Region Midtjylland

Akutafdelingen

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Overlæge med funktion som uddannelsesansvarlig overlæge, Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Brænder du for uddannelse? Trives du i en afdeling med akutte patienter, hvor ikke to dage er ens? Er du klar på at blive vores nye medlem i et dynamisk, passioneret og ambitiøst uddannelsesteam. Brænder du for uddannelse, og trives du i et intensivt miljø, hvor hver dag bringer nye udfordringer i en af Danmarks største og mest ambitiøse akutafdeling. Så har vi en spændende mulighed for dig.  

Akutafdelingen er indgang for hovedparten af hospitalets akutte patienter. Afdelingens opgave er visitation, modtagelse og behandling af uafklarede akutte patienter i et dynamisk miljø, der har tværfagligt samarbejde, patienten og fagligheden i fokus. Vi har et godt og tæt samarbejde med alle husets specialer. Aktuelt er vi 21 speciallæger i afdelingen heraf 14 speciallæger i akutmedicin

Akutafdelingen har uddannelsessøgende læger ansat i KBU-forløb, introduktionsstillinger i Akutmedicin samt læger i hoveduddannelse til Akutmedicin og Almen Medicin, samt læger i merit til Akutmedicin, hvorfor uddannelse og supervision er en central og vigtig del af arbejdet og en naturlig del af lægefaget. 

Vi tilbyder en nyoprettet stilling som overlæge med funktion som uddannelsesansvarlig overlæge til besættelse i pr. 1. august 2025 eller efter nærmere aftale.

Opgaven som uddannelsesansvarlig overlæge

Akutafdelingen er således en stor uddannelsesafdeling med aktuelt ansvar for ca. 35 uddannelseslæger. Stillingen er opslået med henblik på at udvide vores uddannelsesteam, der lige nu består at vores uddannelsesansvarlig ledende overlæge (UALO), og som fremadrettet forventes at bestå af en overlæge med funktion som uddannelsesansvarlig overlæge (UAO) samt en afdelingslæge med funktion som UKYL/UKAL.

Vi ser uddannelse som en af vores kerneopgaver, og ønsker at prioritere det højt, både for den enkelte uddannelseslæge og for afdelingen som helhed. Vi prioriterer særligt et godt og dynamisk uddannelsesmiljø med fokus på struktur. Supervision af yngre kollegaer er en naturlig del af det daglige arbejde. Den uddannelsesansvarlige overlæge indgår i det tværfaglige uddannelsesteam, hvor opgaven er løbende at sikre og udvikle et godt og velstruktureret uddannelsesmiljø i afdelingen. I opgaven som UAO indgår desuden at videreudvikle på det strategiske fokus på uddannelse og vedholdende sørge for at vores uddannelsesmiljø er godt.

I Akutafdelingen skaber vi resultater gennem samarbejde 

I Akutafdelingen bliver du en del af en akutlægegruppe og et rigtig godt tværfagligt samarbejde. Du vil indgå i det lægefaglige kollegium, der på døgnbasis varetager opgaven som Akutafdelingens speciallæge i front. Du kommer til at møde engagerede kolleger, der samarbejder på tværs af alle faggrupper om at modtage den akutte patient i en organisatorisk velfungerende afdeling. Som overlæge i Akutafdelingen skal du fungere som en del af hospitalets akutkoordination. Her indtager du en væsentlig organisatorisk rolle i koordinering og udnyttelse af det samlede hospitals ressourcer og kompetencer ved modtagelse af de akutte patienter.

Det kliniske arbejde i afdelingen bærer præg af specialets store bredde og indebærer både modtagelse, stabilisering og behandling af patienter med akutte tidskritiske tilstande, behandling af småskader, modtagelse og behandling af stabile patienter med uafklarede akutte problemstillinger - alt sammen i tæt samarbejde med afdelingens mange andre faggrupper. Afdelingen lægger stor vægt på at kunne yde hurtig og kompetent hjælp ved modtagelse af de mest syge og svært tilskadekomne patienter.

Kvalifikationer og kompetencer 

  • Speciallæge i Akutmedicin eller nærliggende speciale og være indstillet på at starte i merituddannelse til Akutmedicin
  • Bred klinisk erfaring inden for modtagelse og behandling af akutte patienter
  • Erfaring med uddannelse, vejledning og supervision af uddannelsessøgende læger
  • Erfaring i tværfagligt samarbejde
  • Evne til at samarbejde på tværs af fag og specialer  
  • Evne til arbejde i travlt og omskifteligt miljø

Vi forventer, at du

  • har lyst til og interesse i at være med til at udvikle Akutmedicin og vores afdeling
  • har lyst til faglig og personlig udfordring og udvikling
  • påtager dig ansvar for uddannelse af afdelingens yngre læger
  • har gode kommunikative og pædagogiske evner
  • er en god og kulturskabende rollemodel
  • bidrager til at afdelingen er imødekommende for både patienter, pårørende og personale.

Vi tilbyder

  • En afdeling med et velfungerede tværfagligt samarbejde og en ambition om at være landets førende akutafdeling
  • Et udfordrende og spændende job, hvor du i samarbejde med den ledende uddannelsesansvarlige overlæge vil få et medansvar for udviklingen af afdelingens uddannelse
  • Et godt og inspirerende arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig uddannelse og udvikling indenfor akutmedicinske kompetencer

Akutafdeling på AUH

Aarhus Universitetshospital er regionens største akuthospital. Akutafdelingen modtager patienter fra et område med 400.000 borgere og er traumecenter for hele regionen. Afdelingen består aktuelt af skadestue, traumecenter, Akut Voksenmodtagelse med i alt 40 senge, Akut Børnemodtagelse, Akut Psykiatrisk Modtagelse, Hospitalsvisitation, Center for Voldtægtsofre og Center for Akutforskning.

  • Traumecenteret modtager akut kritisk syge patienter og traumepatienter på højt specialiseret niveau. Desuden varetager Traumecenteret beredskabsfunktion ved storulykker, koordinering af meldte patienter på vej og akutsygehusets sengekapacitet
  • Skadestuen modtager og behandler akut opståede skader og rummer tillige lægevagtens call center og konsultation
  • Akut Voksenmodtagelse modtager uafklarede medicinske, ortopædkirurgiske og kirurgiske patienter til korttidsindlæggelse
  • Akut Børnemodtagelse modtager akut kritisk syge børn under 18 år - der er tilknyttet børnelæger i modtagelsen
  • Akut Psykiatrisk Modtagelse modtager patienter, der har brug for akut psykiatrisk hjælp – der er tilknyttet psykiatere i modtagelsen
  • Hospitalsvisitationen visiterer alle akutte patienter til Aarhus Universitetshospital

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema skal udfyldes i forbindelse med ansøgningen.

Vil du høre mere om stillingen 

Kontakt specialkonsulent Jeannie Rumph på 7845 0299 eller på jearum@rm.dk for stillingens funktionsbeskrivelse eller kontakt cheflæge Ole Mølgaard på olemoe@rm.dk for yderligere information.

Ansøgningsfrist den 5. juni 2025. Ansættelsessamtaler afholdes den 23. juni 2025.

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Ole Mølgaard
    olemoe@rm.dk
    7845 0299
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    60884
  • Quick-nr.
    477183
  • Indrykningsdato
    21-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    05-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Ole Mølgaard
    olemoe@rm.dk
    7845 0299
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    60884
  • Quick-nr.
    477183
  • Indrykningsdato
    21-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    05-06-2025
På baggrund af dette job