Holmstrupgård Ressource Teams
Holmstrupgårdvej, 39, 8220 Brabrand
Holmstrupgård søger medarbejdere til Ressourceteamet; et internt team med faste vikarer.
Er du uddannet pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske, SOSU-assistent eller psykomotorisk terapeut, og har du lyst til at samarbejde med unge med psykiatriske vanskeligheder i en stor tværfaglig sammensat medarbejdergruppe på Holmstrupgård? Så er det måske lige netop dig, vi mangler.
Ressourceteamet – vores interne vikarteam på Holmstrupgård – udvides, og vi søger derfor dygtige og engagerede medarbejdere til stillinger på mellem 10 og 37 timer om ugen. Stillingerne omfatter dag-, aften- og vågne nattevagter, herunder en fast nattevagtsstilling
Der vil være løbende ansættelse, efterhånden som relevante ansøgninger kommer ind, og stillingsopslaget tages ned, når vi har ansat dem, vi skal bruge.
Om Ressourceteamet
Holmstrupgård har det sidste år været i gang med at omlægge opgaven vedr. vikardækning på alle døgnafdelinger, og opgaven løses nu via Ressourceteamet, hvor vi ansætter faste fleksible medarbejdere, som kan arbejde på tværs af døgnafdelingerne. Medarbejderne bliver tilknyttet og har vagter på 2-3 afdelinger. Der gives et fleksibilitetstillæg herfor.
Om Holmstrupgård
Vi er et socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud for unge i alderen 12-23 (30) år med psykiatriske vanskeligheder. Vi tilbyder helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på fem døgnafdelinger samt i undervisnings-, beskæftigelses- og udslusningstilbud.
Trivsel for både unge og medarbejdere bygger på høj faglighed og stærke relationer. Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang, hvor struktur og relationer balanceres.
Stillingerne omfatter dag-, aften- og vågne nattevagter. Vi gør opmærksom på, at nattevagterne er vågne, og at der indgår weekendvagter hver anden weekend.
Vi tilbyder:
- Et arbejde med en spændende målgruppe, som profiterer af struktur, stabilitet og autenticitet.
- Samarbejde med en stor tværfaglig og engageret personalegruppe.
- Du får en rolle i det pædagogiske arbejde tæt på de unge, hvor du ikke har det samme ansvar som faste medarbejdere. Det betyder også, at planlægning og dokumentation fylder mindre.
- Personalemødedag hver 4. uge med indlagt undervisning og supervision.
- Fleksibilitet og indflydelse mht. arbejdsplan, hvor du som minimum kender dine beskyttede fridøgn fire uger frem.
- Faglig udvikling i en stor og spændende organisation.
Vi ansætter dig, som:
- Er fagligt velfunderet og har en relevant uddannelse og erfaring med målgruppen.
- Trives særligt med at arbejde "på gulvet" med de unge.
- Er afklaret omkring at skulle handle i situationer med højt følelsesmæssigt pres, som eksempelvis svær selvskade.
- Er loyal over for den aftalte struktur og praksis på den enkelte døgnafdeling.
- Er fleksibel og stabil og også har lyst til at byde ind ved akut opstået behov.
- Har lyst til at være en del af et team, der ikke ser hinanden hver dag, men alligevel har en stor fællesskabsfølelse.
- Er empatisk, rummelig og søger at forstå den unges perspektiv.
- Anser dokumentation som en vigtig del af det miljøterapeutiske arbejde.
- Har kørekort til personbil.
Vi forventer, at du:
- Har indsigt i og kan omsætte viden om målgruppen til praksis.
- Er struktureret og kan planlægge din tid i en travl hverdag.
- Har motivation til at være en vedholdende støtte for de unge.
- Er loyal over for strukturer og faglig praksis.
- Bidrager til et trygt og positivt miljø.
- Er empatisk og forsøger at forstå de unges perspektiv.
- Arbejder professionelt og autentisk.
Dine opgaver inkluderer bl.a.:
- Relations- og tryghedsskabende arbejde.
- Deltagelse i den daglige struktur og behandlingsarbejdet på afdelingerne, mødestruktur i Ressourceteamet.
- Praktisk arbejde i afdelingen som en del af den miljøterapeutiske indsats.
Læs mere om Holmstrupgård og vores afdelinger på: www.holmstrupgaard.rm.dk.
Vi forventer, at du har gjort dig bekendt med vores pædagogiske og miljøterapeutiske tilgang.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst (SL, DAP, Dansk Sygeplejeråd, FOA og Ergoterapeutforeningen) og indgåede forhåndsaftaler på området.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Birte Bloch Jørgensen på mail: birte.joergensen@social.rm.dk eller telefon: 30531860 eller til afdelingskoordinator Camilla Kjær Mikkelsen på mail: calmik@rm.dk eller telefon: 61161108.
Notér venligst i ansøgningen, om du har interesse for alle typer vagter, dag-/aftenvagter eller vågne nattevagter samt ønsket timetal.
Ansøgningsfrist er uden slutdato.
Vi ansætter løbende. Samtaler forventes afholdt løbende, som relevante ansøgninger modtages, og som behovet afdækkes. Indtil videre er følgende datoer sat: 26/5 og 30/5.
Stillingsopslaget lukkes, når vi har ansat det antal medarbejdere, vi har brug for.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet -
Kontaktperson
Birte Bloch Jørgensen
birte.joergensen@social.rm.dk
30531860 - Adresse
Holmstrupgårdvej, 39, 8220 Brabrand - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
60890 - Quick-nr.
477098 - Indrykningsdato
19-05-2025 -
Ansøgningsfrist
01-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Holmstrupgårdvej, 39, 8220 Brabrand -
Kontaktperson
Birte Bloch Jørgensen
birte.joergensen@social.rm.dk
30531860 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
60890 - Quick-nr.
477098 - Indrykningsdato
19-05-2025 -
Ansøgningsfrist
01-08-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Specialområde Autisme søger en SSA eller sygeplejerske til vores Botilbud Banebyen i Viborg
Socialområdet | Vilhelm Ehlerts Alle 10, 8800 Viborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
09-06-2025 -
Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker som timeafløsere til sengeafsnit S3, Regionspsykiatrien Randers
Regionspsykiatrien Randers | Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
Social- og sundhedsassistentOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
03-06-2025