Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Afdelingslæge i kirurgi, Bispebjerg Frederiksberg Hospital

Bispebjerg Hospital, Abdominalcenter K, Kirurgisk sektion

Vi søger en speciallæge i kirurgi med interesse for akutkirurgi til fortsat udbygning af den akutte kirurgi i Abdominalcenter K, Bispebjerg Frederiksberg Hospital. Stillingen er til besættelse fra 1. september 2025 eller efter aftale.

Hvem er vi?
Bispebjerg Frederiksberg Hospital er ét af fire akuthospitaler i Region Hovedstaden. I Abdominalcenter K varetager vi akut og elektiv kirurgi og endoskopi, og vi har regionsfunktion i behandlingen af giganthernier og parastomalhernier. For den nedre kirurgi har afdelingen regionsfunktion i behandlingen af komplekse analfistler samt hovedfunktion indenfor behandling af kolorektalcancer. Abdominalcenter K varetager desuden medicinsk gastroenterologi og hepatologi.

Vores optageområde dækker Område Byen med ca. 475.000 borgere og for udvalgte sygdomme Bornholm med ca. 43.000 borgere samt for rektumcancer Færøerne og Grønland. Abdominalcenter K har i den kirurgiske sektion et akut modtageafsnit, et femdøgnsafsnit, et syvdøgnsafsnit, et kirurgisk daghospital, et dagkirurgisk afsnit, en operationsgang med et akutleje og elektive lejer, samt ambulatorium og stomiklinik. I den gastromedicinske sektion er der et sengeafsnit med intermediære observationspladser, et gastromedicinsk daghospital med levercirroseklinik samt et ambulatorium og hospitalets diagnostiske enhed. Fælles for den kirurgiske og medicinske sektion er et endoskopiafsnit med otte stuer og en forskningsenhed.

Afdelingen er organiseret med afsnitsledelse og uddelegerede faglige ansvarsområder for speciallæger. Vi prioriterer transparens i ledelsen og beslutningsprocesserne. Vi lægger vægt på at løse problemer tværfagligt og inddrage alle faggrupper. Vi har en stor uddannelsesforpligtelse for læger i hoveduddannelse, introduktionsstilling og KBU. Vi har desuden i Abdominalcenter K et professorat, et klinisk forskningslektorat i kirurgi og en høj forskningsaktivitet. 

De kirurgiske opgaver og speciallægestaben er fordelt i henhold til subspecialiserede teams, som tager del i behandlingen af akutte patientforløb ud fra subspecialiserede kompetencer. Vi har iværksat en strategisk indsats med henblik på at udvikle den akutte kirurgi i afdelingen og etableringen af et dedikeret akutteam, hvor kirurger i teamet bliver de primære aktører i de akutkirurgiske patientforløb. I takt med at akutteamet etableres i afdelingen, vil det få udvidet opgaverne og ansvaret for disse patientforløb i et tæt samarbejde på tværs af kirurgiske subspecialerede teams, men også tværfagligt i afdelingen og på hospitalet, hvor det fagligt er relevant for at sikre den optimale kvalitet i behandlingen.

Hvorfor skal du søge stillingen?
Vi søger en kollega, som vil engagere sig i akutkirurgien i afdelingen, udføre akutte operationer og deltage i opbygningen af et akutteam. Du skal have lyst til aktivt at bidrage til at udvikle forløbene for de akutkirurgiske patienter både vedr. den operative og perioperative behandling, herunder at udbygge samarbejdet tværfagligt i afdelingen og med øvrige afdelinger på hospitalet, som tager del i den akutkirurgiske behandling. Du skal have lyst til at tage del i supervision og uddannelse af yngre kolleger, som er en vigtig del af akutteamets opgaver og bidrage til forskning, hvorfor forskningserfaring vil være en fordel.

Hvad tilbyder vi dig?
En stilling, hvor du har en aktiv nøglerolle i akutteamet og udvikler akutkirurgien i afdelingen. Du vil få ansvar for nogle fagspecifikke områder inden for den akutte kirurgi, som du har særlig interesse i. Du vil ud fra dine ønsker og afdelingens behov få en personlig karriereplan og et fire-ugers funktionsskema, som justeres løbende. Derudover tilbyder vi dig et arbejde med dygtige kolleger i et godt fagligt og kollegialt arbejdsmiljø på en afdeling i rivende udvikling, der til stadighed tilpasser sig faglige målsætninger og patienternes behov. Der vil være rige muligheder for at sætte sit præg på afdelingens faglige udvikling og på sigt subspecialisere sig yderligere i akutkirurgi med henblik på certificering.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst evt. med tillæg for særlige funktioner og kvalifikationer. 

Yderligere information kan indhentes hos cheflæge, dr. med. et pharm. Lars Tue Sørensen, Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. Tlf. 20371844. 

Du kan læse mere om vores afdeling på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/abdominalcenter-k/Sider/default.aspx

Du kan også se os fra en lidt anden side på vores Instagram-konto: k_paa_bjerget

Ansøgningsfrist: d. 8. juni 2025.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 24-25.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Lars Tue Sørensen
    lars.tue.soerensen@regionh.dk
    20371844
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    262563
  • Quick-nr.
    477012
  • Indrykningsdato
    16-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Lars Tue Sørensen
    lars.tue.soerensen@regionh.dk
    20371844
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    262563
  • Quick-nr.
    477012
  • Indrykningsdato
    16-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-06-2025
På baggrund af dette job