske team forventes overlægen, at stimulere og supervisere yngre medarbejdere.
Overlægen indgår sammen med de øvrige speciallæger i Afdeling for Børn og Unge i forlænget dagarbejde i afdelingens akutte og elektive funktioner, ligesom stuegang eller sweepervagt i weekenden vil være en del af stillingen. Det kan blive aktuelt med enkelte bundne aften/nattevagter
Om Afdeling for Børn og Unge
Afdeling for Børn og Unge i Herlev er en stor almen børneafdeling med et optageområde på ca. 500.000 indbyggere i Region Hovedstaden, hovedsagelig område Midt.
Afdelingen har højt specialiseret funktion i pædiatrisk diabetes mellitus, pædiatrisk allergologi, Socialpædiatri og Tourettes syndrom. Fokusområder er derudover akutpædiatri, endokrinologi, neuropædiatri, neonatologi, infektionssygdomme, nefro-urologi og gastroenterologi.
Afdelingen har et stort fokus på uddannelse både monofagligt og tværfagligt. Supervision og feedback prioriteres i alle funktioner og afdelingens vision er fortsat uddannelse og udvikling for alle, uanset om man er i en klassificeret uddannelses stilling eller ej.
Der tilstræbes et trygt tværfagligt læringsmiljø med særlig fokus på og interesse for simulationstræning
Afdelingen varetager en stor lægelig videreuddannelsesopgave i form af 25-30 uddannelsessøgende læger under speciallægeuddannelse i pædiatri, almen medicin og akut medicin. Derudover er der i semestermåneder dagligt 12-14 medicinstuderende på 12. semester i afdelingen
Afdelingen har stor forskningsaktivitet hovedsagelig inden for diabetes, neuropædiatri, astma/allergologi og endokrinologi, og der er til afdelingen knyttet tre pædiatriske professorater samt fem kliniske lektorer.
Ansøgning
Ansøgeren bør i ansøgningen forholde sig til de 7 lægeroller: medicinsk ekspert, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademiker og professionel
Ansøgningen bedes indsendt vedlagt CV og liste over relevante videnskabelige arbejder.
Ansøgningen sendes til Cheflæge Marianne Sjølin Frederiksen senest mandag den 26. maj 2025.
Yderligere oplysninger kan rekvireres hos Cheflæge Marianne Sjølin Frederiksen tlf. 3868 9973 og Oversygeplejerske Lene Jensen 3868 9983
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Marianne Sjølin Frederiksen
Marianne.Sjoelin.Frederiksen@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
262530 - Quick-nr.
476938 - Indrykningsdato
15-05-2025 -
Ansøgningsfrist
26-05-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Marianne Sjølin Frederiksen
Marianne.Sjoelin.Frederiksen@regionh.dk - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
262530 - Quick-nr.
476938 - Indrykningsdato
15-05-2025 -
Ansøgningsfrist
26-05-2025