Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 1, 4200 Slagelse

Specialpsykolog søges til Distriktspsykiatrien Slagelse

Vi søger en specialpsykolog til 37 timer om ugen i en fast stilling med start 1. juli 2025 eller snarest derefter.

Hvem er vi? 
Distriktspsykiatrien Slagelse, Sorø, Ringsted er et ambulatorie som varetager behandling af ca. 800 patienter fordelt på fire F-ACT-teams samt to regionsfunktioner – én for oligofreni og én for særligt komplekse affektive patienter.

F-ACT Teamene er geografisk placeret i Slagelse og Ringsted.

Vores primære målgruppe er patienter som præsenterer med sværere psykopatologi, herunder særligt patienter med psykose lidelse og affektive lidelser.

F-ACT er fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljøet.

F-ACT er en metode for ambulant psykiatrisk behandling, der har en fleksibel tilgang til patienterne med udgangspunkt i, hvor de er i deres sygdomsforløb

Der tilbydes intensiv behandling i perioder, hvor der er brug for det og det nedjusteres til individuel tilpasset standardbehandling, når patienten har det bedre igen.

Patienterne tilknyttes et tværfagligt team (F-ACT team). Hvem fra teamet, der bedst kan hjælpe i den aktuelle situation, vurderes løbende. I perioder kan der være flere, der samarbejder om behandlingen. Målet er, at alle patienter får den rette behandling og at behandlingen kan være intensiv i de faser, hvor der er behov for det.

Den aktuelle stilling er med base i distriktspsykiatrien Slagelse, og du vil blive tilknyttet et af vores teams i Slagelse som primært behandler patienter med psykoselidelser, men også svære affektive tilstande eller svær og komorbid psykopatologi udenfor psykosespektret.

Teamet består aktuelt af 1 læge, 3 sygeplejersker, 1 social og sundhedsassistent, 1 pædagog, 1 socialrådgiver, 1 peermedarbejder og 1 lægesekretær.

Pr. 1. september 2024 er vi startet med implementering af integreret dobbeltdiagnosebehandling.

Integreret dobbeltdiagnosebehandling vil være et tilbud i alle vores 4 F-ACT teams. Og i forbindelse med implementering vil der være løbende kurser i rusmiddelbehandling og substitutionsbehandling.

Dine arbejdsopgaver:

  • Journaloptagelser og behandlingsplanlægning
  • Psykopatologisk diagnostisk udredning
  • Psykologisk testning (primært kognitivt/socialkognitivt)
  • Deltagelse i netværksmøder med kommune og ambulante behandlere
  • Deltagelse i behandlingskonferencer
  • Evt. varetagelse af tværfaglig supervision samt undervisningsopgaver
  • Klinisk kontaktpersons opgaver (en mindre del af stillingen)
  • Der er mulighed for at præge stillingen efter interesse og der vil i den forbindelse være mulighed for udviklingsopgaver hvis der er særlige interesseområder, som kan bidrage relevant ind i det samlede patienttilbud.

Vi forventer, at du:

  • Har en stor interesse for arbejdet med mennesker med svære psykiske lidelser
  • Er villig, og dygtig, til at samarbejde på tværs af faggrupper.
  • Har interesse for at arbejde recovery orienteret med udgangspunkt i patientens ønsker.
  • Bidrager med psykologfaglige input til f.eks undervisning, temadage mv.
  • Understøtter og bidrager til vores forbedringsarbejde
  • Bidrager positivt til vores fælles arbejdsmiljø

Vi tilbyder:

  • Et ansvarsfuldt, meningsfuldt arbejde med engagerede, dygtige kollegaer fra mange faggrupper.
  • Udviklende fagligt fællesskab med de øvrige psykologer i distriktspsykiatrien
  • Ugentlige læge/psykologmøder hvor der er mulighed for faglig sparring
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi er gode til at sparre med hinanden og løfte i flok.

Du bliver en del af psykiatrien vest 
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger 
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest (offentlig) samt reference ved ansættelse i psykiatrien.

Vær opmærksom på, at der er løbende indkaldelse til samtaler og stillingen kan således besættes inden annoncens udløb.
Yderligere oplysninger om stillingen samt evt. stillings- og funktionsbeskrivelse kan indhentes ved henvendelse til Ledende specialpsykolog Lise Mandrup.

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Lise Møller
    limam@regionsjaelland.dk
    93577644
  • Adresse
    Fælledvej 1, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Psykolog, Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2025
  • Regionens jobnr.
    043144
  • Quick-nr.
    477305
  • Indrykningsdato
    25-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 1, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Lise Møller
    limam@regionsjaelland.dk
    93577644
  • Stillingstyper
    Psykolog & Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2025
  • Regionens jobnr.
    043144
  • Quick-nr.
    477305
  • Indrykningsdato
    25-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Autoriseret psykolog / psykolog på vej til autorisation, til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Næstved

Psykiatrien  |  Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved
Psykolog

Opslået
13-05-2025

Ansøgningsfrist
11-06-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Cand. Psych. søges til fast stilling i Distriktspsykiatrien Næstved, Psykiatrien Syd (Forlænget)

Psykiatrien  |  Ringstedgade 41, 4700 Næstved
Psykolog

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
02-06-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Oversygeplejerske eller ledende (special)-psykolog til Klinik for traumatiserede flygninge, Psykiatrien Vest

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Psykolog

Opslået
16-05-2025

Ansøgningsfrist
15-06-2025