Nuklearmedicin og PET
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Overlæge til Nuklearmedicin og PET, Aarhus Universitetshospital
Har du erfaring med long axial field-of-view (LAFOV) PET/CT og onkologisk PET/CT, så er du måske vores nye overlæge.
En stilling som overlæge ved Nuklearmedicin og PET, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse den 1. august 2025 eller efter aftale.
Nuklearmedicin & PET er beliggende på Palle Juul-Jensens Boulevard. Her er afdelingen samlet i nye fysiske rammer med en yderst moderne apparaturpark og er nu den største sammenhængende nuklearmedicinske afdeling i Nordeuropa.
Overlægens ansvars- og arbejdsopgaver
Nuklearmedicin og PET er en universitetsafdeling, som varetager et bredt spektrum af nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger, særligt indenfor kræftsygdomme, stofskiftesygdomme, demens, hjertekarsygdomme, led og bindevævssygdomme samt infektioner. Afdelingen har et tæt samarbejde med mange kliniske og parakliniske afdelinger på AUH og på øvrige hospitaler i Region Midtjylland.
Nuklearmedicin og PET har ca. 130 ansatte, herunder 18 speciallæger og 7 uddannelseslæger, 9 hospitalsfysikere og 8 radiokemikere. På apparatursiden har vi 5 PET/CT, 1 LAFOV PET/CT, 4 SPECT/CT, 1 PET/MR, 2 gammakameraer, 3 cyklotroner og 20 hotcells.
Afdelingen har stor klinisk- og dyreeksperimentel forskningsaktivitet, og har derfor et veletableret og bredt forskningssamarbejde, såvel internt som eksternt.
Vi søger en læge til styrkelse af udvikling og forskning relateret til LAFOV PET/CT. Der søges derfor en kandidat med særlig viden indenfor børneonkologi og kræftforskning, men også en kandidat med interesse for de mere tekniske aspekter af PET-teknologien.
Du ansættes i den samlede afdeling. Din hovedfunktionstid vil være inden for PET og med særlig varetagelse af onkologisk PET. Du skal sammen med afdelingens øvrige speciallæger varetage alle funktioner i forbindelse med afdelingens daglige drift, herunder beskrivelse af skanninger, supervision af yngre læger, kvalitetssikringsarbejde, og afholdelse af interne og eksterne konferencer.
Afdelingen varetager præ- og postgraduate uddannelsesforpligtelser for læger og andre personalegrupper. Det forventes derfor, at du deltager i afdelingens undervisningsaktiviteter og selv planlægger og afholder undervisning. I forhold til ansøgers personlige egenskaber lægges der vægt på initiativ, loyalitet, flid, samarbejdsevne og beslutningsdygtighed.
Stillingen ønskes besat med uddannet speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Der lægges vægt på dokumenteret evne til at bedrive selvstændig forskning.
Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan læses her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Stillingen er vagtfri.
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 2. juni 2025 og samtaler forventes afholdt i uge 24 og 25.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Ate Haraldsen
karhar@rm.dk
60898908 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Overlæge - Speciale
klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
60655 - Quick-nr.
477066 - Indrykningsdato
20-05-2025 -
Ansøgningsfrist
02-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Ate Haraldsen
karhar@rm.dk
60898908 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
60655 - Quick-nr.
477066 - Indrykningsdato
20-05-2025 -
Ansøgningsfrist
02-06-2025