Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Vil du arbejde som psykolog i et specialiseret tværfagligt team med spændende opgaver?

Vi opnormerer psykologgruppen og søger derfor en psykolog til vores OPUS team pr. 1. august 2025.
 

OPUS Aabenraa er et specialiseret psykiatrisk tværfagligt team som varetager ambulant udredning og behandling af 18-29 årige med debuterende skizofreni eller mistanke herom gennem et treårigt behandlingsforløb. Aktuelt står vi dog over for implementering af en ny forløbsbeskrivelse, som udvider vores patientgruppe til alle med psykoselidelse i alderen 18-35 i et toårigt behandlingsforløb.

Formålet med behandlingsindsatsen er uændret, at den psykisk syge unge får en tilværelse så nær egne præmisser som muligt. Via en netværksindsats fastholdes patienten så vidt muligt i beskæftigelse og sociale relationer, så identitet kan fastholdes og personlig udvikling fortsætte. OPUS tilstræber at fastholde patienter i behandling og at forebygge indlæggelser.

OPUS arbejder med relationsbehandling, der bygger på psykodynamisk forståelsesramme med inddragelse af andre behandlingsmetoder, når det er relevant for patienten.

Der er aktuelt 2 psykologer i OPUS. Psykologerne indgår endvidere i et fagligt fællesskab med de ca. 20 psykologer i Psykiatrien i Aabenraa. Psykologerne har en ledende psykolog som nærmeste leder, men refererer i det daglige til teamets funktionsleder og overlæge. I den tværfaglige personalegruppe i OPUS er der 17 medarbejdere samt sekretariat.
 

Dine opgaver i OPUS vil være

  • den altovervejende opgave er visitations- og udredningsopgaver samt psykologiske undersøgelser. Der kan i mindre omfang være behandlingsopgaver.
  • at medvirke til den faglige udvikling af teamets psykoedukations- og behandlingsopgaver
  • deltage i konferencer, herunder relationskonferencer, og i øvrigt tage medansvar for teamets fortsatte udvikling, trivsel og ressourceanvendelse
  • at indgå i teamsamarbejde og arbejde selvstændigt
  • på tværs af organisation indgå i psykologgruppens supervision af tværfagligt personale, undervisning og debriefing alt efter erfaringsniveau
     

Vi tilbyder:

  • at du bliver en del af et tværfagligt, engageret og erfarent team
  • individuelt tilrettelagt introduktion og oplæring
  • et åbent arbejdsmiljø præget af gensidig respekt, opbakning, høj faglighed og kollegial sparring i hverdagen
  • selvstændige og udviklende arbejdsopgaver, hvor både faglige og personlige kompetencer kommer i spil
  • gode muligheder for supervision og videreuddannelse.
  • et dynamisk psykologfagligt miljø og fællesskab med andre psykologer og specialpsykologer
  • en arbejdsplads med opmærksomhed på psykisk arbejdsmiljø og engagement
  • en travl afdeling med høj faglighed og veluddannet personale med gode sociale relationer og en evne til at løse opgaver og udfordringer på en fleksibel og hjælpsom måde.
  • et veludbygget OPUS team
     

OPUS er en del af Psykiatrisk afdeling Aabenraa, der er én af hovedfunktionerne i Psykiatrien i Region Syddanmark (se www.regionsyddanmark.dk). OPUS er fra juni 2025 geografisk placeret på Kresten Phillipsens Vej 15b. Stillingen er på 37 t/ugt. eller efter aftale.

Yderligere oplysninger kan fås hos ledende psykolog Lene Gam Jørgensen på 99445587 (lene.gam.jorgensen@rsyd.dk), ved overlæge Ida Marie Jacobsen på 28 99 46 34 (Ida.Marie.Jacobsen@rsyd.dk) eller oversygeplejerske Bodil Thomsen på 24791980 (Bodil.Thomsen2@rsyd.dk).

Ansøgningsfrist torsdag d. 12. juni 2025.  Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 19. juni 2025 på Psykiatrisk afdeling Aabenraa, Kresten Phillipsensvej 15b, 6200 Aabenraa.

Ansøgningen indsendes elektronisk. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske regioner og Dansk Psykologforening. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- samt børneattest og trækkes reference ved alle ny ansættelser. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    lene gam Jørgensen
    lene.gam.jorgensen@rsyd.dk
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    232633
  • Quick-nr.
    477127
  • Indrykningsdato
    20-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    lene gam Jørgensen
    lene.gam.jorgensen@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    232633
  • Quick-nr.
    477127
  • Indrykningsdato
    20-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Psykolog til Afdeling for Tværfaglig Traumebehandling i Middelfart

Psykiatrien i Region Syddanmark  |  Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
Psykolog

Opslået
15-05-2025

Ansøgningsfrist
15-06-2025