Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Er du vild med akutsygepleje og godt arbejdsmiljø?

Forestil dig et job, hvor du hver dag lærer noget nyt, er omgivet af dygtige kollegaer og bliver en del af et stærkt fællesskab. Hvor tempoet er højt, men hvor der også er tid til at fordybe sig og udvikle sig fagligt. Det er hverdagen på N10A – Neurologisk Akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital.

Vi udvider holdet, og vi har brug for dig. Vi søger nye sygeplejersker, der brænder for akut sygepleje og neurologi – uanset om du er ny i faget eller har erfaring med i rygsækken. Neurologisk erfaring er ikke et krav.

Hvad laver vi på N10A?

På N10A tager vi imod patienter med akutte neurologiske symptomer. Det kan være alt fra blodprop i hjernen, krampeanfald, cykelstyrt og hovedtraumer. Vi yder pleje og behandling af høj kvalitet – og 85% af vores patienter bliver udskrevet direkte til deres eget hjem. På lige datoer dækker vi trombolysefunktionen og står klar, når patienten kommer direkte med ambulance.

En god start for dig er vigtigt for os!

Som ny kollega på N10A får du et individuelt introduktionsforløb med tæt sparring og undervisning i neurologisk sygepleje. Du vil i begyndelsen være uden for normering, hvor du vil følges med en sygeplejerske med klinisk specialfunktion.

I din opstart kan vi tilbyde dig:

  • Et struktureret introduktionsforløb med opfølgende samtaler undervejs
  • 3,5 times undervisning i neurologi hver onsdag i 10 uger
  • Refleksionsrum med andre nyansatte
  • Er du nyuddannet, tilbydes du kurset ”Godt på vej i sygeplejen” efter ca. 6 måneder.

Faglig udvikling

Vi prioriterer læring og udvikling i afdelingen højt. Derfor har vi ressourcegrupper, simulationstræning, undervisning og tid til faglig fordybelse. Det vil sige, at vi på rolige dage prioriterer, at vi på skift kan sætte os fra og fordybe os i neurologien. Vi gør meget ud af at undervise hinanden ud fra interesseområder og starter altid dagen ud med et kort møde med fagligt indspark – og selvfølgelig en varm kop kaffe.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt

På N10A skal der være plads til alle. Det er vores ambition, at alle skal opleve kollegial opbakning, og vores seneste arbejdspladsvurdering viste, at 97% af vores sygeplejer oplever at få den hjælp de har brug for. Vi er 38 sygeplejersker på forskellige erfaringsniveauer og med forskellige funktioner. Vi har flere sygeplejersker i delestilling, som har ønsket kompetenceudvikling i andre afdelinger med en tryg base på N10A. Det gør os alle klogere.

På N10A er work/life balance vigtigt og derfor arbejder vi med fleksibel vagtplan. Du vil derfor have stor indflydelse på din vagtplan og kan, når det passer dig (og afdelingen), tage nogle ekstra timer så du kan gå før dage, hvor du har behov for det. Vi arbejder alle mellem 32-37 timer om ugen i blandende vagter. Vi har primært 8 timers vagter, men 12 timers vagter er også en mulighed. Vi arbejder hver 3. weekend. 

Vil du vide mere?

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til vores oversygeplejerske Bente Morrison på tlf. 38 63 58 80.

Ansøgningsfristen er den 28. maj 2025. Der afholdes samtaler i første uge af juni.

Vi glæder os til at høre fra dig. Du kan også tage et kig på vores instagramprofil: Neurologien_paa_bispebjerg

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Bente Morrison
    bente.morrison@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    262585
  • Quick-nr.
    477095
  • Indrykningsdato
    19-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-05-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Bente Morrison
    bente.morrison@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    262585
  • Quick-nr.
    477095
  • Indrykningsdato
    19-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-05-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Hjerteklapenheden søger ny kollega- er det dig?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
16-05-2025

Ansøgningsfrist
15-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog eller psykoterapeut til teamkoordinator funktion på Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København  |  Nannasgade 28, 2200 København N
Sygeplejerske

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ambulatoriet for børn og unge med kræft og blodsygdomme på Rigshospitalet søger sygeplejerske til teamet for børn og unge med benigne blodsygdomme til 1. august 2025

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
19-05-2025

Ansøgningsfrist
03-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Afsnit for børn og unge med Infektions – og Organsygdomme på Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til den ambulante psykiatri på Østerbro

Psykiatrisk Center København  |  Strandboulevard 96, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
06-05-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025