Region Hovedstaden
Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Trives du med faglige udfordringer og teamwork? Så er denne stillingen på Intensivt døgnafsnit, Psykiatrisk Center København noget for dig.
"Hos os sætter du hele din sygeplejefaglighed i spil, når du arbejder med det hele menneske – både psykiatriske, somatiske og sociale problematikker.
3 virkelig gode grunde til at søge ind hos os!
- Plads til at være ny. De første par uger er du uden for normering. Du får en mentor og en leder der følger op på din introduktion. Er du nyuddannet eller ny i psykiatrien, vil du få et undervisningsforløb, der strækker sig over et år – Godt på vej i psykiatrien.
- Et sundt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på den enkelte medarbejders medindflydelse og medansvar og et godt arbejdsklima.
- Udvikling til den enkelte. Du får løbende mulighed for at udvikle dig fagligt bl.a. gennem kurser, herunder KAT-uddannelse.
Din hverdag og dine arbejdsopgaver
Vi er optaget af individuelt tilrettelagt sygepleje med fokus på den enkelte patients sygdomsbillede og livssituation. På den måde får du blik for det hele menneske, både de psykiatriske, somatiske og sociale problematikker. Vi er en godt sammensat gruppe af erfarne og nyere sygeplejersker, dette giver rum for gode faglige drøftelser.
Nogle af dine vigtigste opgaver er:
- At være sparringspartner for vores dygtige læger.
- Tværfaglig koordination med patienten i fokus og med blik for patientens behov – både psykiatrisk og somatisk.
- At arbejde ud fra en kognitiv miljøterapeutisk tilgang i hverdagen.
- Tæt samarbejde med patienter og pårørende.
- At være med til at uddanne og vejlede social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende i klinikken.
Vi står sammen og din trivsel er i fokus
Intensivt døgnafsnit C270Ø er et psykiatrisk afsnit med plads til 12 patienter. Vi modtager patienter over 18 år til 70 år med forskellige psykiatriske lidelser.
Vi har komplicerede patientforløb og derfor tager vi også gerne faglige drøftelser i personalegruppen. Sammen justerer vi sygeplejen, uden at gå på kompromis med fagligheden.
Vi har igennem flere år arbejdet målrettet med en recovery-orienteret tilgang, vi arbejder fokuseret dagligt mod mindre tvang og arbejder ud for mindste middelprincippet. Derudover har hele afsnittet været på uddannelse i kognitiv miljøterapi (KAT), og vi bruger den kognitive tilgang i hele patientforløbet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling i blandede vagter med start snarest muligt.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Der er vil være weekendvagt hver 2 eller 3 weekend.
Afsnit C270Ø ligger på Nordre Fasanvej 57, og er en del af Psykiatrisk Center København. Afsnittet ligger tæt på bus, metro og der er gode parkeringsforhold.
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, eller hvis du vil se afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Kramer Jacobsen på telefonnummer: 2849 9498.
Søg stillingen via linket på siden senest den 13. juni 2025
Vi holder samtaler løbende.
Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg
Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.
Indflytningen foregår i faser. I 2022 flyttede afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit nu er samlet i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2026 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.
Der vil i en årrække dermed fortsat være sengeafsnit, forskning og ambulatorier på Frederiksberg-matriklen.
I forbindelse med det nye byggeri på Bispebjerg, etableres en affektiv afdeling på Frederiksberg med nye afsnit, hvor vi forventes at flytte ind i 2. kvartal 2026. I forbindelse med flytningen på Frederiksberg vil du flytte med din leder til det nye affektive afsnit. Etableringen af den affektive afdeling er en spændende proces, som vi er meget optagede af, og vi vil rigtig gerne fortælle mere om dette til en eventuel jobsamtale.
Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Mette Kramer Jacobsen
mette.kramer.jacobsen.01@regionh.dk - Adresse
Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
262553 - Quick-nr.
476999 - Indrykningsdato
16-05-2025 -
Ansøgningsfrist
13-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg -
Kontaktperson
Mette Kramer Jacobsen
mette.kramer.jacobsen.01@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
262553 - Quick-nr.
476999 - Indrykningsdato
16-05-2025 -
Ansøgningsfrist
13-06-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Kære Sygeplejerske! Vil du have punkteret dine fordomme om ældrepsykiatri?
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København s
SygeplejerskeOpslået
16-05-2025Ansøgningsfrist
30-05-2025 -
Hjerteklapenheden søger ny kollega- er det dig?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
16-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025 -
Skal du være en del af Danmarks bedste lungeteam med et vanvittigt godt arbejdsmiljø?
Amager Hospital | Italiensvej 1, 2300 København S
SygeplejerskeOpslået
16-05-2025Ansøgningsfrist
13-06-2025 -
Har du lyst til en ny faglig udfordring? – Sygeplejerske søges til åbent sengeafsnit på Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København
SygeplejerskeOpslået
12-05-2025Ansøgningsfrist
26-05-2025 -
Nyoprettet stilling som klinisk sygeplejespecialist søges til medicinsk lungeklinik 1, 2 og endoskopi, Herlev og Gentofte Hospital.
Herlev og Gentofte hospital | Gentofte Hospitalsvej 8, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
02-06-2025