Bedøvelse, Operation og Intensiv, Dagkirurgien
Sundvej 30, 8700 Horsens
Så kom muligheden for dig der er anæstesisygeplejerske
Dagkirurgien på Regions Hospital Horsens mangler anæstesisygeplejerske til holdet og måske er det dig vi søger.
På Dagkirurgien på Regions Hospital Horsens tager vi hånd om hinanden og om vores patienter. Vi er en særdeles kompetent personalegruppe, hvor mange af os har været i afsnittet i adskillige år. Vi arbejder med en høj faglighed og gør hver dag vores bedste for at vores patienter føler sig trygge og godt behandlet fra start til slut.
"I Dagkirurgien har vi et godt arbejdsmiljø hvor vi er sociale, kender hinanden og passer godt på hinanden" (Anæstesisygeplejerske Louise, Dagkirurgien)
I Dagkirurgien arbejder vi med et højt flow og det betyder at du som anæstesisygeplejerske får mulighed for at have mange anæstesier i løbet af dagen. Du får mulighed for at arbejde med voksne og børn ned til 2 år, ASA 1 til 3, generel anæstesi og sedation inden for det ortopædkirurgiske, det organkirurgiske og det gynækologiske speciale. Anæstesierne varierer fra simple til mere komplekse og derudover vil du opleve, at vi også gør brug af og forsker i brugen af nerveblokader.
"Jeg elsker at komme på Dagkirurgien. Der er et stort flow så vi gør en forskel for mange patienter på daglig basis. Arbejdsmiljøet er virkelig godt og som kirurg mærker man holdånden – det er en fælles opgave" (ortopædkirurg Christoffer)
Som anæstesisygeplejerske i Dagkirurgien kommer du til at arbejde tæt sammen med afsnittets anæstesilæger og du vil i den forbindelse opleve stor og gensidig tryghed og respekt for hinanden. Dette kommer blandt andet til udtryk ved at du som anæstesisygeplejerske ved os har meget brede rammer at arbejde indenfor. Som anæstesisygeplejerske ved os vil du opleve at vi er åbne overfor nyt og gerne omsætter nye tiltag til afprøvning i praksis.
Som afsnit ønsker vi at være fleksible og kompetenceudviklende. Ved anæstesisygeplejerske hos os vil du derfor primært skulle fungere som anæstesisygeplejerske, men vi forventer også at du over tid vil kunne begå dig i vores opvågningsdel eller i den endoskopiske del af vores afsnit. Der ud over er der mulighed for at blive en del af forskellige udviklingstiltag eller varetage forskellige funktioner.
Åbningstider, organisering mm finder du oplysninger om på vores hjemmeside.
Kom endelig og besøg os.
Hvis du er blevet nysgerrig på hvem vi er og ønsker at vide mere om os er du mere end velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mia Normann på telefon 78 42 55 31
Der er også mulighed for at du kan komme på besøg, se afsnittet og snakke med en af vores anæstesisygeplejersker.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, skal vi meget gerne have din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring senest den 4/8-2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i løbet af uge 33. Opstart forventes pr. 1/10-2025 med mindre andet aftales og gerne tidligere.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens -
Kontaktperson
Mia Veller Normann Christensen
.
78 42 55 31 - Adresse
Sundvej 30, 8700 Horsens - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
60967 - Quick-nr.
477269 - Indrykningsdato
23-05-2025 -
Ansøgningsfrist
04-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens - Adresse
Sundvej 30, 8700 Horsens -
Kontaktperson
Mia Veller Normann Christensen
.
78 42 55 31 - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
60967 - Quick-nr.
477269 - Indrykningsdato
23-05-2025 -
Ansøgningsfrist
04-08-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Er du vores nye anæstesisygeplejerske? Bliv en del af et stærkt hold på 33 anæstesisygeplejersker i hjertet af Silkeborg!
Regionshospitalet Silkeborg | Falkevej 3, 8600 Silkeborg
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
27-06-2025Ansøgningsfrist
11-08-2025 -
Anæstesisygeplejerske til Operationsafsnittet for Børn og Gravide ved Operation Øst 3, Aarhus Universitetshospital.
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
22-08-2025 -
Anæstesisygeplejerske til Dagkirurgi 4 – Bedøvelse og operation Syd, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
27-06-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Intensiv Gødstrup søger nye kolleger. Så er du frisk på nye udfordringer, så kom og bliv en del af et fantastisk team
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
18-06-2025Ansøgningsfrist
31-07-2025