Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til Hjertemedicinsk Afdeling B, OUH
Vi søger en frisk, udadvendt sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær pr. 1. august eller snarest derefter.
Stillingen er på 30-32 timer.
Primære opgaver
Vores mål er, at patienter skal have de bedst mulige forløb og den bedst tænkelige service, og det kan du bidrage til med din faglighed og personlighed.
Vi arbejder i teams, hvor hvert team selv planlægger afviklingen af deres opgaver. Samtidig koordinerer og hjælper vi hinanden på tværs af teams og gør os umage for at få driften til at gå op i en højere enhed. Der er et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper.
Dine opgaver vil være inden for det ambulante område, hvor du som udgangspunkt bliver tilknyttet både iskæmi- og arytmiambulatorierne. Her får du god opbakning af andre fagligt stærke sekretærer.
De daglige opgaver spænder over booking, korrekt registrering, LÆ-attester, epikriser, bestilling af medicin og tolk, telefonbesvarelse samt skrivning af korrespondancer og breve.
Frem mod Nyt OUH går vi en spændende tid i møde. Det er vigtigt, at du vil bidrage til sammenhæng og udvikling af kvalitet og nye arbejdsgange i gruppen samt på tværs af fagligheder.
Om dig
Vi forventer, at du:
- er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.
- trives med selvstændige arbejdsopgaver.
- møder patienter, kolleger og samarbejdspartnere professionelt og med et positivt sind.
- har overblik og kan bevare roen, når der er mange opgaver.
- er kvalitetsbevidst og sætter fagligheden højt.
- er proaktiv og kan tage initiativ.
Hvem er vi og hvad bliver du en del af?
Vi er 25 engagerede og hjælpsomme sekretærkolleger, som sætter pris på at levere et professionelt arbejde internt i egen faggruppe såvel som tværfagligt.
Hjertemedicinsk Afdeling B’s team af 240 specialister undersøger, diagnosticerer og behandler årligt mere end 30.000 patienter med alle former for hjertesygdomme. Afdelingen har både lokal-, regional- og landsdelsfunktion og er gatekeeper til behandling på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.
Vores kerneopgave er patienter og pårørende. Vi brænder for at levere så god en udredning eller behandling som overhovedet muligt. For at understøtte kerneopgaven bruger vi meget tid på at udvikle og forske samtidig med, at vi stræber efter at være en rigtig god arbejdsplads for vores mange dygtige medarbejdere.
Vi tilbyder:
- grundig introduktion til afdelingen og arbejdsopgaverne.
- et åbent og positivt arbejdsmiljø på tværs af faggrupper og teams.
- kompetente og erfarne sekretærkolleger, som står klar til at hjælpe dig i gang.
- et spændende og selvstændigt job, som indeholder grundlæggende lægesekretær- og patientadministrative opgaver samt evt. mulighed for specialopgaver (lige nu er rollen som arbejdsmiljørepræsentant ledig).
- mulighed for sociale arrangementer med dine kolleger.
Yderligere information
Du kan læse mere på www.ouh.dk/afdb.
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Malene Valgreen, telefon 23810448, e-mail malene.valgreen@rsyd.dk eller stedfortræder Camilla Kaysen, telefon 65411937, e-mail camilla.maja.bech.kaysen@rsyd.dk
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Der er ansøgningsfrist den 22. juni. Vi afholder samtaler onsdag den 25. juni efter kl. 12.00.
Stillingen er til besættelse den 1. august eller senest den 1. september.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Maja Petersen
maja.petersen@rsyd.dk - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
232661 - Quick-nr.
477281 - Indrykningsdato
23-05-2025 -
Ansøgningsfrist
22-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Maja Petersen
maja.petersen@rsyd.dk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
232661 - Quick-nr.
477281 - Indrykningsdato
23-05-2025 -
Ansøgningsfrist
22-06-2025