Region Syddanmark
J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
Laboratorieleder til OUHs Fertilitetsklinik
Har du en stærk faglig interesse for fertilitet, ledelse og udvikling? Har du en Cand. Scient.-baggrund og ønsker du at gøre en forskel for ufrivilligt barnløse? Så er du måske vores nye laboratorieleder.
Fertilitetsklinikken på OUH tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du får en central rolle i et højt specialiseret team, der arbejder tværfagligt med fertilitetsbehandling. Du vil stå i spidsen for den laboratoriemæssige del af behandlingen mod barnløshed, og være personaleleder for bioanalytikere og biolog. På sigt vil du få vævscenteransvar.
Du får mulighed for at præge den strategiske udvikling af laboratoriet og klinikken i samarbejde med dit ledelsesteam bestående også af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Derudover vil du være ansvarlig for kvalitetssikring og overholdelse af gældende retningslinjer og lovgivning omkring håndtering af humane gameter. Du vil også skulle arbejde med implementering og udvikling af nye teknikker og metoder.
Om os:
Klinikken er hele Region Syddanmarks offentlige fertilitetsklinik og er en del af en større universitetsafdeling, der har fokus på patientbehandling, udvikling og forskning. I klinikken udføres årligt omkring 2500 behandlingsforløb, som bl.a. inkluderer IUI, IVF, ICSI, nedfrysning og optøning af æg og sædceller. Vi har højt specialiseret funktion i fertilitetspatienter med andrologiske udfordringer, fertilitetsbevaring af mænd og kvinder med cancer, samt fertilitetspatienter med HIV og Hepatitis. I slutningen af 2026 flytter klinikken til Nyborg sygehus til helt ny-renoverede lokaler.
Klinikken består af et engageret og fagligt dygtigt personale med høje ambitioner, fordelt på ca. 40 personaler (bioanalytikere, biolog, sygeplejersker, læger, sekretærer, psykolog og sexolog). Vi arbejder dynamisk og tæt tværfagligt sammen, og du vil skulle understøtte et allerede velfungerende arbejdsmiljø og bidrage til trivslen.
Vi søger dig som:
- Er Cand. Scient. med solid laboratorieerfaring – gerne inden for reproduktion eller cellebiologi
- Helst er ESHRE certificeret embryolog
- Har erfaring med (eller lyst til) ledelse i en klinisk kontekst
- Har arbejdet med forskning og udvikling
- Kan tage ansvar for klinikkens vævscenter
- Arbejder løsningsorienteret og trives med at finde praktiske veje i komplekse situationer
- Er empatisk og god til at skabe tillid og samarbejde i teams
- Er fællesskabsorienteret, fleksibel, nytænkende og imødekommende
- Har en naturlig interesse for faglig udvikling og kvalitet
- Kommunikerer klart – både med kollegaer, patienter og samarbejdspartnere
Vi tilbyder:
- En meningsfuld hverdag med direkte indflydelse på menneskers liv
- Et alsidigt, givende og udfordrende arbejde med mulighed for tværfaglig udvikling
- Et stærkt fagligt miljø med klinik, forskning og undervisning
- En arbejdsplads med højt til loftet og plads til dine idéer
Hvornår skal du starte?
- september eller efter aftale
Løn- og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med gældende fagforening/overenskomst.
Hvis du har spørgsmål
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte nuværende laboratorieleder Tilde Veng Eskildsen: 29 37 80 31, eller fremtidige ledelsesmakkere: ledende overlæge Mette Tanvig: 28 55 49 39 og oversygeplejerske Tina Maagaard: 51 16 76 95
Ansøgningsfrist: 18/6-2025
Samtaler afholdes: 20/6-2025 og eventuel 2. samtale 24/6-2025
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Line Thorn
line.thorn@rsyd.dk
30576941 - Adresse
J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C - Stillingstype
Laborant - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
232657 - Quick-nr.
477223 - Indrykningsdato
22-05-2025 -
Ansøgningsfrist
18-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Line Thorn
line.thorn@rsyd.dk
30576941 - Stillingstype
Laborant - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
232657 - Quick-nr.
477223 - Indrykningsdato
22-05-2025 -
Ansøgningsfrist
18-06-2025