Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup

Visionær klinisk sygeplejespecialist med bred klinisk anæstesi erfaring søges til Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Gentofte Hospital

Brænder du for udvikling af klinisk anæstesiologisk praksis?
Ser du gerne din viden og dine kompetencer sat i spil sammen med en faglig stærk og engageret anæstesisygeplejegruppe og er du den, der kan motivere, inspirere og facilitere udvikling? Kan du svare ja til ovenstående - så har vi en fantastisk mulighed til dig.

Vi tilbyder en spændende stilling i en effektiv og fagligt stærk afdeling, hvor du får medansvar for udviklingen af den anæstesiologiske sygepleje. Vi stiler mod en professionel anæstesisygeplejepraksis, hvor vi lægger vægt på trivsel og godt tværfagligt samarbejde, idet dette skaber de bedste patientforløb og høj patientsikkerhed. 

Gentofte Hospital er Region Hovedstadens udviklingshospital for elektiv kirurgi med fokus på kvalitet og udvikling af de bedste patientforløb. Vi har fokus på uddannelse og høj faglighed samt stabil produktion.

Med udgangspunkt i Region hovedstadens ledelsespejlemærker samt hospitalets vision ”Godt behandlet” bestræber vi os på, at skabe det ypperste patientforløb for patienter i korte behandlingsforløb. Selv en lille operation kan opleves stor for den enkelte patient. Vi har derfor stort fokus på kontinuerlig faglig udvikling, høj kvalitet og tværfagligt samarbejde i det samlede patientforløb.

Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling er beliggende på såvel Herlev som på Gentofte matriklen og rummer mange afsnit.  Det består af anæstesi-, operations-, opvågnings- og sterilforsyning samt intensivafsnit og tværfagligt smertecenter. Vi er en tværgående klinisk afdeling med en række funktioner og opgaver, der knytter sig til behandlingen på de kliniske afdelinger på gentoftematriklen. På Gentofte matriklen er vi ca. 200 medarbejdere i hospitalets nybygning med moderne faciliteter.

Vi er ca. 40 anæstesisygeplejersker, fra nyuddannede til meget erfarne og alle med stort engagement. Vi prioriterer synlig ledelse og gensidigt samarbejde højt. Du bliver en del af en organisation med fokus på patienten. Afdelingen er midt i en tid med nyt ledelsesteam og derved også plads til nye ideer samt mål for fremtidige sygepleje. Du vil blive en vigtig brik i samarbejdet med ledelsen.

Du kan høre vores kollega, anæstesisygeplejerske; Pernille fortælle om vores afsnit:

https://herlev-og-gentofte-hospital.23video.com/secret/72839268/7ca7c65f3a49ef900153f48d63337a65

Anæstesiafsnittet er organiseret med fagligt ansvarlige sygeplejersker indenfor alle subspecialer. Dette gælder også indenfor anæstesispecialet. Herudover har afdelingen en klinisk sygeplejespecialist tilknyttet alle afsnit for at løfte sygeplejen og fagligheden igennem hele patientforløbet.

Afdelingen varetager langt overvejende elektive anæstesier med høj specialist kompetence indenfor følgende områder:

  • Ortopædkirurgi, herunder Alloplastik-, Idræts og Håndkirurgi
  • Abdominal kirurgi
  • Urologi
  • Brystkirurgi
  • Kardiologiske invasive procedurer  
  • Billeddiagnostisk afdeling
  • Endoskopiafsnit
  • Akutberedskab for hele hospitalet (hele døgnet)

Dine nærmeste samarbejdspartnere vil være de mono- og tværfaglige kolleger i afdelingen, de fagligt ansvarlige anæstesisygeplejersker, kliniske sygeplejespecialister i øvrige afsnit, den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske samt oversygeplejersken for anæstesiafsnittet.

Den kliniske sygeplejespecialists opgaver med reference til chefsygeplejersken, er at:

  • medvirke til at styrke og synliggøre en evidens- og udviklingsbaseret klinisk sygeplejepraksis
  • samarbejde med de fagligt ansvarlige sygeplejersker, sygeplejeledelsen og læger om de kvalitets- og udviklingstiltag der er i gang 
  • tage initiativ til udvikling af nye områder indenfor anæstesiologisk sygepleje med fokus på det gode patientforløb på tværs i afdelingen
  • kompetenceudvikle afdelingens anæstesisygeplejersker
  • medvirke til at evidens anvendes reflekteret og begrundet i kliniske beslutningstagninger
  • igangsætte og fastholde undervisnings- og udviklingsaktiviteter
  • sikre vedligeholdelse af egne kliniske kompetencer, bl.a. ved kliniske arbejdsdage


Vi søger en klinisk sygeplejespecialist med følgende personprofil:

  • Specialuddannet i anæstesiologisk sygepleje og med klinisk erfaring indenfor specialet
  • Relevant eller igangværende kandidat /masteruddannelse
  • Erfaring med kvalitetsudvikling af patientforløb
  • Mod til at give konstruktiv feedback i klinisk arbejde 
  • Pædagogiske kompetencer og undervisningserfaring
  • Gode formidlingskompetencer, såvel mundtligt som skriftligt
  • Gode samarbejdsevner og en problemløsende adfærd
  • Organisatorisk forståelse
  • Fleksibel og engageret
  • God til at organisere, prioritere, koordinere samt bevare overblikket
  • Gode IT-kundskaber

Stillingen er på 37 timer om ugen og er til besættelse 1. august 2025 eller efter aftale. Stillingen referer til chefsygeplejersken.

Har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Chefsygeplejerske Karin Marker på tlf. 3867-3086, hvor også stillingsbeskrivelse kan rekvireres.

Ansøgningsfrist den 06.06.2025
Samtaler afholdes den 18.06.2025

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Karin Marker
    karin.marker@regionh.dk
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    262560
  • Quick-nr.
    477013
  • Indrykningsdato
    16-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Karin Marker
    karin.marker@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    262560
  • Quick-nr.
    477013
  • Indrykningsdato
    16-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Behandlersygeplejerske til Akutklinikken, Frederiksberg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
14-05-2025

Ansøgningsfrist
01-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bispebjerg Hospital søger: Klinisk sygeplejespecialist til Intensiv Terapi Afsnit på Anæstesiologisk Afdeling

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Socialsygeplejerske som vil være med til at styrke behandlingen for socialt udsatte på Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
11-05-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025