Region Midtjylland

Blodprøver og Biokemi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Overlæge til stor klinisk biokemisk afdeling med flere specialfunktioner

Har du lyst til at arbejde i en stor klinisk biokemisk afdeling, som lægger vægt på et højt akademisk niveau og gode tværfaglige samarbejdsrelationer? Så er du måske den nye overlæge i Blodprøver og Biokemi ved Hospitalsenhed Midt, hvor vi har en stilling ledig til besættelse pr. 1. september 2025 eller senere. 

Stillingen
Dine primære ansvarsområder vil være allergi- og autoimmunanalyser, kromatografi, POCT og præanalyse.

Som overlæge har du ledelsesansvar for områdernes drift og udvikling i tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam. Det er overlægens ansvar, at alle procedurer og ydelser er sundhedsmæssigt forsvarlige, relevante for diagnostik og behandling og videnskabeligt funderede. Overlægen er ansvarlig for at udvikle de strategiske målsætninger for det lægefaglige område i tæt samarbejde med de øvrige faggrupper og for at omsætte de aftalte strategiske mål til handling. Overlægen er medansvarlig for at træffe aftaler med afdelingens ledelse om produktionsmål og indsatsområder samt om allokering af tilstrækkelige ressourcer og andre forudsætninger. Overlægen har ansvar for, at laboratoriets arbejdsopgaver løses under hensyn til bedst mulig udnyttelse af de menneskelige og apparaturmæssige ressourcer. Overlægen indgår i afdelingens ledergruppe og har medansvar for, at den samlede ledergruppe udvikles til og fungerer som et team.

Vores allergilaboratorium udfører specifikke IgE-analyser for hele Region Midtjylland og Færøerne. Allergianalyserne er et af afdelingens flagskibe, og du vil få en central rolle i fh.t. at skabe udvikling i området. 

I vores kromatografilaboratorium har vi et helt nyt LC-MS udstyr og du vil få en vigtig opgave i fh.t. opbygning af et fagligt drifts- og udviklingsmiljø omkring dette.

Vores afdeling har en stærk profil inden for POCT. Vi kvalitetssikrer POCT-udstyr både på hospitalet og i kommunerne og vi ser os selv som en vigtig aktør i det tværsektorielle samarbejde.

Forskning er højt prioriteret i Hospitalsenhed Midt med særligt fokus på synergi mellem klinik, forskning og uddannelse inden for områderne multisygdom, optimerede planlagte forløb, tværsektorielt samarbejde og rehabilitering. Blodprøver og Biokemi har tre projektbioanalytikere, som understøtter hospitalets forskningsprojekter og vi har også en ambition om egen forskning. Vi vil derfor prioritere, at du får tid og mulighed for forskning hos os, både i forhold til at videreføre allerede etableret forskning og i forhold til at opstarte nye projekter i HE Midt.

Blodprøver og Biokemi har aktiviteter i Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel. Hovedaktiviteten er i Viborg og Silkeborg og der vil være ugentlige arbejdsdage begge steder.

Vi forventer at du

  • er speciallæge i klinisk biokemi
  • har et stort fagligt engagement
  • er parat til at påtage dig et ledelsesmæssigt ansvar
  • er god til at samarbejde på tværs af fagligheder
  • er anerkendende og konstruktiv i din kommunikation med andre
  • er opsøgende og kan skabe gode relationer til afdelingens samarbejdspartnere
  • er udviklingsorienteret
  • har interesse for forskning

Om afdelingen
Blodprøver og Biokemi er en døgnbemandet serviceafdeling indeholdende både biokemiske og immunologiske laboratoriefunktioner og dækker hele Hospitalsenhed Midt med aktiviteter i Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel Neurocenter. Afdelingen betjener ud over hospitalerne de praktiserende læger, institutioner og plejehjem i hospitalsenhedens optageområde. Det immunologiske laboratoriespeciale er fagligt forankret i Blod- og Vævscenter Midt. Derudover har afdelingen specialfunktion i udredning for trombofili og øget blødningstendens i samarbejde med Aarhus Universitetshospital. 

Afdelingen beskæftiger ca. 140 medarbejdere fordelt på forskellige stillingskategorier, herunder to overlæger og tre biokemikere. Der udføres samlet ca. 8,5 mio. analyser årligt.

Afdelingen er akkrediteret af DANAK efter SD/EN ISO 15189 og 22870 og inspiceres af Sundhedsstyrelsen i forhold til blodforsyningsloven og vævsloven. 

Som afdeling løser vi vores fælles opgaver i en spændende og udfordrende hverdag i et godt og trygt miljø, hvor vi prioriterer faglig kvalitet højt. 

Se mere om afdelingen på hjemmesiden hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-steder/regionshospitalet-viborg/blodprover-og-biokemi/

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt

Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Sidsel Rødgaard-Hansen på 21588124 eller mail sidroe@rm.dk. Hvis du har lyst til at besøge os vil vi også gerne arrangere det.

Din ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 13.06.25 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland. 

 

 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Sidsel Rødgaard-Hansen
    sidsroed@rm.dk
    21588124
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    60986
  • Quick-nr.
    477320
  • Indrykningsdato
    26-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    13-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Sidsel Rødgaard-Hansen
    sidsroed@rm.dk
    21588124
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    60986
  • Quick-nr.
    477320
  • Indrykningsdato
    26-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    13-06-2025
På baggrund af dette job